Menu

B1.1 Fransk på mellemniveau - Lyngby

Start
Thursday September 10
Price
DKK 2,010
Reduced price
DKK 1,795
Lessons
40
Start 10.09.2020
Period 10.09.2020 to 14.01.2021
Lessons 40
Class no. 21312
Teacher cand.mag. Kamel Benkaaba
 
Location Lyngby Private Skole, Lyngby Hovedgade 56
Room 8A
Time Thu 18:35 - 20:45
Price DKK 2,010
Reduced price DKK 1,795
Time Thu 18:35 - 20:45

På dette kursus får du god lejlighed til at træne alle fire sprogfærdigheder - læse, lytte, tale og skrive fransk - i både grupper og plenum, og til at få udvidet dit franske ordforråd.

Du har allerede et godt basiskendskab til fransk og kan klare dig i de fleste dagligdagssituationer, så længe sproget er enkelt. På dette kursus får du lejlighed til at træne og forbedre dit franske ved at tale, lytte, læse og skrive sammen med andre. Grammatisk vil vi især arbejde med hvordan enkle sætninger kan udbygges og sammensættes til mere varierede udsagn. Vi arbejder med forskellige typer tekster, der varierer i genre, formål, ordforråd, længde, og sværhedsgrad, så du gradvis lærer at forstå og bruge et lidt mere nuanceret og varieret fransk både mundtligt og skriftligt.

Undervisningsplatformen Moodle
Moodle er Studieskolens online læringsmiljø, som vi bruger på alle kurser. Du får en personlig adgang til Moodle, og så kan du:


  • se din undervisningsplan og dit undervisningsmateriale

  • finde information om de enkelte undervisningsgange

  • få adgang til hjemmearbejde

  • se videoer og andet ekstra materiale, som din underviser lægger op

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du bliver syg eller er fraværende i løbet af kurset



Undervisningsmateriale
Du bedes købe:

  • Défi 3, B1, Méthode de français, Livre de l'élève ISBN 9788416943593

  • Défi 3, B1, Cahier d'exercices ISBN 9788417249670

  • Grammaire progressive du français. Niveau intermédiaire. Nouvelle édition. 4e édition (CLE) ISBN 9782090381047.


Alle 3 bøger kan købes i Den Franske Bogcafé, www.denfranskebogcafe.dk. Husk at sig, at du er kursist på Studieskolen, så får du nemlig 5% rabat på bøger.

Praktiske oplysninger
B1.1 Fransk for kursister på mellemniveau er for dig, der har fulgt undervisningen i A2 eller noget tilsvarende - måske har du boet i Frankrig i en periode.

På kurset møder du typisk mennesker, der rejser eller har planer om at rejse til Frankrig eller fransktalende lande, har fransktalende familie eller partner eller interesserer sig for sprog, og som er optaget af kultur og samfundsspørgsmål. Vores kursister har et højt fremmøde og er meget optaget af at lære fransk i en god stemning, hvor der er let til latter, hvis grammatikken eller udtalen driller.

Er du i tvivl om dit niveau, så tag en gratis online test på Studieskolens hjemmeside før du tilmelder dig: www.studieskolen.dk/sprogtest.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.

NB! Vi forventer, at vi kan køre kurset som normal klasseundervisning, men vi følger altid myndighedernes anbefalinger. Derfor vil vi i august tage bestik af situationen og foretage eventuelle justeringer på holdene, fx i forhold til hvor mange kursister der kan sidde i et lokale, om vi skal omlægge noget til fjernundervisning og lignende.

Kamel Benkaaba

Kamel er født i Toulon i Frankrig og har boet i Danmark i 11 år. Han er cand.mag. i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet og har desuden et maîtrise-diplom i information og kommunikation fra Aix-en-Provence. Kamel  er ekstern lektor i  Film- og Medievidenskab og har også undervist i fransk på Københavns Universitet. Han har 25 års erfaring i at undervise i fransk sprog på både folkeskole-, gymnasie- og universitetsniveau. Han har undervist på universitetet i Aix-en-Provence og har været gæsteunderviser på Sorbonne Nouvelle Universitet i Paris. Han holder jævnligt foredrag i både Danmark og Frankrig om fransk film og kultur.

Kamel anbefaler lige nu:
Steder: Sydfrankrig er min hjemegn, og jeg har derfor valgt tre fantastiske steder fra Provence, Alpes Côte d'Azur:

  • Porquerolles: en fantastisk ø med smuk natur i nærheden af Toulon, hvor Jean-Luc Godard har lavet "Pierrot le fou" med Anna Karina.
  • Les Calanques fra Marseille (Luminy) til Cassis: en vidunderlig vandretur på 20 km langs kysten.
  • Les Baux-de-Provence: en af Frankrigs smukkeste landsbyer som ligger 20 km syd for Avignon, hvor man kan opleve usædvanlige kunstudstillinger.

Litteratur: Selvom det er en meget barsk historie, vil jeg anbefale Leila Slimanis "Chanson douce", som fik den største litterære pris i Frankrig i 2016 (Prix Goncourt). Jeg vil også nævne Négar Djavadis ambitiøse roman "Désorientale", der samler mange temaer, private såvel som historiske.

Film:
der er mange store instruktører i Frankrig, bl.a. François Ozon, Bruno Dumont, Claire Denis. Én af de mest udfordrende og spændende er efter min mening Philippe Grandrieux, hvis film er eksperimentelle og giver tilskueren en stærk sanseoplevelse.

Show moreShow less

B1.1 Fransk på mellemniveau - Lyngby

10 September - 14 January