Studieskolen er en velkonsolideret og udviklingsorienteret sprogskole, der gennem snart 50 år har tilbudt højt kvalificeret sprogundervisning i mere end 20 forskellige sprog. Studieskolen er inde i en positiv udvikling og har de seneste år oplevet en betydelig vækst på grund af tilgang af nye opgaver, og antallet af medarbejdere er næsten fordoblet.
Vores undervisningstilbud spænder fra dansk som andetsprog med over 7.000 kursister årligt, hvor vi som sprogcenter har kontrakt med Københavns Kommune, over den folkeoplysende afdeling, hvor vi tilbyder kurser i fremmedsprog efter folkeoplysningsloven, til vores erhvervsafdeling, der er en af Danmarks stærkeste udbydere af skræddersyet undervisning til erhvervslivet.
Opgaven
Den nye økonomichef kommer som medlem af Studieskolens ledergruppe til at spille en helt central rolle i den fortsatte udvikling af Studieskolen og dens styringsgrundlag. Herunder skal økonomichefen bidrage til samarbejdet på tværs af organisationen og være en konstruktiv og løsningsorienteret sparringspartner for direktøren og de øvrige ledere.
Stillingen som økonomichef indebærer en stor spændvidde i opgaver og ansvarsområder, herunder såvel hands on-driftsopgaver som de mere langsigtede udviklingsopgaver i forhold til at sikre Studieskolens fremtidige forretningsgrundlag.
- Blandt økonomichefens væsentligste opgaver er:
- Udarbejdelse af budgetter, budgetopfølgning og regnskaber for Foreningen Studieskolen og Fonden Studieskolen Business, der formelt er de to enheder bag Studieskolen.
- Med en klar forståelse af Studieskolens produktøkonomi at understøtte bestyrelser, direktion og den øvrige ledergruppe fx ved udarbejdelsen af tilbud.
- Udvikling af økonomistyringen, så der sikres en høj grad af professionalisme og målrettet styring og rapportering på alle niveauer, herunder ledelsesinformation.
- Løbende vurdering og optimering af processer, forretningsgange og systemunderstøttelse.
- Lønadministration.
- Personaleledelse i forhold til medarbejderne i Økonomiafdelingen
Profilen
Den nye økonomichef skal have bred erfaring med og tydelige resultater fra økonomistyring, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og de områder, som økonomichefen i øvrigt får ansvar for, herunder erfaring med digitale løsninger for bogføring og rapportering. Dette kan være opnået i en større økonomifunktion i en institution på uddannelsesområdet, men mulighederne er mange. Erfaring fra en politisk ledet non-profit-organisation baseret på forskellige former for offentlig finansiering vægtes positivt.
Forudgående ledererfaring er ikke et krav, så længe lederpotentialet er tydeligt.
Der vil derudover blive lagt særlig vægt på følgende kompetencer:
- Stærk på driftsledelse og forretningsforståelse
- Tydelige udviklingskompetencer
- Stærke kommunikationskompetencer
- Samarbejdsorienteret
- Ledelsesstil med fokus på tillid, inddragelse og delegering
For en fyldestgørende beskrivelse af økonomichefens opgaveportefølje og kompetenceprofil henvises til den udvidede stillings- og personprofil, som kan tilgås via muusmann.com, hvor stillingen også kan søges.
Ansøgningsfrist: 16. februar 2025
Tiltrædelse: 1. april 2025
For yderligere information, kontakt gerne direktør Qasim Shaikh, tlf.: 26 74 79 06, eller chefkonsulent
Jan Thomsen, MUUSMANN, tlf.: 40 40 77 19.
Studieskolen ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Studieskolen her på hjemmesiden.