Menu

A1.1 og A1.2 Fransk for begyndere (trin 1&2 af 4)

Start
tirsdag 7. februar
Pris
kr. 3.270
Nedsat pris
kr. 2.950
Lektioner
54
Start 07.02.2023
Periode 07.02.2023 til 20.06.2023
Lektioner 54
Holdnr. 3204-23
Underviser cand.mag. Chiara Arghittu
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V268
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.270
Nedsat pris kr. 2.950
Tid tir 17.30 - 20.00

Dit gode ophold i Frankrig begynder her
Kom i gang med fransk, så du kan klare dig i små hverdagssituationer på din næste rejse til Frankrig eller andre fransktalende lande.
Der er mange gode grunde til at lære at tale det smukke sprog. Blandt andet at 200 millioner mennesker taler fransk dagligt, så du vil ofte kunne træne sproget, når du begynder at lære det.

På alle Studieskolens kurser er fokus altid at lære at tale sproget. For det primære mål for alle, særligt begyndere, er jo at kunne tale med lokalbefolkningen.

Du får fra starten et godt ordforråd, som du kan bruge, når du skal


  • hilse på andre, alt efter om du er dus eller Des med ham eller hende, du taler med

  • præsentere dig selv og din ægtefælle, ven, kæreste eller chef. Herunder hvor gamle I er, hvad I laver, og hvor I kommer fra

  • købe ind på det lokale marked. Særligt hvis du skal lave en lækker frokost, eller hvis du skal til bageren efter kage, croissanter eller baguette

  • bestille noget at spise på en café eller restaurant

  • lave en aftale med en kollega, en ven eller hos lægen



Du lærer også tallene og at bruge dem i konkrete sammenhænge. Blandt andet hvis du vil spørge, hvad klokken er, ligesom du lærer navnene på de forskellige ugedage.

Undskyld. Hvor finder jeg...?
Det at spørge om vej er en vigtig del af kurset. Dels fordi det er noget, du ofte får brug for, når du er på ferie. Dels fordi det er en nem måde at komme i kontakt med franskmændene. Og når du alligevel taler med en franskmand, kan det jo være oplagt at fortælle, hvorfor du gerne vil tale fransk. Så det lærer du også.
En tur til Paris er tit blandt målene for at lære at tale fransk. Derfor taler vi allerede på begynderkurset om Paris og de seværdigheder og udstillinger, byen er kendt for. Vi gennemgår også franskmændenes egne yndlingsferiemål, der ofte fører dem til vandet, hvor blandt andet Côte d'Azur er populær.

På Studieskolens franskkurser bliver du hurtigt god til fransk, fordi vi taler sproget så meget som muligt. Derfor er grammatikken noget af det eneste, vi nogle gange gennemgår på dansk. Her på begynderkurset lærer du udelukkende den nødvendige grammatik, der styrker dine samtaler. Særligt at bøje udsagnsord i nutid.
Udtale og ordforråd er noget af det vigtigste på begynderkurserne, og ofte er den karakteristiske franske melodi med til at løfte stemningen, så vi har det sjovt, mens vi taler fransk.
Netop for at du kan træne sproget mest muligt, bliver klasseundervisningen suppleret med gruppearbejde og opgaver, I skal løse to og to.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Amical A1 Livre de l'élève. ISBN 9782090386028 (grundbog).
Amical A1 Cahier d'activités. ISBN 9782090386035 (øvebog).
Vi læser kapitel 1-14. Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5% på bøger. Du skal købe bøgerne, inden undervisningen starter.
Underviseren uddeler 'Den lille nøgle til fransk grammatik', som er inkluderet i prisen.

Praktisk
Forberedelsestid: ca. 2 timer.

Chiara Arghittu

Chiara er franskmand og voksede op på middelhavskysten - tæt på Marseille. Selvom hun savnede solen og varmen, blev hun cand.mag. i historie fra Uppsala Universitet og har sprogvidenskab som sidefag fra Aix-Marseille. Da hun boede i Sverige, begyndte hun at undervise i fransk. Chiara har erfaring med mange forskellige typer af elever, fra børn til pensionister. Hun elsker at blande kultur og leg med sproglæring.

Chiara anbefaler:
Hvis du gerne vil blive bedre til at forstå fransk:
“Lyt til fransk musik! Det hjælper meget med udtalen og ordforrådet.
Læs om emner, du allerede kender eller kan godt lide på fransk. Der findes mange gode ressourcer, som TV5 Monde eller Arte. Begge kanaler har ofte undertekster. Og selvfølgelig kan du også læse nyhedsartikler og se film på fransk. Mine yndlings franske film er de gamle fra 1960-erne (tænk på Alain Delon, Yves Montand, Brigitte Bardot, Romy Schneider osv.). De snakker så tydeligt!”

Hvis du gerne vil læse franske bøger:
“Hvis du har lyst til at læse en fransk klassiker, men synes, det virker lidt for svært, så kan du starte med at læse en forkortet version af fx ‘De tre musketerer’.
Et godt sted at starte er serien ‘Lire en Français Facile’, udgivet af Hachette. Her er der er fodnoter og gloseforklaringer. Klassikerne er bearbejdet på forskellig vis og inddelt i sværhedsgrader, så du kan finde bøger allerede fra A1-niveau (begynder). Men der er selvfølgelig flere muligheder jo mere fransk, du mestrer.”

Hvis du gerne til tale mere fransk:
“Find en ‘sprogpartner’! Der er flere steder i København, hvor franskmænd gerne vil øve deres dansk og hjælpe dig med at øve dit fransk. Jeg kender fx en snakkeklub på Nørrebro Bibliotek, som er meget aktiv.”

Vis mereVis mindre

A1.1 og A1.2 Fransk for begyndere (trin 1&2 af 4)

7. februar - 20. juni

Tilmeld