Menu

A2.1 og A2.2 Fransk for let øvede kursister (trin 1+2 af 5) - Holte

Start
Tuesday September 8
Price
DKK 2,465
Reduced price
DKK 2,190
Lessons
51
Start 08.09.2020
Period 08.09.2020 to 26.01.2021
Lessons 51
Class no. 21308
Teacher master de langue française appliquée Catherine Boellinger
 
Location Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246, Holte
Room StormP.212
Time Tue 09:30 - 12:00
Price DKK 2,465
Reduced price DKK 2,190
Time Tue 09:30 - 12:00

Kurset for dig, der er gået fra begynder til let øvet
Du er nu blevet let øvet, og derfor træner vi nogle mere avancerede samtaler og andre gloser, end du er vant til fra begynderkurserne.
Blandt andet bliver du klædt på til at tale om forskellige transportformer i forbindelse med en ferie i Frankrig: Hvordan du kommer hen til banegården eller lufthavnen, hvordan du lejer en bil eller stiller spørgsmål om de forskellige priser på billetter til metroen.

Du lærer også at


  • sige din mening

  • fortælle om forskelle på Danmark og Frankrig

  • tale om forbrugsvaner, udsalg og livsstil

  • bruge forholdsord som ved siden af, over og under

  • bede om tjenerens anbefaling af forskellige retter, når du er ude at spise. Og at forstå, hvad han svarer

  • fortælle om noget i fremtid



Book bolig, og kend de franske spilleregler
Har du planer om at booke en privat lejlighed gennem Airbnb, er det med at lytte godt efter. Vi gennemgår en række af de ord, du skal bruge til at spørge, hvor lejligheden ligger, hvordan rummene er inddelt, og hvad det koster at leje lejligheden.
I den kulturelle afdeling får du styr på de små, men vigtige og interessante detaljer, der gør det lettere for dig at opnå en god relation til franskmændene. Blandt andet at det er almindelig høflighed at smalltalke i elevatoren i Frankrig og hjælpe de andre med at komme af på de rette etager. Du lærer også, hvorfor du sjældent ser en franskmand drikke café au lait op ad dagen, og hvordan franskmænd har det med vin til frokost.
Nu hvor du er kommet på et hold for let øvede, kan du godt indstille dig på, at du praktisk talt aldrig vil høre din lærer tale dansk. For hvorfor tale dansk, når du kan forstå de fleste grammatiske forklaringer på fransk? Men naturligvis kan du bede om en forklaring på dansk, hvis der er brug for det.
Samtidig får du stor glæde af den klassiske undervisningsform på Studieskolen, der handler om at tale mest muligt. For nu kan du og de andre kursister føre nogle af de mere nuancerede samtaler, der er så interessante, at du også ville føre dem, selv om dit fokus ikke var på at lære fransk. Når I arbejder sammen, sker det tit, at I ikke er til at stoppe igen, når I først er kommet i gang med at tale.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Amical A2 Livre de l'élève. ISBN 9782090386059 (grundbog).
Amical A2 Cahier d'activités. ISBN 9782090386066 (øvebog).
Vi læser kapitel 1-11. Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5% på bøger.

Praktisk
Forberedelsestid: Ca. 2 timer
Ingen undervisning 5/1.

NB! Vi forventer, at vi kan køre kurset som normal klasseundervisning, men vi følger altid myndighedernes anbefalinger. Derfor vil vi i august tage bestik af situationen og foretage eventuelle justeringer på holdene, fx i forhold til hvor mange kursister der kan sidde i et lokale, om vi skal omlægge noget til fjernundervisning og lignende.

Catherine Boellinger

Catherine Boellinger er født i Metz i Frankrig og er opvokset dels i Frankrig og dels i forskellige latinamerikanske lande. Hun er uddannet i Paris med kandidatgrad i fransk som fremmedsprog og spansk samt spanskamerikansk litteratur. Som voksen har hun også rejst meget i forbindelse med sine studier og arbejde, indtil hun flyttede til Danmark for 6 år siden.
Catherine har 10 års erfaring i at undervise i fransk med fokus på kommunikation. Hun har også erfaring som oversætter og korrekturlæser, og hun har arbejdet for flere internationale organisationer under FN-systemet. Hun elsker at undervise, som hun betragter som en kollektiv oplevelse, hvor både studerende og underviser konstant lærer fra hinanden.

Catherine anbefaler:
Film: Cinemateket har nogle gange fantastiske retrospektive serier om fransktalende instruktører, og man kan finde et stort udvalg af franske film i Filmstriben.
Tegneserier: Der er mange tegneserier og grafiske romaner på fransk, som kan være en dejlig måde at øve sit franske på. Fx Persepolis af Marjane Satrapi, Les culottées af Pénélope Bagieu, Freud af Corinne Maier og Anne Simon og Le chien qui louche af Etienne Davodeau. God læselyst!
Show moreShow less

A2.1 og A2.2 Fransk for let øvede kursister (trin 1+2 af 5) - Holte

8 September - 26 January