Menu

Islandsk 1 - for begyndere

Start
Tuesday September 7
Price
DKK 2,110
Reduced price
DKK 1,895
Lessons
36
Start 07.09.2021
Period 07.09.2021 to 18.01.2022
Lessons 36
Class no. 1514-21
Teacher cand.mag. Frida Gardarsdottir
 
Location Borgergade 12, 1. floor
Room 112
Time Tue 17:15 - 18:55
Price DKK 2,110
Reduced price DKK 1,895
Time Tue 17:15 - 18:55

Dine gode samtaler med islændinge begynder her
Der går ikke lang tid, før du har lært det allermest nødvendige, så du kan tale med islændinge om almindelige hverdagsting.

Du lærer blandt andet:


  • hvordan man siger goddag og farvel

  • at fortælle lidt om dig selv

  • at begå dig ved spisebordet, både hjemme hos familien og vennerne og ude på restaurant

  • at gå på indkøb og spørge til priser og lignende


Du lærer det vigtigste ordforråd, så vi træner tal, klokken, kalenderen, farverne samt ord, der hører til bolig og familie. Vi taler også om mad og tøj, så du lærer de ord, der hører til det.

Det vigtigste på begynderkurset er, at du kommer i gang med at tale sproget. Derfor skal du regne med at tale meget, så du får en god udtale. Samtidig bliver du præsenteret for den grundlæggende grammatik. Vi terper ikke, men du får de vigtigste redskaber, så du kan arbejde videre med grammatikken på et senere tidspunkt. Du lærer de tre køn, de regelmæssige bøjninger og enkelte vigtige uregelmæssige udsagnsord i nutid. Desuden får du en introduktion til, hvad kasus er.

Hvordan foregår timerne?
Hver uge træner vi lektionens emne ved at læse en enkel tekst og høre lytteøvelser. Vi arbejder også med simple skriveopgaver. Vi har selvfølgelig masser af aktiviteter, hvor du øver dig i at tale islandsk og udtale det rigtigt. Ind imellem øver vi islandsk gennem lege. Nogle gange arbejder du alene og andre gange i par eller gruppe.
Som altid på Studieskolens kurser lægger vi vægt på, at det skal være sjovt at lære sprog. Derfor er der altid god stemning på vores islandskhold.

Praktiske oplysninger
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud i klassen.
Materialet er varieret, både i sværhedsgrad og emnemæssigt. Teksterne kan fx være beskrivelser af hverdagsting, enkle digte, børnehistorier eller sange. Det kan også være korte nyhedstekster eller andre tekster om nyheder eller kultur.

Du kan se lektier og ekstramateriale og kommunikere med din underviser og dine medkursister på vores online undervisningsplatform Moodle.

Undervisningen foregår så vidt muligt på islandsk. Du vil dog altid løbende kunne få forklaringer og oversættelser på dansk.

Forberedelse: Vi anbefaler, at du arbejder hjemme 1-2 timer i løbet af ugen.
Der er mellem 13 og 20 kursister på holdet.

Vi tilpasser undervisningen til den aktuelle situation
På Studieskolen viser erfaringen, at man bedst lærer sprog ved at øve sig og tale meget. Det gør vi normalt i klassen, hvor I noget af tiden arbejder i par eller i grupper, så I når at sige så meget som muligt i løbet af timen, og underviseren går rundt mellem jer. På mange hold laver vi også øvelser, hvor I skal op og stå og gå rundt mellem hinanden.
Pga. covid-19 er det ikke muligt at undervise på den måde, for vi kan ikke holde nok afstand. Derfor tilpasser vi hele tiden vores metoder til den aktuelle situation, så vi kan holde afstand, og så det er sikkert for både undervisere og kursister at være på Studieskolen.
NB! Hvis vi på et tidspunkt må lukke for undervisning med fysisk fremmøde på grund af corona, fortsætter holdet med undervisning online. Det kan også ske, at vi må gennemføre en enkelt eller to undervisningsgange online - fx hvis underviseren skal testes.
Onlineundervisning på coronalukkede hold betragtes som almindelig gennemført undervisning, uanset om den enkelte deltager ønsker at gøre brug af denne mulighed eller ej. Hvis vi må ændre til onlineundervisning, bortfalder kompensation i form af tilbagebetaling eller erstatningsundervisning. Husk, at du altid kan annullere din tilmelding op til en uge, før dit kursus starter.

Frida Gardarsdottir

Frida er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og har pædagogikum fra Islands Universitet. Hun har undervist i dansk i Island og i islandsk i Danmark og synes, det er utrolig spændende, hvordan og hvor forskelligt vi alle sammen lærer sprog. 
Ud over undervisningen arbejder Frida med kommunikation og PR, især med fokus på digitale og sociale medier.
Frida er helt igennem islandsk, men er vokset op og har i løbet af sit voksenliv boet på skift i Island og Danmark og kender begge sprog og kulturer godt.

Frida anbefaler:
De lange islandske sommernætter, hvor energiniveauet ikke kan beskrives - det skal bare opleves! Helst ude i den åbne, øde og rå natur.
Nyere islandske film: Siden Friðrik Þór Friðriksson's Naturens børn (1991) blev nomineret til en Oscar, er der kommet en generation af yngre filminstruktører, som tør og gør. Tjek fx Dagur Kári Gunnarsson Rúnar Rúnarsson's Volcano, Benedikt Erlingsson's Of Horses and Men, Grímur Hákonarsson's Rams eller Guðmundur Arnar Guðmundsson's Heartstone.
Ældre islandsk litteratur: Vil du virkelig ind under huden på den islandske folkesjæl, bør du stifte bekendtskab med Bjartur í Sumarhúsum og Salka Valka - hovedkarakterene i henholdsvis Frie Mænd og Salka Valka - romaner af Islands eneste Nobelprismodtager, Halldór Laxness.
Show moreShow less

Islandsk 1 - for begyndere

7 September - 18 January

Register