Menu

B1.3 og B1.4 Tysk mellemniveau

Start
Wednesday September 8
Price
DKK 3,130
Reduced price
DKK 2,805
Lessons
54
Start 08.09.2021
Period 08.09.2021 to 19.01.2022
Lessons 54
Class no. 1121-21
Teacher BA Søren Peter Cortsen
 
Location Borgergade 12, 1. floor
Room 109
Time Wed 17:30 - 20:00
Price DKK 3,130
Reduced price DKK 2,805
Time Wed 17:30 - 20:00

Overrask kolleger, venner og familie med, at du kan konversere på tysk
Et tyskkursus for dig, der kan noget tysk i forvejen og vil blive bedre til at tale tysk i dagligdags situationer.

Vi arbejder målrettet på at udvide dit ordforråd, og at du bruger sproget aktivt i undervisningen. Vi arbejder med emner som:


  • miljø, natur og teknik

  • dyr og mennesker

  • venner og fritid

  • medier

  • rejser og sport

  • sundhed og ernæring


Vi læser avisartikler og andre tekster, vi lytter til lydfiler og ser videoklip, så du både får tungen på gled, får et større ordforråd og får lettere ved at forstå tysk tale.

Grammatisk har vi fokus på områder som ordstilling, bisætninger, relativsætninger, bindeord, passivformerne, n-deklination, tidsadverbier og sammensatte verber. Du vil opleve at få en større sikkerhed og at kunne kommunikere mere præcist, når du får styr på grammatikken.


Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi taler tysk i undervisningen, der kan dog forekomme enkelte instruktioner på dansk.

Undervisningsmateriale
Vi bruger Übungsgrammatik für die Mittelstufe, Hueber Verlag, ISBN 978319016577. Du kan købe bogen på kurset af underviseren for 185 kroner.
Det øvrige materiale er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud på holdet.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk
Kurset består af to ud af fire moduler, der samlet udgør indholdet på B1. Vi anbefaler, at du tager alle fire moduler for at opnå niveau B1, og det spiller ingen rolle, i hvilken rækkefølge du tager dem. Hvis du kan noget tysk på mellemniveau i forvejen eller kun vil repetere, kan du nøjes med færre moduler.

Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.
Vi tilpasser undervisningen til den aktuelle situation
På Studieskolen viser erfaringen, at man bedst lærer sprog ved at øve sig og tale meget. Det gør vi normalt i klassen, hvor I noget af tiden arbejder i par eller i grupper, så I når at sige så meget som muligt i løbet af timen, og underviseren går rundt mellem jer. På mange hold laver vi også øvelser, hvor I skal op og stå og gå rundt mellem hinanden.
Pga. covid-19 er det ikke muligt at undervise på den måde, for vi kan ikke holde nok afstand. Derfor tilpasser vi hele tiden vores metoder til den aktuelle situation, så vi kan holde afstand, og så det er sikkert for både undervisere og kursister at være på Studieskolen.
NB! Hvis vi på et tidspunkt må lukke for undervisning med fysisk fremmøde på grund af corona, fortsætter holdet med undervisning online. Det kan også ske, at vi må gennemføre en enkelt eller to undervisningsgange online - fx hvis underviseren skal testes.
Onlineundervisning på coronalukkede hold betragtes som almindelig gennemført undervisning, uanset om den enkelte deltager ønsker at gøre brug af denne mulighed eller ej. Hvis vi må ændre til onlineundervisning, bortfalder kompensation i form af tilbagebetaling eller erstatningsundervisning. Husk, at du altid kan annullere din tilmelding op til en uge, før dit kursus starter.

Søren Peter Cortsen

Søren Peter Cortsen er Studieskolens særlige specialist i tysk grammatik. Der er ingen regler, store som små, han ikke kan forklare, så alle forstår dem. 

Søren anbefaler lige nu:
Sted: De gamle middelalderbyer i Sachsen-Anhalt, f.eks. Quedlinburg, Naumburg og Merseburg. De er lidt gammeldags i det, men er lige nu ved at blive pudset op til den store udstilling sommer/efterår 2011 for ”Der Naumburger Meister”. Den skal jeg helt klart se. Ellers kan man bare nyde bindingsværkshusene og de romanske bygningsværker. Området ligger ikke mere end en dagsrejse i bil fra Danmark.
Mad: Tysk mad er bedre end sit rygte. Tit er det ting, vi kender her hjemmefra også, men det er i reglen veltillavet. Og så skal man ikke være bange for at smage surkål, det smager godt. 
Litteratur: En velskrevet bestseller er Pascal Merciers ”Nachtzug nach Lissabon”.
Show moreShow less

B1.3 og B1.4 Tysk mellemniveau

8 September - 19 January

Register