Menu

A1.2 Russisk - for næsten begyndere

Start
torsdag 9. februar
Pris
kr. 2.155
Nedsat pris
kr. 1.940
Lektioner
36
Start 09.02.2023
Periode 09.02.2023 til 22.06.2023
Lektioner 36
Hold nr.: 3554-23
Underviser cand.mag. Mai Fabricius
 
Sted Vognmagergade 8, stuen
Lokale V023
Tid tor 17.15 - 18.55
Pris kr. 2.155
Nedsat pris kr. 1.940
Tid tor 17.15 - 18.55

Lær at klare dig på russisk
Vi bygger videre på det elementære sprog, og du får et basalt kendskab til turistrussisk, så du kan klare dig på russisk i forskellige situationer.

Du lærer fx


  • at spørge om vej

  • at fortælle, hvor noget er

  • tallene, klokken og ugedagene

  • at lave de første aftaler om tid og sted

  • at bestille på en restaurant

  • at købe ind

  • at fortælle om noget, der skete i går

  • at tale om transport



Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.

Undervisningsmateriale
Hertz m.fl.: Svidanie v Peterburge (Møde i Petersborg). Læsebog (ISBN 9788700380561) og øvebog (ISBN 9788700380486). Vi arbejder med lektion 4-9. Du kan købe bøgerne på academicbooks.dk. Vi beder dig købe dem, inden kurset starter.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Dette kursus er for dig, der har gået på Russisk 1 eller har fået ca. 30-40 lektioners begynderundervisning et andet sted.

På kurset møder du folk, der rejser eller drømmer om at rejse til Rusland eller russisktalende lande. Nogle har russisktalende familie, partner eller kollegaer eller interesserer sig for sprog, kultur og det moderne Rusland.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er mellem 13 og 20 kursister på holdet.

Mai Fabricius

Mai Fabricius er cand.mag. i russisk og historie fra Københavns Universitet og har studeret i Sankt Petersborg. Hun har erfaring med fremmedsprogsundervisning fra undervisning i dansk som andetsprog og har undervist i dansk via russisk.

Hun anbefaler, at man træner sit russisk ved at se russiske film og serier på nettet.  Se f.eks. komedieserien ”Køkkenet”, som foregår i køkkenet på en fin restaurant i Moskva. Søg på Кухня/Kitchen. Det meste af første sæson foreligger på YouTube med engelske undertitler. På Solsjenitsincentrets YouTubeside kan man finde filmatiseringen af romanen ”Den første Kreds” med amerikanske undertekster. 

Desværre kan man ikke finde det russiske svar på ”Mad Men”, serien ”Tøbrud” (Оттепель) med engelske undertekster, men for de øvede kan det anbefales at kigge med alligevel.
Vis mereVis mindre

A1.2 Russisk - for næsten begyndere

9. februar - 22. juni

Tilmeld