Menu

A2.1 Tysk for let øvede (trin 2 af 2)

Start
Tuesday February 4
Price
DKK 2,880
Reduced price
DKK 2,555
Lessons
54
Start 04.02.2020
Period 04.02.2020 to 09.06.2020
Lessons 54
Class no. 3071-20
Teacher cand.mag. Susanne Burkhardt
 
Location Borgergade 12, 1. floor
Room 108
Time Tue 17:30 - 20:00
Price DKK 2,880
Reduced price DKK 2,555
Time Tue 17:30 - 20:00

Overrask din chef, din partner og din lærer og lær at klare dig på tysk
Du har fulgt undervisning i tysk for begyndere eller lært lidt tysk på anden måde. Du kan klare dig i meget simple situationer på tysk og vil nu gerne lære mere. På dette hold arbejder vi videre med det tyske, så du opnår en større grad af sproglig sikkerhed og kan udtrykke dig mere præcist og varieret, når du skal tale tysk i mange forskellige situationer.
Vi går mere i dybden med grundlæggende situationer og udvider dit ordforråd,når du fx skal:


  • tale om dit arbejde, din ferie og din fritid

  • beskrive hvad du gerne vil lave, hvad du kan lide og ikke kan lide

  • tale om sundhed, idræt og arbejdsliv

  • beskrive personer, byer og boligforhold


Du lærer også at begå dig i situationer som lægebesøg, restaurantbesøg og andre almindelige hverdagssituationer på et enkelt tysk.


Arbejdsformer og -sprog
For hvert kapitel i undervisningsmaterialet arbejder vi med:

  • en introduktion med det vigtigste ordforråd

  • øvelser, hvor du lærer at anvende sproget i praksis med det samme, og hvor du arbejder med ordforråd og udtale

  • den grundlæggende struktur, så du selv kan udtrykke dig i de konkrete situationer på forståeligt tysk


Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi taler tysk så meget som muligt, men hvis det tyske slipper op, bruger vi dansk eller engelsk som hjælpesprog.

Undervisningsmateriale
Menschen A2.1 Kursbuch ISBN 9783193019028 und Arbeitsbuch ISBN 9783193119025. Vi beder dig anskaffe bøgerne, inden kurset starter. Du kan med fordel købe dem på academicbooks.dk.
Begge bøger er fra forlaget Hueber i Tyskland og giver en god introduktion til praktisk brug af det tyske sprog.

Undervisningsplatformen Moodle
Moodle er Studieskolens online læringsmiljø, som vi bruger på alle kurser. Du får en personlig adgang til Moodle, og så kan du:

  • se din undervisningsplan og dit undervisningsmateriale

  • finde information om de enkelte undervisningsgange

  • få adgang til hjemmearbejde

  • se videoer og andet ekstra materiale, som din underviser lægger op

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister.


Hvis du bliver syg eller er fraværende i løbet af kurset, så kan du altid følge med og indhente det forsømte på Moodle.

Praktiske oplysninger
På kurset møder du typisk mennesker, der arbejder med eller har planer om at rejse til Tyskland eller tysktalende lande, har tysktalende familie eller partner eller interesserer sig for sprog og er optaget af kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister har en høj fremmødeprocent og er meget optaget af at lære tysk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Susanne Burkhardt

A2.1 Tysk for let øvede (trin 2 af 2)

4 February - 9 June

Register