Menu

Hebraisk 2 - online

Start
Monday September 6
Price
DKK 2,950
Reduced price
DKK 2,810
Lessons
24
Start 06.09.2021
Period 06.09.2021 to 29.11.2021
Lessons 24
Class no. 1512-21
Teacher cand.mag. Gyorgy Sajo
 
Location online
Room Zoom
Time Mon 17:30 - 19:10
Price DKK 2,950
Reduced price DKK 2,810
Time Mon 17:30 - 19:10

Lær endnu mere hebraisk
Lær at bestille på en café, besøge en boghandler, spørge om vej og beskrive dit hjem. Du lærer også at tale mere om dig selv som fx at tale om dit arbejde og studie.
Vi starter med at samle op på det, du allerede har lært, vha. kapitlet "Peseq zman" på side 100 i lærebogen og arbejder videre med emner og dialogøvelser, som hjælper dig med at begå dig på hebraisk.
I grammatik arbejder vi særligt med brug af tillægsord og infinitivform af verber.

Hvordan foregår onlineundervisning?
Du er en del af et hold, som mødes fast en gang om ugen i vores virtuelle klasseværelse via programmet Zoom. Du kan deltage fra din computer eller tablet. Du skal ikke være en teknikhaj for at deltage, men din computer eller tablet skal have et rimeligt webkamera og en rimelig mikrofon, så vi alle sammen kan se og høre hinanden godt.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Kurset passer til dig, der allerede kan det hebraiske alfabet og bruge simple sætninger til at hilse på andre og præsentere dig samt kan stille simple spørgsmål og besvare dem.

Forberedelsestid: Cirka 2 timer om ugen.

Lærebog: Chayat m.fl.: Hebrew from Scratch, Part 1., ISBN 9789653501126. Du kan købe bogen via academicbooks.dk. Vi beder dig købe den, inden kurset starter.
Du kan se lektier og ekstramateriale og kommunikere med din underviser og dine medkursister på vores online undervisningsplatform Moodle.
Der er mellem 6 og 10 kursister på holdet.

Vi tilpasser undervisningen til den aktuelle situation
På Studieskolen viser erfaringen, at man bedst lærer sprog ved at øve sig og tale meget. Det gør vi normalt i klassen, hvor I noget af tiden arbejder i par eller i grupper, så I når at sige så meget som muligt i løbet af timen, og underviseren går rundt mellem jer. På mange hold laver vi også øvelser, hvor I skal op og stå og gå rundt mellem hinanden.
Pga. covid-19 er det ikke muligt at undervise på den måde, for vi kan ikke holde nok afstand. Derfor tilpasser vi hele tiden vores metoder til den aktuelle situation, så vi kan holde afstand, og så det er sikkert for både undervisere og kursister at være på Studieskolen.

Gyorgy Sajo

Gyorgy Sajo har en bachelorgrad i hebraisk og jødisk kultur samt en kandidatgrad i mellemøststudier med hebraisk sprog fra Københavns Universitet. Han har også boet halvandet år i Israel, hvor han arbejdede på et hospice og på et hjem for handicappede. 

Ud over undervisningen har Gyorgy også forsket og publiceret inden for emnerne hebraisk sproghistorie og jødisk historie.
Show moreShow less

Hebraisk 2 - online

6 September - 29 November

Register