Menu

A2.3 og A2.4 Spansk - for let øvede - Lyngby

Info

Holdnr.:

20331

Periode:

12.09.2019 til 23.01.2020

Pris:

kr. 2.465 (kr. 2.190)

Start:

12.09.2019

Tidspunkt:

tor 15.00 - 17.30

Lektioner:

51

Underviser:

licenciada Rosa Isabel Cuc Bernabé

Sted:

Lyngby Private Skole, Lyngby Hovedgade 56

Lokale:

5B

Hvad lærer du?
Nu er du godt i gang med spansk. Du kan tale i nutid og give udtryk for fremtidige planer, og du lærer at skelne mellem de to datider på spansk. Vi har fokus på, at du yderligere udvikler dit ordforråd og bruger sproget mere sammenhængende og aktivt, så du bliver mere tryg, når du taler spansk.

Du lærer at tale spansk, fx når du skal:


  • beskrive gamle og nye vaner

  • beskrive en historisk periode

  • give råd og anvisninger

  • lave en aftale med nogen

  • tale om dit livsforløb


Vi anvender et lærebogsmateriale, der sætter gang i samtalen, opbygger og udvider dit ordforråd og forbedrer din grammatik igennem den praktiske anvendelse af sproget. Vi laver sproglige opgaver og øvelser, som du kan bruge i mange forskellige situationer.

Hvordan foregår timerne?
For hvert kapitel i undervisningsmaterialet arbejder vi med:

  • en introduktion med det vigtigste ordforråd

  • to mindre tekster, der giver dig informationer om Spanien og Latinamerika

  • grammatikemner, fx om bøjning og anvendelse af uregelmæssige udsagnsord i datiderne, pretérito imperfecto og pretérito indefinido og om anvendelse og placering af bundne personlige pronominer

  • øvelser, hvor du arbejder med ordforråd og lærer at anvende sproget

  • to større afsluttende opgaver


Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde. Vi arbejder også med tasks og rollespil.
Vi kommer så langt, vi kan, på spansk, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.
På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Latinamerika eller Spanien, har spansktalende familie eller partner, interesserer sig for sprog, er optaget af kultur og samfundsspørgsmål eller blot vil lære spansk. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære spansk i en god atmosfære, hvor der er let til smil, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Undervisningsplatformen Moodle
Moodle er Studieskolens online læringsmiljø, som vi bruger på alle kurser. Du får en personlig adgang til Moodle, så du kan:

  • se din undervisningsplan og dit undervisningsmateriale

  • finde information om de enkelte undervisningsgange

  • få adgang til hjemmearbejde

  • se videoer og andet ekstra materiale, som din underviser lægger op

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du bliver syg eller er fraværende i løbet af kurset


Undervisningsmateriale
Bitácora 2 Nueva edición (kapitel 5-9), Libro del alumno ISBN 9788416347667 (grundbog) og Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión. Du kan med fordel købe bøgerne hos www.academicbooks.dk, og vi beder dig købe dem, før undervisningen starter.
Praktiske oplysninger
A2.3 og A2.4 er de sidste to trin på A2 niveauet for let øvede, og du vil herefter være klar til mellemniveauet B1. Har du ikke fulgt undervisning på Studieskolen, men lært spansk ad anden vej, svarer det til, at du behersker spansk på et let øvet niveau.
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.

Rosa Isabel Cuc Bernabé

A2.3 og A2.4 Spansk - for let øvede - Lyngby

12. september - 23. januar