Menu

Intensivt dansk sommerkursus - lavere mellemniveau (B1)

Start
mandag 22. juli
Pris
kr. 4.995
Lektioner
60
Start 22.07.2024
Periode 22.07.2024 til 09.08.2024
Lektioner 60
Hold nr.: 05040-24
Underviser cand.mag. Caroline Krabbe Melchior
 
Sted Borgergade 14, 1. sal
Lokale 127
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30
Pris kr. 4.995
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30

Fortæl, hvad du mener - på dansk
Har du lyst til at lære, hvordan du siger din mening på dansk? Står du nogle gange i en situation, hvor du skal fortælle, hvad din egen holdning er - og argumentere for den? Så er dette det rigtige kursus for dig.
Det vigtigste er, at du får trænet dit dansk. Primært mundtligt. Og fordi du allerede kan dansk på mellemniveau, vil du ofte deltage i samtaler om det, der aktuelt rører sig i verden omkring os. Samtaler, som du næsten lige så godt kunne have på dit modersmål med venner og familie, men som du nu lærer at have på dansk.
Du kommer til at arbejde selvstændigt med dansk - både i klassen, for eksempel når du taler med dine klassekammerater og din lærer, og når du arbejder med dansk på egen hånd derhjemme.
Vi arbejder med lidt mere komplekse tekster (både som tekst, men også i form af lyd og video), der hjælper dig med at få et større ordforråd på dansk.

Når du er færdig med kurset, kan du blandt andet:


  • fortælle, hvad du mener om noget. Du kan udtrykke dine egne holdninger og argumentere for dem. Du kan uddybe og nuancere det, du mener

  • fortælle om et emne, der interesserer dig

  • gengive noget, du har læst eller hørt



Vi arbejder med alle sprogfærdigheder i undervisningen - det vil sige, at du lærer både at forstå, tale, læse og skrive dansk.

Grammatik
Inden for grammatikken arbejder vi blandt andet med verber i forskellige tider, adjektiver, substantiver, ordstilling og andre ting, der er vigtige for at forstå og blive forstået på dansk. Du lærer også mange forskellige faste udtryk.

Udtale
Her på mellemniveauet lægger vi vægt på, at tempoet er realistisk, både når det handler om din egen udtale, men også din evne til at forstå, når danskere taler. Vi fokuserer blandt andet på forholdet mellem skrift og (ud)tale, og vi øver tryk, rytme og melodi i sætningerne. Alt sammen så du får en større fluency, når du selv taler dansk.

Emner
Vi arbejder med forskellige emner. Nogle gange har vi fokus på det personlige, andre gange har vi fokus på det mere abstrakte og generelle.
Emnerne handler for eksempel om sprog, kulturelle og sproglige normer, bolig og boformer, fritids- og foreningsliv, kroppen, sundhed og sygdom og Danmark og verden.

Undervisningsmateriale
Vi arbejder med emnerne i forskellige lærebøger og autentiske tekster fra danske aviser eller websider.
Lyd og video er en naturlig del af undervisningen.
Arbejdet med grammatik tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet.

Samlet overblik over kurset
Du får adgang til vores online læringsmiljø Moodle. Her kan du kommunikere med din underviser, tjekke opgaver og få opdateret information.

Kulturprogram
Om eftermiddagen og om aftenen tilbyder Studieskolen en række forelæsninger om dansk sprog og kultur, workshops, ekskursioner og sociale arrangementer.
Her får du en introduktion til dansk politik, litteratur, historie og hverdagsliv. Se programmet her på hjemmesiden.
Se kulturprogrammet her: https://www.studieskolen.dk/da/dansk/sommerkurser/kulturprogram (kopier url'en over i en anden browser).
Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, svarende til niveau A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Der er 20 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Caroline Krabbe Melchior

Caroline anbefaler:

"Gå på opdagelse - om det er i en ny by eller i et nyt sprog.
Jeg holder af at cykle rundt i København og mærke forskel på årstider og kvarterer. Og ja, det regner tit i Danmark, og derfor har jeg investeret i en 'nationaldragt' (=regntøj).
At gå på opdagelse i et sprog handler for mig om at lytte, være opmærksom på nye lyde og ord og relatere dem til noget jeg kender i forvejen. Derfor lyder tallet '40' fx som 'beurre' på fransk for mig. Eller tallet '80' kan lyde som 'fierce' (the fierce 80s) på engelsk. Den slags sproglig opmærksomhed på tværs af sprog, kan jeg godt lide."
Vis mereVis mindre

Intensivt dansk sommerkursus - lavere mellemniveau (B1)

22. juli - 9. august

Tilmeld