Menu

B1 Sommerfransk online i august - uge 32, 33, 34 og 35

Start
mandag 7. august
Pris
kr. 1.070
Nedsat pris
kr. 1.020
Lektioner
8
Start 07.08.2023
Periode 07.08.2023 til 28.08.2023
Lektioner 8
Hold nr.: 5233-23
Underviser maîtrise ès information-communication Célia Piron Gelardi
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid man 18.30 - 20.10
Pris kr. 1.070
Nedsat pris kr. 1.020
Tid man 18.30 - 20.10

Tal, lyt, læs og skriv - fransk hjemmefra
Bor du i Skagen? I Saint-Tropez? Eller Schweiz? Lige gyldigt hvor du bor, så kan du gå til fransk fjernundervisning.

Hvis du ikke er vant til onlineundervisning, bliver du sikkert overrasket over, hvor mange fordele det giver dig, og hvor nemt det er at være i et virtuelt klasseværelse.
Fransk fjernundervisning er for dig, som gerne vil lære fransk hjemmefra. Du bliver en del af et hold, som mødes fast en gang om ugen i august via Zoom.

Du har allerede et godt basiskendskab til fransk og kan klare dig i de fleste dagligdagssituationer, så længe sproget er enkelt.
På dette kursus får du lejlighed til at træne og forbedre dit fransk ved at tale, lytte, læse og skrive sammen med andre.
Grammatisk vil vi især arbejde med, hvordan enkle sætninger kan udbygges og sammensættes til mere varierede udsagn.
Vi arbejder med forskellige typer tekster, der varierer i genre, formål, ordforråd, længde og sværhedsgrad, så du gradvis lærer at forstå og bruge et lidt mere nuanceret og varieret fransk både mundtligt og skriftligt.

Vi taler om dagens Frankrig, og du får et godt ordforråd til at samtale med fransktalende om det så er hos den franske ostehandler i Torvehallerne eller hos et fromagerie i Paris eller Marseille.

I denne sæson har du som noget nyt mulighed for at aflevere tre mindre skriftlige opgaver, som du får rettet af din underviser. Det er din underviser, som stiller opgaverne, og det er op til dig, om du vil løse dem.

Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage. Før hver lektion får du et link til det virtuelle klasseværelse. Din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 2 lektioner af 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade "klassen" eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Undervisningsmateriale
Underviseren finder og deler materiale som passer til holdet og til gode sommersamtaler.

Forberedelsestid: ca. 1-2 timer
8-12 kursister.

Tilmelding så tidligt som muligt. Sommerhold bliver hurtigt fyldt, så hvis du vil være sikker på en plads, så meld dig til eller kontakt fagkonsulenten.

Célia Piron Gelardi

Célia er indfødt franskmand. Hun er opvokset i Alperne og har studeret både i Spanien og i Frankrig. Célia er, hvad der svarer til cand.mag. i kommunikation. 
Desuden er hun uddannet som lærer i fransk som fremmedsprog på Grenoble universitet. Célia elsker at undervise voksne og er rigtig interesseret i at bruge nye indlæringsmetoder som cooperative learning, hvor man bl.a. lærer sprog ved at spille m.m.

"Mit råd: brug internetressourcer så meget som muligt! Til at læse franske artikler, købe e-bøger, høre fransk musik, se nye film og klassikere og meget mere. Det koster næsten ingenting, og du kan finde lige præcis, hvad du godt kan lide!
Læs korte artikler på le Journal Des Enfants, der tilbyder små artikler om aktuelle emner skrevet på let fransk."

 

Vis mereVis mindre

B1 Sommerfransk online i august - uge 32, 33, 34 og 35

7. august - 28. august

Tilmeld