Menu

Nygræsk 2 - online

Start
mandag 13. september
Pris
kr. 2.370
Nedsat pris
kr. 2.175
Lektioner
32
Start 13.09.2021
Periode 13.09.2021 til 10.01.2022
Lektioner 32
Holdnr. 1545-21
Underviser cand.mag. Foteini Tsivaki
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid man 18.30 - 20.10
Pris kr. 2.370
Nedsat pris kr. 2.175
Tid man 18.30 - 20.10

Lær nygræsk
På dette kursus går vi støt videre med alt det, du har lært på Nygræsk 1. Du bliver bedre til både at tale, læse og skrive på græsk. Du lærer at begå dig i forskellige dagligdagssituationer, fx at fortælle hvor du bor, at fortælle om dit arbejde og din familie. Du lærer at købe ind på grønttorvet, spørge om vej, bestille mad og drikkevarer på restaurant og bestille kaffe på café. Undervisningen er en blanding af klasseundervisning og pararbejde. Vi laver også lytteøvelser, så du bliver god til at forstå græsk. Vi taler både dansk og græsk i klassen, men grammatikken gennemgår vi på dansk.

Hvordan foregår timerne?
Du er en del af et hold, som mødes fast en gang om ugen i vores virtuelle klasseværelse via programmet Zoom. Du deltager fra din computer eller tablet.
Du skal ikke være en teknikhaj for at deltage, men din computer eller tablet skal have et rimeligt webkamera og en rimelig mikrofon, så vi alle sammen kan se og høre hinanden godt.

Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der har fulgt Nygræsk 1 eller har et tilsvarende niveau.
Forberedelsestid: 1 time om ugen.

Lærebog: Ellinika A' - Methodos ekmathisis tis ellinikis os ksenis glossas (inkl. Cd), ISBN 9789601628158. Vi starter på s. 38. Du kan købe bogen på bibliagora.eu. Vi beder dig købe den, inden kurset starter.
Der er mellem 10 og 14 kursister på holdet.

Foteini Tsivaki

Foteini er født på den græske ø Lemnos i det nordlige ægæiske hav og har boet i Australien og Grækenland. Hun er universitetsuddannet i både græsk sprog og filologi og engelsk sprog og litteratur, og hun har desuden en MA i Anvendt lingvistik fra Athens Universitet.
Foteini elsker alt omkring sprog og har mange års erfaring med at undervise i nygræsk og engelsk både i Athen og i København, som hun flyttede til for otte år siden.
Hun synes, at det skal være en glæde at lære et nyt sprog, derfor prøver hun altid at gøre undervisningen sjov og spændende.

Foteini anbefaler:
Sted

"En gåtur i de hyggelige områder i Athens centrum som for eksempel Plaka og Koukaki. Selvfølgelig er Akropolis og dets nye museum altid et besøg værd. Strandene med krystalklart vand på Lemnos og Andros og på enhver anden græsk ø i det blå ægæiske hav."

Litteratur
"Klassikere af forfatteren Nikos Kazantzakis, digte af Manos Eleftheriou, men også litteratur af nyere forfattere som Ioanna Karystiani og Rea Galanaki."

Musik
"Manos Hatzidakis himmelske musik taler altid direkte ind i sjælen, mens en nyere sangerinde som Eleftheria Arvanitaki får stemningen helt i top."

Mad
"Det er svært at vælge favoritter, men jeg anbefaler ‘revithada’ på øen Sifnos, lækre ‘hortopites’ og spicy ‘spetzofai’ i den nordlige del af landet, eller de velduftende mandelkager ‘amygdalota’ fra de græske øer - altid med en god kølig Moshofilero vin eller en varmende rubinfarvet Mavrodafni."
Vis mereVis mindre

Nygræsk 2 - online

13. september - 10. januar

Tilmeld