A1.4 for dig, som kan lidt fransk (trin 4 af 4)

Start | 11.04.2023 |
Periode | 11.04.2023 til 13.06.2023 |
Lektioner | 24 |
Holdnr. | B3214-23 |
Underviser |
maîtrise didactique des langues et du français langue étrangère
Canan Kurban |
|
|
Sted | Vognmagergade 8, 2. sal |
Lokale | V250 |
Tid |
tir 17.30 - 20.00 |
Pris | kr. 1.435 |
Nedsat pris | kr. 1.290 |
Tid |
tir 17.30 - 20.00 |
Fransk for dig, der vil afslutte begynderniveauet og blive klar til let øvet
Nu er du nået til sidste del af begynderniveauet A1, eller også har du lidt rustent fransk med i bagagen og vil gerne repetere lidt, inden du går i gang med niveau A2. Du har styr på mange ting i dagligdags situationer. Du kan gå på marked og købe ind, og du kan være præcis, når du skal bede om et bestemt antal æbler og de rødeste tomater. Du kan foreslå dine franske venner at mødes til et glas vin på terrassen, og du kan fortælle kort om, hvorfor du er glad for fransk vin og mad.
Vi repeterer gloserne og grammatikken fra tidligere hold, og du bliver sikkert glædeligt overrasket over, hvor meget der allerede sidder fast. Og så tager vi en hurtig genvej til at udvide ordforrådet med en gennemgang af de franske ord, du allerede kender, fordi vi også bruger dem på dansk: blandt andet abonnement, dessert og emballage.
Vi fortsætter med flere gloser, og du lærer blandt andet de forskellige betegnelser på familiemedlemmer som bedstefar og bedstemor og at fortælle, hvor din familie kommer fra. Vi taler også om familiestrukturer i Frankrig. Hvor mange bliver fx gift og skilt? Ved du, hvorfor alle franskmænd bliver gift på rådhuset?
Stat og kirke har været adskilt i Frankrig siden 1905, så det er kun vielser ved rådhuset, som er juridisk gyldige.
Fortæl, hvad du har lavet
I den grammatiske afdeling lærer du at bøje flere verber i datid og at bygge en sætning op med forskellige tidsudtryk som mens, i løbet af og fra og til. Det gør dig klar til at referere, hvad du har lavet.
Fx at du har
- købt ind
- været på arbejde
- spist ude
- set tv
- dyrket sport
- været i biografen
- gjort rent
- sovet
Da mange kursister vil lære at tale fransk for at få mere ud af ferierne i Frankrig, kigger vi også på fransk geografi. Du lærer at finde nogle kendte byer på kortet: Lyon, Nice, Marseilles, Lille og Rennes, ligesom vi læser om de skønne steder ved vandet og i bjergene, hvor franskmænd selv ynder at holde ferie. Du kan tale med om vejret, sæsoner - hvornår er det bedst at tage til Bourgogne og gå tur i vinmarkerne eller vandre på Korsika? Du lærer at lave sammenligninger, så du er præcis, når du skal beskrive en person, en genstand eller en oplevelse. Så kan du fx beskrive forskellen på at besøge Versaille og slottene i Loire- dalen eller forskellen på at sejle på Seinen og Rhônefloden.
Har du endnu ikke planlagt den næste ferie til Frankrig, bliver du måske fristet. For vi læser blandt andet avisnotitser og billedtekster fra franske aviser, og mange bliver overrasket over, at de allerede kan forstå meget af indholdet her på et af begynderkurserne.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Lærebøger
Amical A1 Livre de l'élève. ISBN 9782090386028 (grundbog).
Amical A1 Cahier d'activités. ISBN 9782090386035 (øvebog).
Vi læser kapitel 21-24. Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister 5% rabat på bøger.
Praktisk
Dette hold startede som A1.3 For dig, som kan lidt fransk. Nu er vi nået til anden del A1.4, og der er ledige pladser, så kom og vær med.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer