Menu

Hvilke hold tilbyder Studieskolen?

Studieskolen starter nye kurser på Danskuddannelsen cirka hver tredje uge

Vi tilbyder hold på forskellige ugedage og tidspunkter efter disse kriterier:

  • Efterspørgsel fra kursisterne - der skal være 20-22 kursister, før vi kan oprette et hold
  • Undervisernes skema - der skal være en underviser, der er ledig
  • Ledige lokaler – vi underviser fire forskellige steder i København og kan ikke tilbyde alle undervisning alle fire steder.

Tidspunkter

Vi tilbyder hold på fire forskellige tidspunkter:

  • Om dagen kl. 9.00 - 11.35 (ikke muligt for kursister, der modtager offentlig understøttelse)
  • Tidlig aften kl. 16.30 - 18.35
  • Sen aften kl. 18.55 - 21.00
  • Lørdag kl. 9.00 - 12.30

De mest populære tidspunkter er tidlig og sen aften, derfor har vi flest hold på det tidspunkt.

Antal dage

De fleste hold har undervisning to gange om uge. De fleste hold har undervisning disse dage:

  • Mandag og onsdag
  • Tirsdag og torsdag
  • Lørdag (én gang om ugen)

Vi tilbyder også hold på andre dage og med andre kombinationer af dage, når det er muligt.

Holdtyper

  • De fleste hold er kun med fysisk fremmøde.

    Vi tilbyder ikke onlinehold på Danskuddannelse 2 to gange om uge, da der ikke er nok efterspørgsel på denne type hold.
  • Vi tilbyder to typer hold:

    • Hold med fysisk fremmøde: Alle hold er kun med fysisk fremmøde.
    • Flex-hold: Den ene dag er undervisningen online, den anden dag er med fysisk fremmøde.

    Andre typer hold

    Hvis der er kursister nok, der efterspørger det, kan vi nogle gange tilbyde:

    • Onlinehold 
    • Crash course på modul 1 (3 dage om ugen i 6 uger)
    • Én gang om ugen kl. 17.00-20.30



Sådan vælger du et hold på Studieskolen

Hvis du skal til visitation/interview
Du får en liste med de hold, du kan vælge imellem på det rigtige niveau. Derefter kan du vælge det hold, der passer dig bedst.

Hvis du ikke skal til visitation/interview
Vi kontakter dig og fortæller om de hold, du kan vælge imellem på det rigtige niveau.
Hvis du ikke umiddelbart kan finde et hold, der passer dig, er du velkommen til at kontakte os senere og høre om mulighederne.

Aflysning af hold

Hvis du er kommet på et hold, hvor der ikke er kursister nok, er vi desværre nødt til at aflyse holdet, og vi vil tilbyde dig et andet hold.