Menu

A1.2 Fransk for næsten begyndere (2 af 4)

Start
torsdag 13. april
Pris
kr. 1.835
Nedsat pris
kr. 1.655
Lektioner
30
Start 13.04.2023
Periode 13.04.2023 til 22.06.2023
Lektioner 30
Holdnr. B3200-23
Underviser maîtrise didactique des langues et du français langue étrangère Canan Kurban
 
Sted Vognmagergade 8, 1. sal
Lokale V125
Tid tor 18.30 - 21.00
Pris kr. 1.835
Nedsat pris kr. 1.655
Tid tor 18.30 - 21.00

For dig, der har fået smag for fransk
Kurset er for dig, der har lært en lille smule fransk, fx på vores begynderhold A1.1. Nu vil du gerne lære mere, for nu ved du, at du får bedre kontakt med fransktalende, når du kan tale deres sprog, også selvom det foreløbig kun er en lille smule. Du bliver som regel belønnet med et smil, når du kaster dig ud i det franske, for franskmændene er ikke særlig gode til fremmedsprog, så de bliver meget glade, når udlændinge kommer dem i møde på fransk.
Du får fra starten et godt ordforråd, som du kan bruge, når du skal


  • hilse på andre, alt efter om du er dus eller Des med ham eller hende, du taler med

  • præsentere dig selv og din ægtefælle, ven, kæreste eller chef. Herunder hvor gamle I er, hvad I laver, og hvor I kommer fra

  • købe ind på det lokale marked. Eller hvis du skal til bageren efter et baguette

  • bestille noget at spise på en café eller restaurant

  • lave en aftale med en kollega, en ven eller hos lægen



Du lærer også tallene og at bruge dem i konkrete sammenhænge. Blandt andet hvis du vil spørge, hvad klokken er, ligesom du lærer navnene på de forskellige ugedage.

Pardon, monsieur. Ved De hvor ??
Med høflighed kommer man som bekendt langt. Og i Frankrig er det vigtigt at indlede alle samtaler med en høflighedsvending, fx pardon. Det at spørge om vej er en vigtig del af kurset. Dels fordi det er noget, du ofte får brug for, når du er på ferie. Dels fordi det er en nem måde at komme i kontakt med franskmændene.
På Studieskolens franskkurser bliver du hurtigt god til fransk, fordi vi taler sproget så meget som muligt. Derfor er grammatikken noget af det eneste, vi nogle gange gennemgår på dansk. Her på næsten-begynderkurset lærer du udelukkende den nødvendige grammatik, der styrker dine samtaler. Særligt at bøje udsagnsord i nutid.
Udtale og ordforråd er noget af det vigtigste på begynderkurserne, og ofte er den karakteristiske franske melodi med til at løfte stemningen, så vi har det sjovt, mens vi taler fransk.
Netop for at du kan træne sproget mest muligt, bliver klasseundervisningen suppleret med gruppearbejde og opgaver, I skal løse to og to.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Amical A1 Livre de l'élève. ISBN 9782090386028 (grundbog).
Amical A1 Cahier d'activités. ISBN 9782090386035 (øvebog).
Vi læser kapitel 9-14. Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5% på bøger. Du skal købe bøgerne, inden undervisningen starter.
Underviseren uddeler 'Den lille nøgle til fransk grammatik', som er inkluderet i prisen.

Praktisk
A1.2 Fransk - for næsten begyndere er for dig, der har deltaget i A1.1 Fransk for begyndere og/eller for dig, der allerede kan tale lidt fransk og nu gerne vil lære mere, eller som gennem et meget kortvarigt ophold i et fransktalende land har fået et lille indblik i sproget.
Dette hold startede som A1.1 Fransk for begyndere. Nu er vi nået til anden del A1.2 Fransk for næsten begyndere, og der er ledige pladser, så kom og vær med.

Forberedelsestid: ca. 2 timer.

Canan Kurban

Canan er franskmand. Hun er fra Alsace og har en master i sprogdidaktik og fransk som fremmedsprog og derudover også en master i ‘Formation, Innovation, Recherche’ fra Université de Strassbourg.

Canan har undervist i Frankrig i 6 år og har været med i et Erasmusprojekt om undervisning i forskellige europæiske lande, og i denne forbindelse har hun været i praktik på Studieskolen.

Canan elsker at undervise, og hun lægger i særlig høj grad vægt på den mundtlige kommunikation i klassen. Hun underviser kun på fransk, men hjælper gerne på engelsk, hvis der er noget, som er særligt svært at forstå for klassen. Canans indgang til undervisning er, at alle får mest ud af at blive udsat for så meget fransk som muligt – hun taler langsomt og tydeligt og bruger både kropssprog og tavlen til at illustrere det franske sprog.

Canan går til dansk på Studieskolen, så hun kender fra egen krop, hvordan det føles, når udtalen driller eller ordene mangler – så må man udtrykke sig på en anden måde – det hele handler jo om kommunikation og om at blive forstået.

Canan anbefaler:
Hvis du gerne vil have mere fransk i hverdagen:

  • Lyt til fransk musik
  • Se franske film. Filmstriben har film for enhver smag
  • Se franske serier. På Netflix eller andre streamingtjenester kan du bl.a. finde: ‘10 pour cent’, ‘Plan coeur’, ‘Lupin’, ‘Extra French’, ‘H’, ‘Mental’, ‘Détox’ og ‘Le Bazar de la charité’

Hvis du gerne vil øve mere fransk:
“Find en tandempartner, som vil tale fransk med dig. Så kan I også øve den fransktalendes danskkundskaber. Det er faktisk meget sjovt at blive bevist om sit eget sprogs vanskeligheder, og det sætter fransk i et nyt lys. Der findes forskellige apps til sprogudveksling fx ‘HelloTalk’ eller ‘Tandem’.”

Vis mereVis mindre

A1.2 Fransk for næsten begyndere (2 af 4)

13. april - 22. juni

Tilmeld