Menu

Nygræsk 2

Start
Monday September 2
Price
DKK 2,400
Reduced price
DKK 2,220
Lessons
30
Start 02.09.2024
Period 02.09.2024 to 16.12.2024
Lessons 30
Course no.: 1583-24
Teacher BA Katerina Zougri
 
Location Vognmagergade 8, 2. sal
Room V228
Time Mon 19:15 - 20:55
Price DKK 2,400
Reduced price DKK 2,220
Time Mon 19:15 - 20:55

Brug nygræsk aktivt i mange situationer
På dette kursus går vi støt videre med alt det, du har lært på Nygræsk 1. Du bliver bedre til både at tale, læse og skrive på græsk. Du lærer at begå dig i forskellige dagligdags situationer og at fortælle mere om dit liv.

Du lærer bl.a. at:


  • præsentere andre

  • spørge om vej

  • spørge ind til andres nationalitet og sprog

  • tælle fra 100-1000

  • beskrive en person - både mundligt og skriftligt

  • fortælle lidt om dit arbejde

  • bøje udsagnsord fra gruppe 2

  • bøje forskellige typer tillægsord

  • bøje forholdsord og det bestemte kendeord i akkusativ



Vi kommer også lidt ind på den græske musikform rebetika, som opstod i kølvandet på katastrofen i Lilleasien 1922.

Hvordan foregår timerne?
Undervisningen er en blanding af klasseundervisning og pararbejde. Vi bruger også rollespil til at øve sproget, billedkort til bedre at huske alle de nye gloser og læringsprogrammet 'Easy Greek' på YouTube, som har både græske og engelske undertekster. Vi laver lytteøvelser, så du bliver god til at forstå græsk. Vi taler både dansk og græsk i klassen, men grammatikken gennemgår vi på dansk. Vi taler selvfølgelig også om emner inden for moderne græsk kultur og historie.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der har fulgt Nygræsk 1 eller har fået ca. 30 timers undervisning et andet sted.
Forberedelsestid: ca. 1 time om ugen.

Lærebog: Ellinika A' - Method for Learning Greek as a Foreign Language (inkl. CD), ISBN 9789601628158. Du kan købe bogen på saxo.com. Vi begynder på side 39.
Der er 10-16 kursister på holdet.

Katerina Zougri

Katerina er født og opvokset i Grækenland. Hun har en bachelor i tysk sprog og litteratur fra Aristoteles Universitet og en kandidat i didaktik og pædagogik fra det internationale universitet i Grækenland. Derudover elsker hun at lære sprog, hun har fx selv lært italiensk.
Hun arbejder på en folkeskole som tysklærer, mens hun også underviser voksne i græsk og italiensk om aftenen. Hun elsker at undervise i sprog. Derudover kan hun godt lide at lave mad og invitere venner til aftensmad, gå til pilates, læse bøger, strikke og rejse meget.

Katerina anbefaler:
Sted: øen Thassos og Chalkidiki i Nordgrækenland
Litteratur: Digteren K.P. Kavafis og forfatteren A. Papadiamantis
Musik: Konstantinos Argyros, Antonis Remos, Giannis Ploutarchos, Giannis Kotsiras, Marina Satti, Natassa Mpofiliou, Penny Mpaltatzi
Mad: Mousakas
Drikke: Freddo Espresso, Mastiha likør
Show moreShow less

Nygræsk 2

2 September - 16 December

Register