Januar 2019
Dialog og udsyn - den oplagte sprog- og kulturpartner!
Der er 8000 mennesker, der lærer sprog på Studieskolen hvert år. De mødes på gangene og i cafeen, før de går til undervisning, de mødes på nettet til onlineundervisning, og de mødes til vores mange arrangementer lige fra Søndagssalon med aktuelle oplæg om brexit, til brætspilscafé og til tysk fest for danske og tyske kursister.
Studieskolen er kendt for kvalitet og progression, når det gælder sprogundervisning, og vi har altid lagt vægt på, at vores kursister kan anvende sproget allerede efter første undervisningsgang. Jeg er glad for, at de tilfredshedsundersøgelser, vi har gennemført de seneste måneder, viser, at det er vores kursister helt enige med os i. 92% af vores kursister, der lærer fremmedsprog hos os, tilkendegiver, at de tilfredse med den undervisning, de får. I 2019 vil vi fortsat arbejde for at være den oplagte sprog- og kulturpartner inden for undervisning i dansk, engelsk og andre sprog og fokusere på personer og virksomheder, der ønsker resultater.
I efteråret 2018 opkøbte Studieskolen sprogcenteret for engelsk Cambridge Institute, og vi er nu Københavns førende udbyder af sprogkurser og sprogtræning inden for engelsk. Læs med her i vores magasin om journalist og forfatter Lone Theils, der i 2016 flyttede tilbage til Danmark efter 16 år i Storbritannien som korrespondent for flere forskellige danske medier.
Studieskolen er sat i verden for at lette mødet mellem mennesker. Vi hjælper udlændinge til at lære dansk på højt niveau, så de kan få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Vi hjælper danskere, der skal arbejde, studere eller holde ferie i udlandet. Vi tror på, at sprog er et middel til at nå et mål – og på Studieskolen gør vi afstanden til at nå målet kortere.
Vi vil også fremover bringe folk sammen og på den måde skabe dialog og et udsyn til hele verden.
Dialogue and view - the first-choice language and culture partner!
Every year, 8,000 students learn a language at Studieskolen. They meet in the corridors and in the cafe before going to their lessons; they meet online for online courses, and they meet each other at our many organised events from our Sunday salon and the current talk about Brexit, to our board games café and parties for foreign and Danish students.
Studieskolen is well-known for quality and quick progress when it comes to language teaching. We have always ensured that our students are able to use the language as soon as they have finished their first session. So I was pleased that the course evaluations we conducted recently showed that our students completely agree with us about this. 92% of our students who are learning a foreign language indicate that they are satisfied with the teaching they have received.
In 2019, we aim to continue to be the first-choice language and culture partner when it comes to teaching Danish, English and other languages and we will focus on people and companies who want to achieve results.
In the autumn of 2018, Studieskolen acquired the Cambridge Institute English language centre, which means we are now Copenhagen’s leading provider of English language courses and training.
In our magazine, you can read about the journalist and author, Lone Theils, who moved back to Denmark in 2016 after 16 years in the UK working as a correspondent for several different Danish media outlets.
Studieskolen is here to facilitate meetings between people. We help foreigners learn Danish at a high level so that they can gain a foothold on the Danish labour market, and we help Danes who have to work, study or go on holiday abroad. We believe that language is a means of achieving a goal. At Studieskolen, we help you narrow the gap to your goal.
We will continue to bring people together and, in this way, stimulate dialogue and provide a gateway to the whole world.
Juli 2018
HAR DU HAFT ET KULTURMØDE I DAG?
Har du indrettet dig, så du bor, arbejder og færdes sammen med andre, der ligner dig? Indrømmet - det har jeg!
Det har slet ikke været min intention, for jeg har, siden jeg var helt ung, elsket diversitet, og jeg har rejst, studeret og haft venner og familie over det meste af verden, og det gør sig stadig gældende.
Det er netop i mødet med det, der ikke ligner mig og mit, at jeg ser mig selv klarest. Det er der, jeg ser, hvad der er forskelligt, og det er der, jeg bliver nødt til - både over for mig selv og andre - at forklare mine valg og værdier på en meningsfuld måde.
Alligevel ser det ud til, at jeg, som de fleste danskere i langt de fleste tilfælde, bevæger mig i cirkler omkring noget, jeg allerede kender. Sat skarpt op, så kan mine udenlandske venner og bekendte, mine rejser og mine møder med mennesker fra andre kulturer end min egen måske bare kaldes et krydderi på min hverdag. Jeg er ikke så globalt orienteret og kulturelt inspireret, som jeg egentlig gerne ville være. Mine børn spørger fx: ”Hvorfor boede vi ikke i udlandet, da vi var små?” Og jeg ved, at det ville jeg rigtig gerne have, at vi havde gjort, men der var altid en god forklaring på, at vi blev hjemme.
Et forestillet fællesskab
Jeg er inspireret af forfatteren og samfundsforskeren Benedikt Anderson, der er kendt for at mene, at en nation eller en kultur kan kaldes et “forestillet fællesskab”: Medlemmerne af en kultur eller en nation har et mentalt billede af deres fællesskab, som de deler interesser og værdier med, men de kender ikke nødvendigvis hinanden.
På Studieskolen, hvor mange forskellige mennesker kommer for at lære sprog og om andre kulturer, har vi muligheden for at skabe fysiske møder og fællesskaber, der somme tider også er kulturmøder. Her kan vi lære mennesker, der ikke ligner os selv, at kende. Høre om deres liv og selv forklare, hvilke værdier der er vigtige i vores liv.
Vores kursister mødes i fællesskaber, når de lærer italiensk, kinesisk eller et af de mange andre sprog, som Studieskolen har undervisning i. Og fra efteråret samarbejder vi med Swap Language, der har en hjemmeside, hvor du kan finde en samtalepartner, der har en anden kulturbaggrund end dig, og som taler det sprog, du gerne vil forbedre. Vi hjælper dig til at have et kulturmøde i din egen by.
Kulturmødet er på dagsordenen igen på efterårets Søndagssaloner. Kom og hør og tal med Stine Bosse om balance mellem det kendte og det ukendte, med Lene Winther fra Radio24syv’s program Kina Snak og med fremtidsforskeren Denis Rivin om kulturmødet i disruptiontider, hvor teknologiudviklingen fremprovokerer hastig udvikling.
Januar 2018
ER DU ET NYSGERRIGT MENNESKE?
Hvordan reagerer du, når du møder det ukendte? Måske har du det som mig, der på samme tid er drevet af nysgerrighed og utålmodighed, men som også mærker en usikkerhed, når jeg møder kunst, meninger, skikke og mennesker, som er langt fra den verden, jeg normalt gebærder mig i.
Jeg har med interesse læst Christian Madsbjergs aktuelle bog Sensemaking, hvor han gør op med ideen om, at virksomheder og lande kan drives ud fra naturvidenskabelige principper med teknologi, tal og data, og i stedet opfordrer os til at engagere os i litteratur, kunst og kultur, fordi engagementet øger vores forståelse for andre mennesker og for det samfund, vi lever i. Den holdning ligger meget tæt på den filosofi, vi forsøger at efterleve på Studieskolen. Vi tror, at det er gennem indblik og indsigt i kunst, litteratur, kultur og mennesker, at vi kan knække den sproglige og kulturelle kode. Vi beskæftiger os med mennesker, sprog og kultur, og vi vil gerne forstå, hvorfor mennesker lever, som de gør.
Madsbjerg skriver: “Man skal være menneske for at forstå mennesker.” Studieskolens undervisere og konsulenter bestræber sig hver dag på at blive bedre til at hjælpe dem, der har deres gang her på skolen, med at knække koden til at kommunikere med mennesker på tværs af grænser og andre udfordringer.
Helt aktuelt har vi på Studieskolen nye forskningsbaserede erfaringer med at knække sprogkoden og finde nye måder, moderne mennesker lærer sprog på. Vi arbejder med sprogcoaching, som er en metode til at gøre den enkelte mere bevidst om, hvordan han eller hun bedst lærer sprog. Vi er forskellige mennesker, vi har forskellige behov og udfordringer, og vi lærer selvfølgelig også på forskellige måder.
Vi vil også inspireres af de tanker, som andre gør sig om emnet, og i 2018 skal temaet for vores Søndagssaloner være kulturmødet. Vi har inviteret den kendte iværksætter Caroline Søeborg Ahlefeldt, journalist og debattør Troels Mylenberg og forsker i global ledelse Manon de Jongh til at give deres bidrag til samtalen om kulturmødet. Læs mere her.
Jeg håber, at vi i Danmark både hver især, i det offentlige og i erhvervslivet bliver gode til at udnytte den nationale og den globale mangfoldighed, som er vores vilkår, og jeg er sikker på, at respekt, åbenhed og nysgerrighed er vejen til at overkomme vores egen usikkerhed i kulturmødet.
Juli 2017
SPROGCOACHING
Hvordan lærer du bedst?
Jeg har lige talt med min sprogcoach. Hun hjælper mig med at lægge en arbejdsplan, der passer til de mål, jeg har for at lære sprog, og med at finde det materiale, som passer godt til den måde, jeg kan lide at lære sprog på. Materialet lægger hun på en online platform, så jeg kan hente en quiz, en grammatikøvelse eller et YouTube klip, når jeg får lyst til at arbejde med mit spanske. Det er dejligt, at jeg kan få det passet ind i min egen dagsplan, men jeg ville nødig undvære den ugentlige klasseundervisning, hvor jeg møder andre kursister, som jeg taler spansk med, og får undervisning af min lærer, der i øvrigt er den samme som min sprogcoach. Jeg kan tydeligt mærke, at den måde at lære et sprog rammer min måde at tilegne mig sprog.
At lære sprog på hold og samtidig have sin egen sprogcoach er netop den kombination af dynamik og udgangspunkt i den enkeltes behov, som Studieskolen har succes med i disse år. Vi søger konstant at udvikle moderne læringsformer til moderne mennesker, og i år har vi undervist i sprog i 40 år og troet på, at det flytter grænser mellem mennesker, når de vil forstå hinandens og tale hinandens sprog.
Vi fejrer vores jubilæum, og vi hylder sprogene ved et festligt og fagligt arrangement på Københavns Rådhus i september, hvor vi vil sætte fokus på sproglæring og sprog i en større sammenhæng. Studieskolen følger med tiden, og jeg er sikker på, at vi også skal holde både 50 og 100 års jubilæum.
Europa i forandring - debat på Søndagssalonerne
Jeg har tidligere på denne plads skrevet, at vi på Studieskolen ønsker at tænke et internationalt perspektiv ind i vores aktiviteter, og at europæisk og global tankegang er naturlig i vores arbejde. Vi har derfor valgt at sætte fokus på udviklingen i Europa i hele 2017, og i foråret holdt vi en række velbesøgte Søndagssaloner, hvor kompetente mennesker gav deres blik på Europa i dag set fra deres særlige vinkel. Den franske ambassadør François Zimeray spåede om Le Pens chancer, og prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis gav os med bid og vid et indblik i, hvordan den europæiske situation kunne udvikle sig i lyset af et år med vigtige valg i Holland, Frankrig og Tyskland og ikke mindst med Brexit som tydelig markør af, at fællesskabet i Europa kritiseres og er under forandring.
Lykke Friis forudså med stor indsigt og stærke argumenter, at fællesskabet i Europa ikke ville blive truet alvorligt ved de nævnte valg, og i skrivende stund ser vi, at befolkningerne i både Holland og Frankrig har valgt europavenligt og prioriteret fællesskabet højere end snævert nationalt.
Europa er i forandring, og det er helt nødvendigt og selvfølgeligt. Jeg er derfor stolt af og glad for at kunne fortsætte efterårets Søndagssaloner med fokus på det tema, og jeg ser meget frem til at høre den dansk/tyske journalist Siegfried Matlok udlægge sit syn på efterårets tyske valg, professor emeritus Uffe Østergaard lægger et dansk blik på året i Europa, og professor og centerleder på KU Marlene Wind samler op og lukker årets saloner med et overordnet tilbageblik på Europa i 2017. Du kan møde de tre oplægsholdere å de kommende sider, og du kan deltage i debatterne på Søndagssalonerne.
Januar 2017
EUROPA
Som ung rejste jeg Europa tyndt. Jeg kendte Europa fra klasseværelsets atlas og brune landkort, men Europa fik liv, da jeg indtog det med rygsæk og mine gymnasiale tyske og franske gloser. Jeg mødte mit første bjerg i de østrigske alper, drak te i Istanbuls gader, jeg fejrede vinens gud Dionysos tæt på Akropolis, besøgte det lukkede og grå Østtyskland og uddannede mig i Nordengland.
Jeg husker en særlig vilje til at forstå hinanden hos os, der rejste, og hos dem hvis land vi besøgte. Vi overkom sproglige og kulturelle forbistringer, fordi vi var sultne efter at møde andre måder at leve på. Det, vi mødte, var fremmedartet, men samtidig på mange måder genkendeligt. De unge europæere, vi mødte, havde drømme, som lignede vores, de var naboer. Siden har jeg rejst i Afrika og Asien som turist, men på mine rejser i Europa er jeg mere hjemmevant, for jeg besøger mine naboer!
Det har i årtier været overraskende positivt at være europæer; muren mellem øst og vest faldt, EU fik medvind, og Europa har i verdenspolitiske sammenhænge flere gange været en stærk med- og modspiller til USA og Rusland. Men nu er der forandringer i det ellers så stabile europæiske samarbejde. Hvordan skal vi forholde os til det Europa, vi ser nu? Brexit, hvorfor går briterne? Får de europæiske uafhængighedsbevægelser medvind? Er det europæerne, der skal løse verdens flygtningekrise? Og hvordan med magtbalancen i verden de kommende år? Er det kun en joke, når nogen siger, at Putin og Trump vil dele Europa mellem sig?
I en tid med forandringer og med nye begreber som Disruption Europe, postfaktuel og antiglobalisering som en del af sproget og hverdagen er jeg sikker på, at vi har endnu mere brug for hinanden i Europa. Jeg er overbevist om, at vi er både stærkere og dygtigere sammen, når vi opfatter os som både danskere og europæere - og i sidste ende selvfølgelig som verdensborgere.
På Studieskolen ønsker vi at tænke et internationalt perspektiv ind i vores aktiviteter, og internationalisering og europæisk - og global - tankegang er en naturlig del af vores arbejde. Vi vil være præget af kulturel diversitet og kulturel intelligens, og vi brænder for at gøre mødet mellem mennesker let og vellykket.
Cabaretsangerinden Lulu Ziegler lancerede efter 2. verdenskrig sangen Den sidste turist i Europa, og selvom vi lever i fred i vores del af verden, synes jeg, at vi skal lade os inspirere af det sidste vers, der hylder Europas evne til at forny sig.
Jeg vil hilse alle Frankrigs katedraler,
smile sødt til en hyrdinde af Chardin,
møde Rembrandt mellem Amsterdams kanaler
og begrave mig i bøger i Louvain.
Jeg vil høre lærken synge over Norden
alle frie sjæles jublende motiv,
for at føle, at trods alt, hvad vi har mistet:
Under asken vil der vågne et liv!
Fordi du er som fugl Fønix, Europa!
Lad dem kun brænde dig og skænde din sjæl -
der vil dog altid spire nye, unge blomster
om din splintrede søjlekapitæl.
Jeg var den sidste turist i Europa,
der veg forfærdet for våbnenes gny -
jeg er den første turist i Europa,
når det rejser sig af asken på ny!
*Den sidste turist i Europa, tekst af Mogens Dam, sunget af Lulu Ziegler.
Juni 2016
VERDENSBORGER?
En verdensborger er i forfatteren Knud Romers optik et menneske, der behersker en bred palet af kulturelle udtryk, et menneske der fx hører musik fra forskellige kulturelle traditioner, læser bøger af både danske og udenlandske forfattere og i det hele taget er optaget af på samme tid at have udsyn og indblik. Benny Andersen digter om "Verdensborgeren" og går i kimono, sejler kajak, drikker Javakaffe og danser engelsk vals.
Danmark får nye beboere fra andre verdensdele i disse år. Nogle kommer, fordi de vil arbejde i Danmark, og nogle har måttet flygte fra deres land. Det har vi set før gennem historien - bare i min nærmeste verden kan jeg se, at min gode vens tipoldefar var spanier, min kollegas datter er halvt amerikaner, min venindes mor er fra Sudan, og selv har jeg vist noget tysk blod i årerne. I dag tænker vi ikke på, hvor vi oprindelig stammer fra, men på hvad vi gerne vil sammen.
Vi er alle et produkt af det land, vi kommer fra med dets specifikke sprog, kultur og historie, og på den måde er vi borgere i verden gennem vores nationalitet. Når vi rejser ud for at besøge et andet land eller for at leve i et andet land, så åbner vi os for verden gennem kultur, politik, kunst og ikke mindst gennem sprog. På Studieskolen er vi vant til, at sprog og kulturer fra hele verden blander sig i det daglige. Vi har undervisere og kursister fra det meste af verden, og vi er sammen om arbejdet, om at lære sprog. Studieskolen er hver dag fyldt med verdensborgere, der beriger hinanden.
Jeg synes ligesom Ida Auken, som du kan møde på side 2, at de kulturelle koder, der ligger i et sprog, er en gave, der hjælper os til at navigere i verden. Sprog er nøglen til andre kulturer, og hvis vi behersker et andet sprog, så medvirker det til at give os en bevidsthed om, at vores kultur er relativ. På den måde kommer vi i sidste ende til at kende os selv bedre, når vi kan sprog. Så med Benny Andersens ord vil jeg sige ”Sesam, Sesam luk dig op”. Jeg vil lukke mig op - jeg vil være VERDENSBORGER!
Februar 2016
Kan du huske, hvordan du lærte sprog i skolen?
Jeg kan selv huske kasserollebøjningen i tysk og terperi i gymnasiets fransktimer! Jeg fik lært skolefransk, men jeg kunne først bruge sproget til at kommunikere med andre mennesker, da jeg havde fulgt op på mit gymnasiefransk med et kursus på Studieskolen. Jeg kan huske, at det var helt fantastisk at lære sproget sammen med andre, der var så forskellige fra mig i alder og erfaring.
Vi bliver bekræftet af forskningen i, at fordi mennesker er forskellige, så har de også forskellige måder at lære sprog på - vi har forskellige læringsstile. På Studieskolen gør vi os umage for at leve op til at være en sprogskole, hvor undervisningen er professionel, men også personlig og fleksibel. Vi vil tilbyde sprogkurser, der modsvarer moderne menneskers livsstil, og som stemmer overens med de kompetencekrav, som samfundet og arbejdsmarkedet stiller.
I de kommende to år skal Studieskolens udviklingsafdeling lede et stort europæisk projekt med de bedste sprogundervisere fra flere europæiske lande. Projektets titel er: An innovative approach to foreign language learning, og det betyder kort sagt, at vi skal undersøge, hvordan moderne voksne bedst lærer et nyt sprog.
Vi har allerede gode erfaringer med at have sprogkurser, der ligger langt fra det, mange af os kender fra vores skolegang. Sprog er jo mere end gloser og bøjninger, det er mennesker, der kommunikerer, og den samtale lægger Studieskolen meget gerne hus til.
Vi inviterer til søndagssaloner og sætter spot på, hvordan interessante personer har fundet deres vej ind i sproget. Mange af os hørte Anna Libak, der er udlandsredaktør på Berlingske, fortælle om, hvordan det russiske sprog blev en del af hendes skæbne. Vi fortsætter successen med sprog og søndagsbrunch i den kommende sæson, og du kan læse mere om vores mange arrangementer og møde Anna Libak inde i kataloget.
Ta’ en kop kaffe og en snak i vores nye Studiecafé, kom til chit chat café på engelsk, tag med på en rejse til Malaga, eller hvad synes du fx om lektiefri kurser og fredage med vin og vokabularium?
God fornøjelse.
September 2015
Ciao! Bonjour! ¿Cómo está? How are you?
Vores undervisere og kursister kommer fra hele verden
- og de bringer verden og mangfoldighed ind i Studieskolen.
Jeg har lagt mærke til, at jeg møder danskere alle steder, jeg rejser. Det forstår jeg selvfølgelig på de populære rejsemål, men jeg hørte også dansk på den allermindste, hemmelige ø med 1000 indbyggere i Mexico, som jeg besøgte i vinter. Jeg syntes, det var underligt, når vi kun er 5 millioner, men det er det nok alligevel ikke. Det er nemlig et tegn på, at de fleste danskere både har økonomi til og lyst til at smage på verden.
Selvom der trods alt er en grænse for, hvor meget man kan rejse ud, er der ikke nødvendigvis en grænse for, hvor meget man gerne vil møde andre kulturer og sprog. Jeg er meget privilegeret, for når jeg går på Studieskolens gange, er det næsten som at være i en lufthavn eller på en banegård. Jeg hører hilsner på mange sprog: ciao, bonjour, guten Tag og nihao! Studieskolen samler verden på ét sted.
Studieskolens store danskafdeling og vores sprogtestcenter med bl.a. Cambridge- og TOEFL-tests tiltrækker unge dygtige mennesker fra hele verden. Det er unge, der er kommet til Danmark for at arbejde, eller det er danske unge, der er på vej ud i verden for at studere eller arbejde. Vores voksne kursister har også rejst og rejser meget, og de interesserer sig for sprog og kultur.
Lærere og kursister fra hele verden giver en inspirerende, kulturel mangfoldighed i undervisningen. Den mangfoldighed er jeg overbevist om, at vi har brug for i Danmark, for vi skal konkurrere på nytænkning. Jeg er overbevist om, at innovation, viden og fornyelse er centrale drivkræfter for forandring og vækst i en globaliseret verden, og at mangfoldighed er afgørende i innovative processer. Jeg er så ubeskeden at tro, at Studieskolen yder et godt bidrag til det.
Februar 2015
Hvor svært kan det være?
Jeg vil tro, at du er ganske god til dansk, og at du fx sagtens kan høre, om det hedder ”Hun stillede glasset på bordet” eller ”Hun glasset på bordet stillede”. Kan du også forklare, hvorfor den ene sætning er rigtig og den anden forkert?
De fleste af os har lært sproget efter ”naturmetoden”. Vi har som børn lært vores modersmål ved at efterligne det sprog, vi har hørt, og vi er blevet dygtige sprogbrugere.
Hvordan lærer man fremmedsprog?
Helt overordnet er der to tilgange til at lære sprog. Den ene er den klassiske, som ser sproget som et logisk opbygget system, som skal mestres. Her beskæftiger man sig med sprogets opbygning, sætningsanalyse og grammatik. En anden tilgang har en mere kommunikativ tilgang og beskæftiger sig med sprog- og kulturmødet, hvor sproget primært ses som et kommunikationsmiddel.
De fleste ønsker at lære at tale sproget
Mange af Studieskolens kursister ønsker at fokusere på sprog som kommunikativ kompetence, altså at blive i stand til at gebærde sig på spansk, tysk eller et andet sprog, fx når de rejser eller samarbejder med udlændinge.
Jeg ved, at der også er kursister, der kommer på Studieskolen for at få systematisk grammatikviden og grammatiske øvelser, fordi de lærer sproget bedst sådan, og fordi de holder af systematikken og logikken i et sprogs opbygning.
Vi lærer forskelligt
På Studieskolen ved vi, at vi alle lærer sprog på forskellige måder. Nogle har sprogøre og klarer sig bedst med undervisning, der ligner naturmetoden, mens andre har brug for at få forklaret sammenhængene teoretisk. Vores undervisere gør deres bedste for at balancere metoderne, man lærer sprog med. Vi ønsker at være opdaterede om nye undervisningsmetoder, vi arbejder med den nye teknologis muligheder i sprogundervisning, og vi er klar over, at slutmålet er at kunne sprog. For når vi kan sprog, så åbner verden sig for udveksling af viden og indsigt.
September 2014
Danskerne brillerer på engelsk
Når engelsktalende udlændinge besøger Danmark eller flytter hertil, bliver de som regel imponerede over, hvor godt vi taler engelsk, og det er vist almindelig kendt, at udlændinge kan have svært ved at lære dansk, fordi vi så hurtigt slår over i engelsk, når de forsøger sig på vores sprog.
Det er lavstatus ikke at kunne tale godt engelsk
Vi forventer af hinanden, at vi kan tale godt engelsk. Vi griner lidt af dem, der ikke har den rigtige udtale og bliver både drillende og måske skingre, når vores politikere rammer forkert.
For nylig talte jeg med en engelsk professor fra Cambridge, der var i Danmark i forbindelse med de tests, Studieskolen afholder i Cambridge English. Han rejser rundt til testcentrene og kender europæernes niveau i engelsk. Han lød meget overbevist, da han sagde, at danskernes engelskkundskaber er gode nok!
Det er netop ordet "nok", der er interessant, for vi kan nemlig alle begå os på engelsk, men spørgsmålet er, om vi kan klare os, når vi skal bruge sproget til mere end dagligdags situationer. På side 2 i kataloget kan du læse om Nicolai og Violetta, der tager engelskkurser på Studieskolen. Nicolai siger ”Kommunikation handler om udveksling af information og ikke om grammatisk korrekthed.” Hans pointe er, at vi skal fokusere på, at sprog er et middel til at opnå et mål - fx at gå på en engelsksproget uddannelse eller forhandle og samarbejde med engelsktalende virksomheder.
Kan unge klare en engelsksproget uddannelse her i landet eller på et udenlandsk universitet og få et tilfredsstillende udbytte? Har danske virksomheder produktivitetsstab, fordi vi ikke rammer rent, når vi samarbejder over grænsen? Det har vi sat os for at undersøge.
Taler du Danglish eller English?
Vi vil gerne finde ud af, hvor gode danskerne er til engelsk. Derfor spørger vi jer hen over sommeren, fx om du siger It stands in the law eller It’s written in the law – og meget mere.
Du kan finde testen på vores hjemmeside, Facebook, LinkedIn og Twitter.
Vi præsenterer resultatet mandag den 1. september kl. 17-19. Journalist og kommunikationsrådgiver Michael Jeppesen er vært.
Februar 2014
Det virker lidt FN-agtigt
Jeg er begyndt at gå til fransk - igen! Jeg er én af de mange, der desværre har forsømt at vedligeholde det sprog, jeg engang var så god til. Men nu skal det være.
Jeg har ellers ligesom de fleste andre meget andet, der kunne optage min tid, så jeg håber, jeg får noget ud af at bruge min tid på franskholdet. Der ligner jeg vist resten af Studieskolens kursister.
Vi, der går til sprog, kunne også have valgt at lære sprog via internettet, på Skype og lignende, så når jeg og andre moderne, voksne mennesker bruger tid på at gå til sprogundervisning, så skal den være relevant og byde på en god oplevelse. Vi vil både have kompetent, målrettet og varieret undervisning, og vi vil have en oplevelse af at bruge vores tid sammen med andre, gerne inspirerende, mennesker i et internationalt miljø.
Oplevelsen af at være i et interessant, imødekommende og internationalt miljø, den er vi sammen om at skabe. Hør bare, hvad en deltager sagde, da han blev interviewet i forbindelse med et kvalitetsprojekt, vi kører på Studieskolen:"Der er en vanvittigt civiliseret stemning på Studieskolen. Det er ligesom et venligt sted – et frirum. Der er vilje til, at det skal være et godt sted at være. Det virker lidt FN-agtigt."
På Studieskolen er det - ligesom i FN - ikke nok med en civiliseret stemning i et internationalt miljø. Vi vil se konkrete resultater! På mit franskhold skal vi logge på Moodle, vores digitale læringsplatform, og vi kan se, hvad holdet har gennemgået, hvis vi fx har været fraværende fra undervisningen. Det er et af de synlige tegn på, at vores undervisergruppe det seneste år har fokuseret på, hvad der helt konkret gør, at undervisningen opleves professionel og relevant. Vi har nemlig iværksat et stort kvalitetsprojekt, hvor vi arbejder med, hvad det er, der får vores deltagere til at synes, at de får god sprogundervisning. Vi arbejder med at variere undervisningen, at lave gode afslutninger på vores lektioner, på at inddrage elektroniske virkemidler, når det giver mening, og meget andet.
Vi gør os hver dag umage for at fastholde den høje kvalitet, Studieskolen er kendt for, og er glade for, at du er med til at gøre Studieskolen lidt FN-agtig!
Fik jeg for i øvrigt sagt, at Studieskolen naturligvis også tilbyder netbaseret undervisning og undervisning via Skype?
September 2013
Je responderay – jeg vil svare
De fleste af os, der lærer sprog, håber at kunne nå det punkt, hvor vi kan føre en samtale med mennesker, der taler andre sprog. Det er en god oplevelse, når vi spørger om vej og handler på torvet på det lokale sprog, og når vi når så langt, at vi kan bruge det nye sprog til at diskutere politik eller forhandle en kontrakt på plads.
Der findes mange rigtig gode muligheder for at lære sprog uden at møde op på en bestemt adresse på et bestemt tidspunkt. Der findes et utal af gode fjernundervisningsplatforme og digitale undervisningsformer.
Når mange alligevel vælger at møde op til undervisningen i al slags vejr på trods af en travl hverdag, tror jeg bl.a., det er, fordi vi i sprogklassen har mulighed for at tale med både underviseren og de andre kursister. Den første samtale tager sikkert udgangspunkt i besværlighederne med at lære fx det kyrilliske alfabet eller at få tungen til at makke ret i udtalen af svære ord, men de fleste har også samtaler, der inspirerer og åbner forståelsen for andre måder at leve og tænke på. Den gode samtale bliver på den måde både målet og midlet i sprogundervisning.
Karen Blixen tog Finch Hatton familiens motto Je responderay, som betyder Jeg vil svare. Hun lagde mere i ordene end at love at svare, når nogen spurgte hende om noget. Hun ville også tage ansvar og lade sine handlinger svare til det, hun sagde. Blixens motto har inspireret mig i mit arbejde gennem årene, og jeg ser også dagligt, at Studieskolens sprogundervisere udlever det motto, når de tager mod kursisterne, når de giver samtalen plads i undervisningen, og når de efter undervisningen kommunikerer med kursisterne fx via e-mail eller på vores e-læringsplatform Moodle. Vores undervisere ved, at den gode samtale er nødvendig, når man skal lære noget nyt, og de tager ansvar for den samtale.
Den danske filosof Villy Sørensen sagde, at Det eneste alternativ til formynderi er samtalens mulighed. Hvis vi ikke taler sammen, også på tværs af sproggrænser, overlader vi vigtige beslutninger til andre. I vores globaliserede verden, hvor politik, tradition og kultur mødes og brydes, gælder det i endnu højere grad, at vi skal tage ansvar for dialogen. Det kan vi nu engang bedst gøre, hvis vi kombinerer kendskabet til andre sprog og kulturer med løftet Je responderay!
Jeg håber, vi ses til efteråret sprogkurser, som du kan læse om her i Studieskolens katalog. God fornøjelse.
Februar 2013
Når sprog flytter grænser
På Studieskolen lever vi efter mottoet, at sprog flytter grænser.
Vi lever i en tid, hvor begrebet globalisering er på alles læber, hvad enten det drejer sig om internettets fantastiske kommunikationsmuligheder, klimaforandringer eller vejen ud af den økonomiske krise.
Bag ord som kommunikation, klimaforandring og krise gemmer sig mennesker som dig og mig og mennesker fra andre kulturer, der har de samme ønsker og drømme som dig og mig. Og det er, når mennesker som os mødes med mennesker fra andre kulturer, når vi er nysgerrige og har tillid til hinanden, at vi får nye ideer og mulighed for at overkomme problemer, som ellers ser ud til at være svære at løse.
Mennesker, der i mødet med andre gør sig en smule umage for at forstå andres sprog og kultur, gør en forskel!
Vi har mere end 30 års erfaring med at undervise i sprog og kulturmøder. Vi tror på, at viljen til at kunne mødes på andre sprog end sit modersmål åbner døre, ja det åbner hjerter! Så bliv ved med at lære sprog, selvom det kan være svært nogle gange, og bliv ved med at komme mennesker i møde ved at tale deres sprog så godt, du kan.
God fornøjelse med Studieskolens katalog med forårssemestrets kurser.
September 2012
Er det okay?
Er det okay, at vi i daglig tale bruger mange ord, som vi låner fra andre sprog? Er det okay, at vi siger weekend, makeup, job og download uden at tænke over, at ordene er engelske? I nutidens talesprog låner danskerne mange ord fra især engelsk og amerikansk. Denne udvikling bekymrer mange – er vores smukke danske sprog truet?
Historisk set har vi været under påvirkning fra flere kulturer og sprogkulturer, som har påvirket vores sprog, og det danske sprog har altid lånt ord fra andre sprog. I middelalderen lånte vi ord fra tysk, og i 1600-1700-tallet lånte vi fra fransk. De tyske ord udvidede vores hverdagsordforråd, og de franske ord gav os ord forkunst og kultur.
Nu om dage er det bl.a. udviklingen af nye teknologier, der har ledt til nye og flere låneord. Mens vi på dansk fx har overgivet os til det engelske ord computer, holder svenskerne fast i, at maskinen er en dator, og franskmændene i, at den hedder un ordinateur. I flere europæiske lande gøres der en dyd ud af at oversætte nye begreber og fænomener til det pågældende sprog, men vi ser ikke den samme tendens i det danske sprog. Er det okay?
Men mange sprogforskere beroliger os og fortæller, at selvom dansk altid har været under indflydelse fra andre sprog, så er dansk robust, et sprog med mange ”muskler”, fordi det tales og anvendes. Vi kan altså roligt tillade os at bruge låneord, når vi taler dansk.
Ét er at bruge enkelte, engelske gloser, når vi er hjemme i Danmark. Det er straks noget andet at bo i England og dagligt bade i det engelske sprog, som Kasper Holten har gjort, siden han i 2011 blev operachef for Royal Opera House. Vi har mødt ham og talt med ham om glæden og udfordringerne ved at bruge engelsk som arbejdssprog. Holten siger: ”Jeg mærker ofte, at der er en eller anden mere avanceret, nuanceret eller præcis vending, et ord jeg søger efter i en given situation, og som næsten er inden for rækkevidde, men som endnu ikke kommer naturligt. Jeg føler stadig, at jeg ’tager sproget på’.”
Mange af os skal i løbet af sommeren bruge det sprog, vi har øvet os på i løbet af vinteren, og jeg håber, Kasper Holtens ord kan være til inspiration for alle, der glæder sig til igen at dykke ned i sprogets brug og nuancer. Her i Studieskolens katalog kan du finde inspiration og kurser til den kommende sæsons undervisning.
God fornøjelse.
Februar 2012
Vi opfatter og forstår verden gennem sprog
Kender du glæden ved at læse en bog på originalsproget, handle ubesværet hos de lokale i et andet land eller at falde i snak med mennesker fra det område, du besøger?
Sproget former og strukturerer vores erfaringer og sanseindtryk, og det forklarer den særlige glæde, der opstår, når vi som rejsende til et andet land og en anden kultur let kan kommunikere på det lokale sprog.
Når sproget er vores primære erkendelsesmiddel, er det klart, at et nuanceret sprog - herunder et rigt, aktivt ordforråd - giver mulighed for en mere nuanceret erkendelse end et unuanceret og fattigt sprog. Det er et godt argument for at kaste sig ud i at lære mere sprog.
Mad- og vinskribenten Søren Frank fortæller her i kataloget, hvordan han besluttede sig for at lære det sprog, han skulle bruge som vinskribent, da han hørte en kollega tale med en italiensk restauratør på sit, som Frank siger, valbyfransk. Jeg tror, Søren Frank fik en forståelse for, hvor mange nuancer der gik tabt i samtalen mellem restauratøren og vinskribenten, der måtte klare sig på kaudervælsk, selvom de havde kendt hinanden en menneskealder. Jeg synes, det er interessant at møde de mennesker, der har gået til sprogundervisning i så mange år, at de i stedet for decideret at lære sprog vil vedligeholde og udfordre deres sprogkunnen for netop at kunne fange nuancerne i litteratur, kultur og politik. Studieskolens fransklærer Christiane Steenstrup, som du kan møde på side 20, nyder at have kurser, hvor deltagerne kan samtale om kultur, økonomi, politik og de store personligheder i Frankrig.
Det aftvinger også respekt hos mig, når jeg møder kursister, der år efter år går til undervisning i sprog, der ligger så langt fra vores, at der ikke er noget, de kan genkende og bruge fra det danske sprog, ikke engang alfabetet. De ønsker at forstå - og gør en indsats for at forstå - de mennesker og den kultur, de møder i en anden verdensdel på et højere niveau.
På Studieskolen ved vi, at det er gennem sprog, mennesker erkender, altså opfatter og forstår verden. Vi er glade for igen at kunne præsentere en lang række kurser i verdens sprog og håber, du finder det, du søger her i kataloget.
Februar 2011
"At kunne fremmedsprog er at interessere sig for hinanden i verden"
Studieskolen holdt i efteråret et stort debatmøde Lost in translation i samarbejde med Dansk Industri. Vi satte fokus på sprogkompetencer i danske og internationale virksomheder med hjælp fra oplægsholdere og paneldeltagere fra Vestas, Danisco, Cowi, DI, CBS m.fl. Vi diskuterede, om vi danskere er dygtige nok til fremmedsprog, når vi handler med udlandet – mister vi ordrer, hvis vi ikke taler vores samarbejdspartneres sprog?
Emnet har fyldt godt i medierne, og det er vigtigt– særligt ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv. Det er netop i skolen, på gymnasiet, universitetet og de øvrige højere læreanstalter, at sprogundervisning skal være en naturlig ingrediens, så unge rustes til at interessere sig for hinanden i verden, møde den globale udfordring og samarbejde over grænserne.
Det er én sag at lære sprog som barn og ung i skolen. Men det er en anden sag at holde sine sprogkundskaber ved lige. Det kræver en stadig indsats at holde fast i de sprog, vi engang har lært. Denne klummes overskrift er et citat fra journalist og studievært Tine Gøtzsche, som du kan møde i kataloget. Hun dyrker flere sprogs karakteristika og særlige vendinger med entusiasme og kastede sig på et tidspunkt ud i at lære det arabiske sprog.
Studieskolens kursuskatalog for vinteren og foråret 2011 er pakket med gode bud på, hvordan du kommer videre med sprog. Her er både mulighed for repetition og genopfriskning, for at fortsætte med et sprog og for at tage livtag med et helt nyt sprog.
Ud over at følge Studieskolens sprogkurser er du meget velkommen til at deltage i vores arrangementer, hvis du har lyst. Læs her i kataloget om vores temamøde om Berlin, som vil byde på møder med kunstnere – musikere, forfattere, billedkunstnere – med tilknytning til Berlin. Læs også om vores interessante, festlige og hyggelige eftermiddage og aftener for kursisterne.
September 2010
Kan sprog løfte Danmark ud af krisen?
Du sidder med Studieskolens efterårskatalog, og på de følgende sider kan du se efterårets mange kursustilbud. Vores kompetente undervisere er kendt for at levere sprogundervisning af høj kvalitet, og vores kursister oplever glæden ved at kunne bruge det sprog, de har lært, når de rejser ud, læser bøger på andre sprog og møder mennesker med andre modersmål.
Nu sætter vi også fokus på sprog, der bruges i forbindelse med arbejdslivet. Er det nødvendigt at kunne fransk for at handle med Frankrig? Er danskerne lige så dygtige til engelsk, som vi siger? Betyder det noget at kende de kulturelle konventioner, når man samarbejder med Kina? Vi tror, både offentlige og private virksomheder vil finde kurser, som kan medvirke til at dygtiggøre deres medarbejdere inden for erhvervssprog.
Læs interviewet med Thomas Harder, der er aktuel med en ny bog Mellem to sprog, og som sammen med bl.a. danske erhvervsvirksomheder er med i initiativgruppen til sprognetværket ”Ja til sprog”. Thomas Harder taler om, at sprog kan være en nødvendig hård kompetence, der er med til at løfte danske virksomheder ud af den økonomiske krise.
I oktober inviterer Studieskolen sammen med Dansk Industri til debatarrangement på Dansk Designcenter, hvor vi vil sætte sprogkunnen i erhvervslivet til debat. Kom og hør, hvad fremtrædende erhvervsfolk har gjort af erfaringer, når de gør forretninger internationalt. Læs mere her i kataloget.
Februar 2010
10.000 kursister i engageret dialog
Som leder af Studieskolen Fremmedsprog møder jeg hver dag forretningsfolk, pensionister, studerende, unge udlændinge, modne mennesker og mange andre i vores hus i Borgergade. En stor gruppe mennesker – ja, vi har mere end 10.000 kursister på Studieskolen hvert år – og selvom vores kursister er forskellige, har de noget til fælles. De er engagerede, og de ønsker at lære sprog for at kommunikere og være i dialog med andre mennesker. Det ser ud til, at den globaliserede og individualiserede verden harmonerer fint med at ville lære sammen med andre i seriøse rammer.
Studieskolen indtager en plads i københavnernes bevidsthed, når talen falder på effektiv kommunikation på tværs af landegrænser og kulturer. Vi leverer sprogundervisning på et kvalitativt højt niveau med markedets bredeste udbud. Kataloget, du sidder med, er vores nye ansigt udadtil. Vi er glade for at præsentere vores store kursusudbud i selskab med interview og ideer til, hvordan du kan få glæde af din sprogkunnen for eksempel ved vores kulturelle arrangementer. Som noget nyt tilbyder vi kurser inden for kommunikation og kompetenceudvikling, det kan du læse mere om sidst i kataloget. Vores katalog har fået en ansigtsløftning, og vi har flere nye kursusformer, men du kan være sikker på, at de kendte kurser og dygtige undervisere stadig er her.
Jeg glæder mig til at møde dig på Studieskolen.