Selv om Pauline er født i Bordeaux, bryder hun sig til sin store ærgrelse ikke så meget om vin!
Inden hun kom til Danmark, arbejdede hun i USA, Tanzania og Frankrig. Hun har en kandidatgrad i sprogdidaktik og undervisning i fransk som fremmedsprog og har undervist mange forskellige slags elever: voksne, som skulle ind på det franske arbejdsmarked, fransklærere, funktionærer i internationale organisationer, børn, bjergguider og hotelpersonale. Da fransk jo er et sprog, der tales overalt i verden, interesserer hun sig for frankofoniens alsidighed og de fransktalende landes forskelligartede kulturer: fra Bénin til Belgien over Haiti. Med fransk kan man rejse verden rundt!
For at forbedre dine franskkundskaber anbefaler Pauline, at du:
- går på opdagelse på hjemmesider som TV5Monde, hvor du finder øvelser og pædagogiske aktiviteter inddelt efter emne og niveau eller på SFI Savoirs, som bl.a. tilbyder en letforståelig fransk tv-avis, "journal en français facile", som også er tilgængelig i skriftlig form
- ser nye franske film i biografen eller genser de franske klassikere hjemme hos dig selv
- lytter til ældre fransk musik (som France Gall) eller nye hits (som Maître Gims)
- taler fransk, hver gang lejligheden byder sig - hold dig ikke tilbage, bare kast dig ud i det!