Menu

Film og debat: Marito e moglie

Date
10.05.2023
Price
DKK 0
Start 10.05.2023
Lessons 3
Class no. 3459-23
 
Location Borgergade 12, 1. sal
Price DKK 0


Marito e moglie - mand og kone
Gode film indeholder altid nogle temaer, der er spændende at tale om. Når vi ser italienske film, lærer vi selvfølgelig noget sprog, men ofte også en masse om italiensk kultur, og det er værd at tale om.

Hvis du kan lide italienske film, og hvis du har lyst til at tale italiensk om film og diskutere temaerne, så kom med og se en italiensk film og deltag i den efterfølgende debat.

Alle er velkomne.

Det svære parforhold
Vi skal se filmen Moglie e marito, en film fra 2015.
Andrea er neurokirurg, Sofia er på vej op i tv-verdenen. De har været gift i en del år, de har to små børn, og de er trætte af hinanden. De går i parterapi, men de kan simpelthen ikke forstå de vanskeligheder, den anden part står overfor.
De deltager i et underligt eksperiment, hvor den ene overtager den andens krop - og omvendt. Resultatet er selvfølgelig tragikomisk.
Vil det lykkes dem vha. eksperimentet at forstå hinanden og klare det almindelige liv?
Det er en morsom komedie, der indeholder en flig af sandhed.

Underviser Giulia Longo laver på letforståeligt italiensk en kort introduktion til filmen og de særlige elementer, som det er væsentligt at være opmærksom på under filmvisningen.
Efter filmen går debatten i gang. Du kan vælge at debattere på italiensk eller på dansk.
Vi får mulighed for at tale om kønsroller og især om situationen i Italien, hvor almindelige rettigheder ikke er en selvfølge. Særligt interessant er Sofia, der er en smuk kvinde med et vindende væsen, men hun lider under samfundets (og sin mands) fordomme.

Det foregår:
onsdag 10. maj 2023 kl. 14.30-ca. 17.00
Borgergade 12, 1. sal, aud. 127


Det er gratis, men du skal tilmelde dig.

Giulia Longo

Giulia Longo er ph.d. i filosofi fra Federico II-universitetet i Napoli. Her forelskede hun sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hun rejste til Danmark, hvor hun lærte dansk, og så har hun oversat hans Opbyggelige Taler fra dansk til italiensk.
Siden har hun arbejdet som filolog på Thorvaldsens Museum, og her opdagede hun flere og flere forbindelser mellem Danmark og Italien, både i guldalderen og i nutiden. Derfor præsenterer hun sig som dansk-italiensk kulturformidler.
Hun har holdt foredrag og arrangeret diverse begivenheder både i Danmark og i Italien, fx den italienske sprogfilmsalon i samarbejde med Cinemateket i København eller hyggelige poesiaftner på forskellige kultursteder. Hendes kodeord er "cinema", "arte" og "poesia": faktisk har hun også oversat Inger Christensens to første digtsamlinger til italiensk, og nu er hun i gang med Tove Ditlevsens antologi "Der bor en ung pige i mig, der aldrig vil dø".
Hun er primus-motor i flere udstillingsprojekter med Thorvaldsen i fokus. Hun er god til multitasking og elsker kaos, men trænger også til stilhed. Hun plejer at meditere ved at kigge på havet.

Giulia anbefaler:
Sted: Selvfølgelig der hvor hun er født og vokset op, nemlig Napoli. Især er hun begestret for udsigten fra Castel Sant'Elmo, et gammel og fascinerende slot.
I Rom elsker hun at spadsere igennem den store skønhed i den evige stad i Bertel Thorvaldsens fodspor.
Mad: Hun har en svaghed for pistacie… “pesto al pistacchio” som pastaret, og hun er helt tilfreds. Som dessert er der bare for meget at vælge imellem: kager, cannoli, iris, babà, sfogliatelle (ricce), pandekager med pistaciecreme eller nutella, gerne sammen med et lille glas Liquore al pistacchio – ”det smager helt vidunderligt og kan stærkt anbefales”.
Litteratur: Cesare Pavese, ”min sjæls digter”.
Kunst: Michelangelo, Bernini, Canova, Thorvaldsen, Rodin, Camille Claudel. Lige nu følger hun de mange spændende projekter af en ung italiensk billedhugger, som hedder Jago.
Musik: Vinicio Capossela, en vulkansk og meget excentrisk – og ret italiensk – sanger.
Show moreShow less

Film og debat: Marito e moglie

Register