Studieskolen søger studentermedhjælpere til kundeservice og kursusadministration
Studieskolen udvider i de kommende år og søger derfor studentermedhjælpere til kundeservice 10-15 timer om ugen. Du vil primært skulle yde kundeservice ved henvendelser i vores receptioner, på telefon og på e-mail. Herudover vil du få lettere opgaver inden for administration og vejledning.
Vi forventer, at du:
- er venlig, imødekommende og har forståelse for kundeservice
- er god til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale
- arbejder struktureret og har øje for detaljer
- har interkulturelle kompetencer og/eller erfaring – gerne sprog og kulturforståelse
- er fleksibel og selvstændig
Du skal kunne tage 2-3 faste vagter om ugen på omkring 4-5 timer. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet 9.00 – 18.00 på hverdage og 9.00 – 13.00 om lørdagen. Som studentermedhjælp er du timelønnet med 12,5% i feriepenge.
Du skal arbejde på én eller flere af vores adresser i København:
- Borgergade 12, 1300 København K (Centrum)
- Valdemarsgade 16, 1665 København V (Vesterbro)
- Hejrevej 26, 2400 København K (Nørrebro)
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en dynamisk og udviklingsorienteret sprogskole i indre København med godt samarbejde og gode kolleger. Som særligt personalegode tilbyder Studieskolen desuden gratis deltagelse i sprogkurser med ledige pladser.
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Theis Munthe-Brun på telefon 22 72 79 35.
Ansættelse sker med start i enten juni, juli eller august 2022. Vi afholder løbende samtaler, til vi har fundet de rette kandidater. Send derfor din ansøgning snarest inkl. CV til job@studieskolen.dk.
Om Studieskolen
Studieskolen har gennem 45 år tilbudt højt kvalificeret sprogundervisning i mere end 30 sprog. Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer, tilbyder prøver i dansk og fremmedsprog, inkl. TOEFL og Cambridge tests, og har et kompetencecenter for sprogundervisning.