Menu

Japansk for videregående

Start
mandag 7. september
Pris
kr. 1.540
Nedsat pris
kr. 1.370
Lektioner
28
Start 07.09.2020
Periode 07.09.2020 til 14.12.2020
Lektioner 28
Holdnr. 1695-20
Underviser cand.mag. Diana Bang Udesen
 
Sted Gothersgade 14, 1. Sal
Lokale 106A
Tid man 17.15 - 18.55
Pris kr. 1.540
Nedsat pris kr. 1.370
Tid man 17.15 - 18.55

Du træner de kommunikative evner, så du bliver bedre til at diskutere mere komplekse emner på en nuanceret måde. Du bliver i stand til bl.a. at beskrive situationer og sige og begrunde din mening. Udover lærebogen arbejder vi med aktuelle audiovisuelle materialer samt avisartikler, blogs og kortere litterære tekster. Du udbygger din viden om grammatik og lærer flere faste vendinger, som kan tilføje nuancer til dit sprog, og som du omsætter i samtale og kortere skriftlige opgaver.

Lærebog: Mayumi Oka: TOBIRA Gateway to Advanced Japanese Learning Through Content and Multimedia, 2009. Underviseren uddeler ekstra materiale på holdet, som er inkluderet i prisen.
Kurset passer til dig, der har kendskab til japansk svarende til ca. 350 timers undervisning.

NB! Vi forventer, at vi kan køre kurset som normal klasseundervisning, men vi følger altid myndighedernes anbefalinger. Derfor vil vi i august tage bestik af situationen og foretage eventuelle justeringer på holdene, fx i forhold til hvor mange kursister der kan sidde i et lokale, om vi skal omlægge noget til fjernundervisning og lignende.

Diana Bang Udesen

Diana Bang Udesen har en kandidatgrad i japansk fra Københavns Universitet og har også studeret i lingvistik på Århus Universitet. Udover de mange aftentimer som japansklærer på Studieskolen arbejder hun som kommunikationsmedarbejder. Hun er også ganske aktiv i den samfundsmæssige og politiske debat.
  
Diana anbefaler:
Litteratur: Akutagawa Ryuunosuke: en af Japans mest fascinerede forfattere, som bl.a. har skrevet de noveller, der er ophav til Akira Kurosawas berømte film 'Rashomon - dæmonernes port'. Akutagawa genfortolker i sine noveller motiver fra den klassiske japanske litteratur fra et moderne perspektiv. 
Film: Japanske tegneserier og tegnefilm - manga og anime - har gået deres globale sejrsgang og er blevet inspiration for en hel subkultur. Produktionen af både manga og anime er mildest talt frodig, og det kan være svært at vælge en favorit. Man kan dog ikke komme uden om animes grand old man, Hayao Miyazaki. Alle hans film er yderst seværdige. "Men tættest på mit hjerte er Kaze no tani no Naushika (Nausicaä of the Valley of the Wind), som desværre aldrig har fået dansk premiere i de danske biografer." 
Mad: Macha-is – utrolig lækker, nemt at skaffe ingredienser til (i hvert fald hvis man bor i en større by), meget nemt at lave og usund nok til at man kan føle sig som en helt på den politisk ukorrekte arena.
Vis mereVis mindre

Japansk for videregående

7. september - 14. december

Tilmeld