Jan Pêt Khorto

Jan Pêt Khorto er en syrisk digter og forfatter, og han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Derudover har han to bacheloruddannelser - en i journalistik og en i International Business and Politics fra CBS.

Jan Pêt boede i Syrien, indtil han blev 23 gammel, og han flyttede derefter til Danmark i 2008. Han er medstifter af Det Syriske Kulturinstitut i Danmark og har siddet i bestyrelsen siden dets oprettelse i 2015. Desuden var han næstformand i perioden 2016-2017.
Jan Pêt har udgivet fem digtsamlinger: tre på arabisk og to oversat til dansk.

Jan anbefaler:
”Tag til Mellemøsten, når du kan, og spild ikke din tid på turiststederne. Gå i stedet ind på de lokale cafeer og restauranter, eller tag ud på landet, hvis du kan! Lyt til traditionel musik som Fairuz, Abdul Halim Hafez, Um Kalthum. Spis alt hvad du kan!  Det mellemøstlige køkken er meget farverigt (prøv Foul). Drik Ayran og ikke cola eller øl, når du spiser syrisk mad. Og glem ikke ’argile’ (Hookah på syrisk) bagefter.”