Elsebeth Lange

Elsebeth Lange er uddannet cand.ling.merc. i fransk som hovedfag og engelsk som bifag og har desuden en ph.d. i fransk fra Copenhagen Business School. Hun har studeret i både Frankrig og Québec og undervist kommunikationsstuderende i fransk på CBS siden 1988 og på Københavns Universitet siden 2016. Hun har sideløbende virket som translatør i fransk og har desuden bidraget til en række bøger om kultur og sprog. Hun er fx forfatter til en fransk fagsproglig parlør om projektledelse Les 100 mots du management de projet, Éditions Ophrys, Paris, 2014.

Hun brænder for fransk som fagsprog, altså fransk brugt til alverdens praktiske, kommunikative formål, og som professionel generalist interesserer hun sig for en bred vifte af vidensområder lige fra kultur, sprog, historie og samfundsforhold til arkitektur, handel, transport og sejlsport. Og frem for alt er hun som entusiastisk pædagog optaget af at skabe de bedst mulige rammer, for at andre kan få glæde af hendes erfaringer med fransk og fremmedsprogsindlæring.

Elsebeth anbefaler:
Fransk er mange ting, og kan læres på utallige måder. Gå efter emner, der interesserer lige netop dig, og typer af tekster, som du synes er spændende. 
Internettet er en guldgrube af tekster på alle niveauer og om alle emner, tag et kig fx på TV5MONDE eller på Radio France Internationale (med tekstet tale), som henvender sig til folk, der ikke har fransk som modersmål.

At lytte til fransk radio på internettet er en anden god måde at lære at forstå fransk, som det bruges i tale og samtale – og det kan du gøre, mens du går tur, laver mad, rydder op eller drikker te på sofaen – prøv fx France Inter, Radio Classique eller Europe 1 evt via app’en Radios France, eller lyt til News in Slow French (med transkription).

Podcasts er noget mange medier tilbyder, her er ét specielt til undervisningsbrug.

 Rejs, snak, lyt og lær! Fransk trænes bedst blandt fransktalende i deres egne hjemlande, men allerbedst hvis du har forberedt dig grundigt på forhånd hjemmefra. Så snak med din lærer om, hvad dine franskbehov er, så vi kan hjælpe dig bedst muligt at med nå dine mål.