Tag din sprogprøve på Studieskolen. Vi er testcenter for TOEFL og Cambridge English, og du kan tage din danskprøve hos os.
Med en sprogprøve kan dine drømme om at studere i udlandet eller få nyt job gå i opfyldelse.
Hvis du skal læse på et engelsksproget universitet, skal du formodentlig dokumentere dine engelskkundskaber.
Cambridge English Qualifications er eksamener, der er anerkendt i hele verden og findes på mange forskellige niveauer. Studieskolen er Danmarks eneste testcenter for Cambridge English Qualifications, og vi er underlagt inspektion fra Cambridge Assessment English.
TOEFL-test er en amerikansk adgangsgivende test, som du også kan tage hos os.
Derudover samarbejder vi med Goethe Instituttet, som afholder internationalt anerkendte sprogprøver i tysk.
Du kan også tage din danskprøve på Studieskolen: Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3, Studieprøven, Indfødsretsprøven og Medborgerskabsprøven.