Menu

Sunilda Isabel Torres

Sunilda er født i Corrientes, der ligger i det nordlige Argentina ved floden Paraná. Havnen i Corrientes er knudepunkt for flodtrafikken mellem Buenos Aires og byerne langs Río Paraná og Río Paraguay. Byen er også kendt for sine mange smukke bygninger fra kolonitiden.
Hun har rejst meget, både i Argentina og resten af verden. Hun har også boet i flere forskellige lande som Sydafrika, Polen og Brasilien. Hun mødte en dansk mand, som hun senere blev gift med, og hun flyttede til Danmark i 1995.
Sunilda er cand.mag. i spansk fra Københavns Universitet (KU) og har taget diplom i fremmedsprogspædagogik og interkulturelle studier fra Salamanca Universitet i Spanien (DELE). Siden 1998 har hun undervist på tværs af det danske uddannelsessystem: AOF, FOF, LOF, folkeskolen og gymnasiet.
I sin undervisning lægger hun særlig vægt på at fremme de kulturelle forskelle, den store mangfoldighed og de mange forskellige samfund, der findes i de spansktalende lande.

Sunilda anbefaler:
”Jeg anbefaler bl.a. læseletbøger på spansk, at se spanske og latinamerikanske serier og film og at lytte til spansk og latinamerikansk musik.
Spansk på nettet: https://aprenderespanol.org/ Denne hjemmeside byder på en lang række interaktive øvelser i spansk grammatik for begyndere og øvede.”