Menu

Charlotte Steengaard

Charlotte Steengaard, der er uddannet cand.ling.merc. fra Copenhagen Business School, er et dedikeret spansk-menneske, der både har studeret og arbejdet i Spanien, og som siden kandidateksamen har beskæftiget sig med Spanien og Latinamerika i mange forskellige sammenhænge i såvel erhvervs- som organisationslivet. Hun har lang erfaring med at undervise i spansk på det adgangsgivende og videregående uddannelsesniveau, herunder på CBS, hvor hun er ekstern lektor.
At videregive evnen til at kommunikere med den spansktalende verden og at formidle viden om spansk og en mangfoldighed af latinamerikansk kultur, historie og samfundsforhold er for Charlotte blandt privilegierne ved at undervise i spansk – et sprog som det, ifølge hendes erfaring, falder de fleste nemt at engagere sig i. 

Charlotte anbefaler:
"Tag til Santander og pluk af det righoldige kulturprogram på la UIMP’s sommeruniversitet, der blandt andet byder på klassiske koncerter og litteraturaftener (for de lidt mere øvede ;-)), arrangementer der er henlagt til Palacio de la Magdalena på den skønt beliggende halvø af samme navn. Nyd samtidig den smukke uspolerede nordatlantiske kyst med et bagland bestående af skønne, skovbevoksede dale og de bjergtagende Picos de Europa."