Menu

Jamileh Daoud

Jamileh har en ph.d. i metoder til engelskundervisning og en BA i engelsk og islamiske studier. Hun er vokset op i Jordan, hvor hun også tog sin uddannelse, men hun har også studeret i England og i Danmark. Hun har undervist i arabisk siden begyndelsen af 2014, og hun mener, at det er meget nyttigt at lære arabisk, eftersom det er det femtestørste sprog i verden. I 2013 flyttede hun til Danmark for at opleve et nyt land og en ny kultur.

Jamileh anbefaler:
Det er nødvendigt at have det sjovt for at lære. Du bør derfor lave sjov ting, der kan hjælpe dig med at lære arabisk. Se syriske, libanesiske, jordanske eller palæstinensiske film eller serier, da disse dialekter er tæt på standardarabisk. Lyt til arabisk musik. Hvis du kan lide klassisk musik, kan du lytte til Fairuz og Abdelhalim Hafiz, og hvis du vil lære om kultur, kan du lytte til folkemusik som fx Muhammed Assaf fra Palæstina og Omar Alabdullah fra Jordan.
Besøg de arabiske lande for at øve dig i at tale og lær om kulturen. I Jordan kan du besøge Petra (et af verdens moderne vidundere), Wadi Rum, Det Døde Hav og Aqaba. Du kan også spise tabouleh, humus og falafel.
Hvis du gerne vil læse noget arabisk litteratur, kan Fadwa Touqan, Ghassan Kanafani og Mahmoud Darweesh anbefales.