Menu

Intensivt dansk sommerkursus - mellemniveau (B1+)

Start
mandag 22. juli
Pris
kr. 4.995
Lektioner
60
Start 22.07.2024
Periode 22.07.2024 til 09.08.2024
Lektioner 60
Hold nr.: 05060-24
Underviser cand.mag. Jeanette Dideriksen
 
Sted Borgergade 14, 1. sal
Lokale 129
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30
Pris kr. 4.995
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30

Få nuancerne med på dansk
Har du lyst til bare at kunne tale dansk uden at lede for meget efter ordene eller være usikker på, om nu udtalen eller grammatikken er rigtig? Så er det dette kursus, du skal på.
Vi har fokus på, at du mere eller mindre problemløst kan indgå i almindelige samtaler på dansk om mange forskellige emner. Vi lægger vægt på, at du får et sammenhængende og varieret sprog, derfor har vi også fokus på alle de små sproglige nuancer i dansk. På den måde bliver du bedre til at tale med dine danske naboer, kolleger eller venner, og du får meget lettere ved at deltage i dagliglivet i Danmark.
Du får lov at arbejde selvstændigt med dansk, både når vi er samme i klassen, og når du arbejder hjemme, på arbejde eller bare møder danskere på gaden.
Vi læser forskellige tekster, ser små videoklip og hører lydfiler. Alt sammen er med til at give dig viden og flere danske ord, du selv kan bruge.
Vi arbejder med alle sprogfærdigheder i undervisningen - det vil sige, at du lærer både at forstå, tale, læse og skrive dansk.

Grammatik
Vi arbejder også med grammatik, blandet andet med verber i forskellige tider, aktive og passive verber, adjektiver, substantiver, ordstilling, tid og tidsfølge og andre ting, der er vigtige for at forstå og blive forstået på dansk. Vi arbejder også med faste udtryk og vendinger.

Udtale
Vi har fokus på udtale. Det handler både om din egen udtale og om din evne til at forstå autentisk dansk i normalt tempo.
Vi fokuserer også på forholdet mellem skrift og (ud)tale, på rytme og tryk og andre af de fænomener, der er typiske for dansk udtale. Det er alt sammen med til, at du får en bedre udtale på dansk og større fluency, når du selv taler.

Emner
Vi læser og taler om forskellige emner, der giver dig større forståelse af det danske samfund. Emnerne er for eksempel arbejde, skole og uddannelse, samfundsliv, fritids- og foreningsliv, identitet og udtryksformer og kulturelle trends.

Undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også adgang til vores online læringsmiljø Moodle. Her kan du kommunikere med din underviser, tjekke opgaver og få opdateret information.

Kulturprogram
Om eftermiddagen og om aftenen tilbyder Studieskolen en række forelæsninger om dansk sprog og kultur, workshops, ekskursioner og sociale arrangementer.
Her får du en introduktion til dansk politik, litteratur, historie og hverdagsliv. Se programmet her på hjemmesiden.
Se kulturprogrammet her: https://www.studieskolen.dk/da/dansk/sommerkurser/kulturprogram (kopier url'en over i en anden browser).

Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, svarende til første del af niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Der er 20 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Jeanette Dideriksen

Jeanette anbefaler:
"Jeg har altid syntes, Amager er noget helt specielt, og især Dragør! Dragør er et godt sted at tage hen, hvis man gerne vil gå en tur ved vandet eller slappe af. Her kan man sidde i fred og ro på en bænk eller café og kigge ud over den lille hyggelige havn, mens man lytter til mågernes skrig og lader tankerne flyve. Der er masser af stemning, og hvis det er lidt uklart, hvad fænomenet ”dansk hygge” dækker over, så synes jeg, Dragør er et godt bud. Og så er der jo også udsigt til broen, der forbinder Danmark og Sverige. Måske kender du allerede den dansk-svenske tv-serie ”Broen” - og her er det mere uhyggeligt end hyggeligt. Når du alligevel er på disse kanter, så kunne du tage en tur forbi den legendariske Flyvergrill ved Københavns Lufthavn! Her letter og lander fly fra hele verden lige for næsen af dig, og også her er stemningen helt speciel. Der er både professionelle med store telelinser og almindelige familier, der bare synes, det er sjovt at se flyene så tæt på.

Men du kan selvfølgelig også finde mange spændende steder inde midt i København. Assistens Kirkegård på Nørrebro (bag de lange gule mure) er virkelig et interessant sted. Men vær opmærksom på, at københavnerne mere bruger kirkegården som en park end en kirkegård, ellers kan man blive ret overrasket. Her kan du støde på mange gravsteder, hvor berømte danskere ligger, bl.a. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og sangerinden Natasja, der døde meget ung. Og hvis den danske sommer (ved et mirakel!) ikke består af alt for meget regn, så er der enormt mange gode - og gratis – tilbud rundt omkring i parker og på pladser, såsom musik, gratis filmforevisning, sommerdans i Fælledparken, hvor du kan få gratis danseundervisning i forskellige stilarter, etc. - you name it!"
Vis mereVis mindre

Intensivt dansk sommerkursus - mellemniveau (B1+)

22. juli - 9. august

Tilmeld