A1.1 Polsk - for begyndere
Start | 11.09.2024 |
Periode | 11.09.2024 til 15.01.2025 |
Lektioner | 34 |
Hold nr.: | 1517-24 |
Underviser |
cand.mag.
Nina Kirkowska |
|
|
Sted | Vognmagergade 8, 2. sal |
Lokale | V237 |
Tid |
ons 19.15 - 20.55 |
Pris | kr. 2.720 |
Nedsat pris | kr. 2.515 |
Tid |
ons 19.15 - 20.55 |
Imponer venner og familie ved at tale polsk
Kender du nogen polakker, som du gerne vil imponere ved at tale polsk? Så tag et kursus og lær det grundlæggende. Vi vil godt garantere, at dine polske venner og familie bliver imponerede. For allerede fra første dag på begynderkurset taler vi polsk. I starten selvfølgelig med få ord, men du lærer hurtigt mange flere ord og nyttige polske udtryk, som du kan bruge, når du taler med polakker.
Du lærer alt det, der er nødvendigt, for at du kan klare dig i forskellige dagligdags situationer, og vi bruger tid på at træne det hele, så du føler dig tryg.
Du lærer bl.a.:
- at hilse på en polak og bruge almindelige høflighedsfraser (goddag, farvel, hvordan går det, osv.)
- at præsentere dig selv og spørge ind til andre
- at fortælle, hvor du kommer fra, og hvilke sprog du taler
- at bestille på en café eller restaurant
- at stille spørgsmål med hvem, hvad og hvor - og at svare på dem
- at spørge, hvad ting koster - og forstå svaret
- tallene op til 100
- at bruge forskellige tillægsord til at beskrive personer og ting
Vi gennemgår den mest grundlæggende grammatik som fx stedord og navneord, og du kommer til at snuse til brugen af kasus, når du bliver introduceret for nominativ og instrumentalis. Du lærer også de mest almindelige verber i nutid.
I timerne laver vi rollespil og praktiske øvelser, så du får mulighed for at øve polsk. Vi laver også quizzer og leger, så timerne bliver sjove og afvekslende. Ind imellem ser vi nemme polske videoer på YouTube, så du vænner dig til det autentiske polske sprog.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktisk info
Lærebøger: Polski jest cool A1 del 1 ISBN 9788394777906 og del 2 ISBN 9788394777982. Du kan købe bøgerne på studiotemat.com. Vi beder dig købe dem, inden kurset starter.
Forberedelsestid: 1-2 timer om ugen.
Der er 10-16 kursister på holdet
Ingen undervisning 11/12 og 18/12