Ortu er cand.mag. i Eskimologi & Arktiske Studier (i dag Grønlandske & Arktiske Studier) fra Københavns Universitet. Han har både undervisnings- og formidlingserfaringer i det vestgrønlandske sprog fra Københavns Universitet og Det Grønlandske Hus i København, hvorfor han er klar til at tage imod nye kursister.
Til daglig er han både selvstændig, hvor han både arbejder med interkulturel kommunikation og med kvalitativ indsamling i Grønland. Desuden er han opvokset i Aasiaat, men har boet i Danmark siden slut-90’erne.
Ortu taler flere sprog, så hans hverdage er fyldt med både analyse, oversættelse og formidling fra et sprog til et andet. Og det kendetegner hans måde at undervise på.
For Ortu er det vigtigt, at du som kursist selv lærer at guide dig ind det grønlandske sprog og udvikle din egen sprogfærdighed, hvorfor undervisningerne er fyldt med dialoger og gruppearbejder for at styrke dine sprogkompetencer i grønlandsk.
Ortu anbefaler:
Til dig, der er ung eller studerende:
”Prøv et praktik- eller udvekslingsophold ved fx Nuuks universitet – Ilisimatusarfik eller Grønlands Naturinstitut – Pinngortitaleriffik. Erhvervspraktik er også oplagt langs kysten, som mange ofte vælger. Begge institutioner udgiver også en del specialiseret faglitteratur om arktiske forhold og historie.”
Til dig, der er færdiguddannet, og andre voksne:
”Rejs i Grønland med omtanke, da det ikke er billigt. Søg en stilling uden for Nuuk – du får dit livs oplevelse.”
Film:
”Filmen Tukuma (1984), en klassisk fortælling om ’en dansker, der lander i Grønland’, der mest af alt skal tages med et smil. Dokumentaren Teenagerdrømme fra Ilulissat (2009), hvor man følger fire unge lokale, der overvejer deres fremtid med bl.a. valg af uddannelse.”
Bog:
”Min eskimoiske fortid (1982) om en østgrønlandsk mands dramatiske erindringer fra tiden inden kristendommen etablerede sig for alvor i Østgrønland. Tusarn! Sydgrønlandske fortællinger (2001), indsamlet af den afdøde Mâliâraq Vebæk. Lokale og klassiske sagn og fortællinger fra Sydgrønland, der på grønlandsk kaldes ’oqaluttuatoqqat’. Det er fortællinger, der nydes i det lange nætter i Grønland, ofte fortalt af de ældre.”