Menu

B1.3 Spansk - mellemniveau - Ballerup

Info

Holdnr.:

20326

Periode:

18.09.2019 til 06.05.2020

Pris:

kr. 2.675

Start:

18.09.2019

Tidspunkt:

ons 13.00 - 14.40

Lektioner:

56

Underviser:

cand.mag. Ana Monge del Olmo

Sted:

Ballerup Idrætspark

Lokale:

Mødelok.2

Hvad lærer du?
Du lærer at deltage aktivt i en samtale på spansk om emner, du kender i forvejen, uden at lave væsentlige fejl, der forstyrrer meningen. Vi har fokus på, at du yderligere udvikler dit ordforråd og bruger sproget mere sammenhængende og aktivt.

Du lærer at anvende sproget, når du fx skal:


  • gengive, hvad andre siger på spansk (almindelige meddelelser, ordrer, forespørgsler og råd)

  • fortælle anekdoter og historier

  • fortælle om dine interesser og holdninger


Vi bruger meget tid på samtale, som tager udgangspunkt i enten vores lærebog eller i praktiske øvelser og opgaver. På den måde får du et større ordforråd. Du lærer også grammatik, så det, du siger, giver mening, og du rammer den rigtige tone.

Hvordan foregår timerne?
For hvert kapitel i undervisningsmaterialet arbejder vi med

  • en introduktion med det vigtigste ordforråd

  • tekster om et konkret emne

  • grammatikemner, fx om forskellen mellem indikativ og konjuntiv, repetition af udsagnsord i førnutid (presente perfecto), de to datider (pretérito indefinido og pretérito imperfecto), førdatid (pluscuamperfecto)

  • øvelser, hvor du arbejder med ordforråd og lærer at anvende sproget


Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi taler spansk i undervisningen, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.
På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Latinamerika eller Spanien, har spansktalende familie eller partner, interesserer sig for sprog, er optaget af kultur og samfundsspørgsmål eller blot vil lære spansk. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære spansk i en god atmosfære, hvor der er let til smil, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Undervisningsplatformen Moodle
Moodle er Studieskolens online læringsmiljø, som vi bruger på alle kurser. Du får en personlig adgang til Moodle, og så kan du:

  • se din undervisningsplan og dit undervisningsmateriale

  • finde information om de enkelte undervisningsgange

  • få adgang til hjemmearbejde

  • se videoer og andet ekstra materiale, som din underviser lægger op

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du bliver syg eller er fraværende i løbet af kurset


Undervisningsmateriale
Aula Internacional 3 (Nueva edición) (kapitel 7-9) ISBN 9788415640110 som du kan købe på www.difusion.com eller academicbooks.dk, og Tag tyren ved hornene, som vi benytter som udgangspunkt for arbejdet med grammatik. Denne bog kan du købe på tengbergmedia.com. Vi beder dig købe bøgerne, før undervisningen starter.
Praktiske oplysninger
B1.3 er det næstsidste trin på B1 mellemniveau. Har du ikke fulgt undervisning på Studieskolen, men lært spansk ad anden vej, fx gennem et længere ophold i et spansktalende land, kan du gennem dette kursus forbedre dit sproglige niveau og få bedre styr på dele af grammatikken.
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Ingen undervisning 8/1.

Ana Monge del Olmo

B1.3 Spansk - mellemniveau - Ballerup

18. september - 6. maj