Menu

Christina Skartved

Christina Skartved er cand.phil. i Nygræsk med mange års undervisningserfaring for både begyndere og viderekomne. Hun har rejst og opholdt sig mange forskellige steder i Grækenland - og nærer stor passion for det græske sprog og den moderne græske litteratur. Christina lægger vægt på, at det skal være en glæde at lære græsk, og tror meget på det fysiske element i sprogindlæringen. Det at smage på ordene, gentage dem igen og igen og på den måde fornemme, hvordan de lægger sig til rette inde i munden og efterfølgende springer ud for at blive brugt til både konversation og grammatik.

Christina anbefaler:
Sted: Athen med alle dens sjove og forskellige kvarterer så som Gazi, Exarchia, Koukaki, Kolonaki og Thesseion. Øen Tinos med dens vilde natur og smukke landsbyer.
Litteratur: Digte af Titos Patrikios og Kiki Dimoula samt romaner af Theodoros Grigoriadis og Antonis Sourounis.
Musik: Den unge sangerinde Natassa Bofiliou, og gruppen Neda der spiller på gamle græske og mellemøstlige instrumenter.
Film: Alle Theo Angelopoulos' billedmættede og langsomme film, og den yngre generation af græske filminstruktører med Giorgos Lanthimos og Athina Rachel Tsangari.
Mad: Himmelske mundfulde med garides saganaki, kolokithokeftedes, stifado, metsovone, og dertil et glas af den gode hvidvin Moschofilero.