Menu

B1.1 og B1.2 Tysk mellemniveau (trin 1+2 af 4) - formiddag

Start
Wednesday February 5
Price
DKK 2,880
Reduced price
DKK 2,555
Lessons
54
Start 05.02.2020
Period 05.02.2020 to 17.06.2020
Lessons 54
Class no. 3074-20
Teacher cand.mag. Susanne Burkhardt
 
Location
Room
Time Wed 10:00 - 12:30
Price DKK 2,880
Reduced price DKK 2,555
Time Wed 10:00 - 12:30

Overrask kolleger, venner og familie med, at du kan konversere på tysk
Et tyskkursus for dig, der kan noget tysk i forvejen, og vil blive bedre til at tale tysk i dagligdags situationer.

Vi arbejder målrettet på at udvide dit ordforråd, og du bruger sproget aktivt i undervisningen. Vi arbejder med almindelige dagligdags emner som bolig og fritid, arbejde og uddannelse, kultur og forbrug, og vi taler om, hvordan du lærer bedst.

Vi læser avisartikler og andre tekster, vi lytter til lydfiler og ser videoklip, så du både får tungen på gled, får et større ordforråd og får lettere ved at forstå tysk tale.

Grammatisk har vi fokus på adjektiver, modalverber og ejefald, verber i imperfektum og konjunktiv II, præpositioner og kobling af verber og præpositioner ? og du vil opleve at få større sikkerhed og at kunne kommunikere mere præcist, når du får styr på grammatikken.


Arbejdsformer og -sprog
For hvert område i undervisningsmaterialet arbejder vi med:


  • forberedende tekster, lydfiler eller videoer, der introducerer emnet

  • en introduktion til det vigtigste ordforråd

  • øvelser, hvor du lærer at anvende sproget i praksis med det samme, og hvor du arbejder med ordforråd, sproglig korrekthed og udtale

  • den grundlæggende grammatik, der støtter indholdet.


Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi taler tysk i undervisningen, der kan dog forekomme enkelte instruktioner på dansk.

Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen.

Undervisningsmateriale
Vi bruger Übungsgrammatik für die Mittelstufe, Hueber Verlag, ISBN 978319016577. Du kan købe bogen på kurset af underviseren for 185 kroner.
Det øvrige materiale er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud på holdet.

Undervisningsplatformen Moodle
Moodle er Studieskolens online læringsmiljø, som vi bruger på alle kurser. Du får en personlig adgang til Moodle, og så kan du:

  • se din undervisningsplan og dit undervisningsmateriale

  • finde information om de enkelte undervisningsgange

  • få adgang til hjemmearbejde

  • se videoer og andet ekstra materiale, som din underviser lægger op

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister.


Hvis du bliver syg eller er fraværende i løbet af kurset, så kan du altid følge med og indhente det forsømte på Moodle.

Praktiske oplysninger
På kurset møder du typisk mennesker, der arbejder med eller har planer om at rejse til Tyskland eller tysktalende lande, har tysktalende familie eller partner eller interesserer sig for sprog og er optaget af kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister har en høj fremmødeprocent og er meget optaget af at lære tysk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Kurset samler de første to ud af fire moduler, der samlet udgør indholdet på B1. Vi anbefaler, at du tager alle fire moduler for at opnå niveau B1, og det spiller ingen rolle, i hvilken rækkefølge du tager dem. Hvis du kan noget tysk på mellemniveau i forvejen eller kun vil repetere, kan du nøjes med færre moduler.

Susanne Burkhardt

Susanne Burkhardt er cand.mag. i etnologi, sociologi og antropologi fra universitetet i Göttingen, og hun har læst tysk på Københavns Universitet. Susanne er født i Sydtyskland, men opvokset i Bremen.

Susanne anbefaler lige nu:
Musik: Der er masser af god tysk musik for tiden i den tyske radio. Prøv for eksempel at høre NDR2 på din smartphone.
Litteratur: Det er altid en god ide at gå forbi det tyske Goethe Institut i København, hvor man altid kan finde noget, lige meget hvilket niveau eller hvilken smag man har.
Tysk fjernsyn: Kan du modtage tyske fjernsynskanaler, så er det en god idé regelmæssigt at se tysk fjernsyn. Her kan man både følge med, hvad der er aktuelt i Tyskland, men også få ens ordforråd opdateret. Der er masser af film og udsendelser, som er tyske, og derfor ikke synkroniseret! Man kan også gå på nettet, fx ZDF og gå ind i deres mediatek. Her findes enkelte film, serieafsnit og mange dokumentarprogrammer.
Show moreShow less

B1.1 og B1.2 Tysk mellemniveau (trin 1+2 af 4) - formiddag

5 February - 17 June

Register