Menu

A1 Tysk for falske begyndere

Start
Tuesday September 10
Price
DKK 2,880
Reduced price
DKK 2,555
Lessons
54
Start 10.09.2019
Period 10.09.2019 to 28.01.2020
Lessons 54
Class no. 1467-19
Teacher cand.mag. Sabine Kramer
 
Location Borgergade 14, 1. floor
Room 133
Time Tue 17:30 - 20:00
Price DKK 2,880
Reduced price DKK 2,555
Time Tue 17:30 - 20:00

Lær tysk i en fart - helt fra begyndelsen.
Du har engang lært tysk, men synes, at du har glemt det hele og vil helst starte forfra. På den anden side har du jo kunnet noget, så det må gerne gå lidt stærkt. På dette kursus starter vi fra begyndelsen, men vi går meget hurtigt frem, så du kan nå basisniveau A1 på den halve tid.

Vi starter med det helt basale som fx:


  • at sige goddag og farvel

  • at tale om familien

  • at tale om dit job

  • at fortælle, hvor og hvordan du bor


Du lærer tallene og klokken, ugedage og måneder. Du lærer også at købe ind, at tale om fritidsinteresser og mad, at gå på restaurant og at fortælle, hvad du har lavet.

Desuden lærer du mange ord og udtryk, der handler om ferie, fx at spørge om vej, at tage på hotel, om tøj og ferie og om, hvad man må og ikke må i trafikken.


Arbejdsformer og -sprog
For hvert kapitel i undervisningsmaterialet arbejder vi med:

  • en introduktion med det vigtigste ordforråd

  • små dialoger, der giver dig indsigt i det anvendte sprog i typiske hverdagssituationer

  • den grundlæggende grammatik, fx når du skal udtrykke, hvad du laver i nutid, hvad du drømmer om at lave eller vil beskrive, hvad du lavede i fortidsform.

  • øvelser, hvor du lærer at anvende sproget i praksis med det samme, og hvor du arbejder med ordforråd og udtale


Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi taler tysk så meget som muligt, men hvis det tyske slipper op, bruger vi dansk eller engelsk som hjælpesprog.
Undervisningsmateriale
Menschen A1 Kursbuch ISBN 9783191019013 und Arbeitsbuch ISBN 9783191119010. Vi beder dig anskaffe bøgerne, inden kurset starter. Du kan med fordel købe dem på academicbooks.dk.
Begge bøger er fra forlaget Hueber i Tyskland og giver en god introduktion til praktisk brug af det tyske sprog.

Undervisningsplatformen Moodle
Moodle er Studieskolens online læringsmiljø, som vi bruger på alle kurser. Du får en personlig adgang til Moodle, og så kan du:

  • se din undervisningsplan og dit undervisningsmateriale

  • finde information om de enkelte undervisningsgange

  • få adgang til hjemmearbejde

  • se videoer og andet ekstra materiale, som din underviser lægger op

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister.


Hvis du bliver syg eller er fraværende i løbet af kurset, så kan du altid følge med og indhente det forsømte på Moodle.

Praktiske oplysninger
På kurset møder du typisk mennesker, der arbejder med eller har planer om at rejse til Tyskland eller tysktalende lande, har tysktalende familie eller partner eller interesserer sig for sprog og er optaget af kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister har en høj fremmødeprocent og er meget optaget af at lære tysk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Sabine Kramer

A1 Tysk for falske begyndere

10 September - 28 January

Waiting list