A2.3 og A2.4 Fransk for let øvede (trin 3+4 af 5)

Start | 06.02.2023 |
Periode | 06.02.2023 til 26.06.2023 |
Lektioner | 54 |
Holdnr. | 3225-23 |
Underviser |
master de français langue étrangère
Jonathan L-V. Lévy |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. sal |
Lokale | 113 |
Tid |
man 18.30 - 21.00 |
Pris | kr. 3.230 |
Nedsat pris | kr. 2.910 |
Tid |
man 18.30 - 21.00 |
La causette - bliv mester i fransk smalltalk
Venskab hedder amitié på fransk. Venskab er et af de emner, vi taler om på det her fortsætterkursus. Vi træner de mange gloser, der handler om følelser, og du lærer at sætte ord på, hvad du sætter pris på ved en god ven. Vi taler selvfølgelig også om franskmænds relationer med hinanden, hvordan franskmænd er mestre i la causette, som kan oversættes til smalltalk på dansk. Franskmænd er generelt meget sociale og falder nemt i snak med andre ved bardisken over espressoen, i køen i supermarkedet og ved busstoppestedet. Så du får masser af mulighed for at tale fransk med franskmænd, hvis du kan gå med på legen og tale med om vind og vejr, fodbold og meget andet. Vi kan ikke love, at du får en masse franske venner, men tænk, hvis du gør, så kommer du til at tale godt fransk endnu hurtigere.
Du lærer også at
- udtrykke bekymring
- træne, hvordan du kan rette en misforståelse
- formulere en klage
- fortælle, hvad du foretrækker
Endelig får du en række faktuelle oplysninger om, hvordan franskmændene selv holder ferie. Og da de også selv er vilde med at holde ferie i Frankrig, kigger vi på forskellige franske feriedestinationer og også på de tre største franske byer: Paris, Marseilles og Lyon.
Nu hvor du er på et fortsætterkursus, bliver du sikkert glædeligt overrasket, når vi repeterer såvel ord som grammatik fra begynderkurserne. For rigtig meget sidder nu så godt fast, at du for alvor kan gå i dybden med de mere interessante detaljer. Både i forhold til gloser, kultur og historie.
La bise - hvordan hilser man i Frankrig?
Bliv bedre til at forstå de kulturelle koder omkring kindkys la bise og andre hilsner. Hvornår skal man kindkysse, hvor mange gange og med hvem? Hvornår skriver man bisous som hilsen i en mail eller en sms?
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktisk
Lærebøger
Din underviser vil fortælle dig om bøgerne første undervisningsgang. Så du behøver ikke købe bøger før kursusstart på dette hold.
. Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister 5% rabat på bøger.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer
Find dit niveau i fransk
Skal du finde det rigtige kursus, der passer lige til dig? Så tag vores online sprogtest i fransk. Når du har taget testen, kan vores sprogkonsulent nemmere vejlede dig til det helt rigtige kursus www.studieskolen.dk/da/sprogtest.