A1.4 Polsk

Start | 06.02.2023 |
Periode | 06.02.2023 til 26.06.2023 |
Lektioner | 36 |
Holdnr. | 3548-23 |
Underviser |
cand.mag.
Nina Kirkowska |
|
|
Sted | Vognmagergade 8, 2. sal |
Lokale | V282 |
Tid |
man 17.15 - 18.55 |
Pris | kr. 2.795 |
Nedsat pris | kr. 2.580 |
Tid |
man 17.15 - 18.55 |
Vi dykker ned i polsk kultur - på polsk
Et kursus for dig, der har fået smag for polsk - og nu arbejder vi med mange interessante emner.
På kurset lærer du en masse om polsk kultur, fx taler vi om de traditioner, der er forbundet med de polske helligdage. Vi taler om den betydning, som fødselsdage og navnedage har, og du lærer de faste vendinger, du skal bruge for at ønske tillykke.
Steder og bygninger er også kultur, og du får øvelse i at læse og fortælle om stederne.
Et af emnerne på kurset er arbejde og uddannelse, så du lærer at fortælle om dig selv, din uddannelse og dit arbejde. Vi arbejder også skriftligt med emnet.
Vi arbejder med ordforråd i forbindelse med rejser til Polen og konkrete hverdagssituationer, fx på arbejde, eller når du taler eller skriver med din polske kæreste, venner eller familie.
Derudover skal du også lære at:
- fortælle om din dag og weekend
- fortælle om ting, du har oplevet i dit liv, og ting, der er sket
- tale om vejret og forstå vejrudsigten
- tale om kroppen, sundhed og sygdom
- sige din mening ved at bruge forskellige udtryk. Hvilke sportsgrene kan du bedst lide?
Når vi taler polsk i klassen, lægger vi vægt på, at sproget bliver nuanceret, og at det flyder frit og i nogenlunde naturligt tempo. Du bliver også bedre til at forstå polsk, når det bliver talt i naturligt tempo.
Vi fortsætter med at arbejde med, hvordan man udtrykker nutid, fortid og fremtid på polsk. Vi træner mere kasus, så du kan danne flere typer sætninger naturligt.
Du kan nu forstår mere autentisk polsk, så vi bruger flere polske artikler og videoer. I timerne øver vi polsk gennem rollespil og samtaleøvelser, quizzer og lege. På den måde bliver timerne sjove og afvekslende. Hvis der er brug for, at vi repeterer, så gør vi det.
Du får selvfølgelig også indsigt i den polske kultur, tradition og gastronomi.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktisk info
Lærebøger:
Polski jest cool, ISBN 9788394777913 og opgavehæfte Polski jest cool Zeszyt cwiczen, ISBN 9788394777920. Du kan fx købe bøgerne på studiotemat.com eller ksiegarnia.poltax.waw.pl. Vi beder dig købe dem, inden kurset starter. Underviseren deler også supplerende materiale ud på holdet.
Målgruppe:
Kurset er for dig, der allerede kan klare dig i de fleste turistsituationer. Du har lært lidt om, hvordan man taler om fortiden på polsk, og du kan fortælle lidt om, hvad du har oplevet. Du kan også fortælle om dine planer for fremtiden.
Forberedelsestid:
1-2 timer om ugen.