Menu

Koreansk 4

Start
onsdag 8. september
Pris
kr. 2.575
Nedsat pris
kr. 2.410
Lektioner
28
Start 08.09.2021
Periode 08.09.2021 til 15.12.2021
Lektioner 28
Holdnr. 1540-21
Underviser cand.mag. Karin Jacobsen
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V020
Tid ons 17.15 - 18.55
Pris kr. 2.575
Nedsat pris kr. 2.410
Tid ons 17.15 - 18.55

Køb ind på marked i Korea - og tal koreansk
Kan du allerede lidt koreansk, og vil du gerne blive endnu bedre til at tale med koreanere? Så er dette her kurset for dig.
Du lærer, hvad du skal sige, når du går rundt på markedet og vil spørge om de mange ting, du kan købe, og ikke mindst om prisen.
Du lærer også at bede om hjælp til at finde vej, og vi øver alle de små samtaler, du kan have, når du går rundt i byen, fx Seoul.
Der bliver også tid til at skrive små tekster på koreansk, fx e-mails og postkort.
Du bliver bedre til koreansk, fordi du også lærer:


  • at lave sammenligninger

  • at binde sætninger sammen med "hvis" og "er nødt til"

  • at bede folk om at lade være med ting



Hvordan foregår timerne?
Vi arbejder med forskellige typer materiale som tekst, video og lyd. Vi bruger også digitale hjælpemidler, der støtter dig i at lære nye ord og at huske dem.
Vi arbejder både hele klassen sammen og i grupper og par.

Praktiske oplysninger
Lærebøger: Talk To Me In Korean Level 2, ISBN 9781186701080 og Talk To Me In Korean Workbook Level 2, ISBN 9788956056890. Du kan købe bøgerne på amazom.com eller på talktomeinkorean.com.

Kurset passer til dig, der allerede kan lidt koreansk. Du har fået ca. 90-100 lektioners undervisning, og du kan bruge nutid, datid og fremtid. Du kan tale om mulighed og kan bruge de mest basale partikler. Du kan læse, forstå og også selv skrive lette tekster skrevet i hangeul .
Du skal være fyldt 15 år for at deltage i kurset.

Forberedelse: ca. 2 timer om ugen.
Der er mellem 8 og 14 kursister på holdet.

Vi tilpasser undervisningen til den aktuelle situation
På Studieskolen viser erfaringen, at man bedst lærer sprog ved at øve sig og tale meget. Det gør vi normalt i klassen, hvor I noget af tiden arbejder i par eller i grupper, så I når at sige så meget som muligt i løbet af timen, og underviseren går rundt mellem jer. På mange hold laver vi også øvelser, hvor I skal op og stå og gå rundt mellem hinanden.
Pga. covid-19 er det ikke muligt at undervise på den måde, for vi kan ikke holde nok afstand. Derfor tilpasser vi hele tiden vores metoder til den aktuelle situation, så vi kan holde afstand, og så det er sikkert for både undervisere og kursister at være på Studieskolen.
NB! Hvis vi på et tidspunkt må lukke for undervisning med fysisk fremmøde på grund af corona, fortsætter holdet med undervisning online. Det kan også ske, at vi må gennemføre en enkelt eller to undervisningsgange online - fx hvis underviseren skal testes.
Onlineundervisning på coronalukkede hold betragtes som almindelig gennemført undervisning, uanset om den enkelte deltager ønsker at gøre brug af denne mulighed eller ej. Hvis vi må ændre til onlineundervisning, bortfalder kompensation i form af tilbagebetaling eller erstatningsundervisning. Husk, at du altid kan annullere din tilmelding op til en uge, før dit kursus starter.

Karin Jacobsen

Karin Jakobsen er cand.mag. i østasienstudier med speciale i Korea fra Københavns Universitet. 
Hun har læst og arbejdet i Korea i sammenlagt 2 1/2 år og siden 2012 undervist i Koreansk på Københavns Universitet. Sideløbende har hun udført forskellige konsulentopgaver.
For Karin er det vigtigt, at man føler sig tryg, når man skal lære et så fremmedartet fremmedsprog som koreansk, så hun arbejder meget med dynamikken i undervisningslokalet, ligesom det er vigtigt for hende, at der er variation i øvelser og former, men altid med fokus på dagligdags, brugbart koreansk.
Hendes første møde med Korea var i en Taekwondo-sal, og det udviklede en vedvarende og dyb interesse for alt koreansk. 
Hun nyder stadig et godt koreansk drama, en gammel pop-sang og ikke mindst en omgang bibimbap med god kimchi og måske et lillebitte glas soju.
Vis mereVis mindre

Koreansk 4

8. september - 15. december

Tilmeld