Gode råd til vores kursister og deres nære

Vores forstander og vores dansklærere har skrevet lidt om at lære dansk.
Forstander Lars Skov beskriver, hvad der kendetegner det danske sprog. Fx de mange vokallyde, forskellen på skrift og tale samt ordstilling.
En gruppe af vores dansklærere giver ideer til, hvordan du hjælper fx din kone, mand, kæreste eller kollega med at lære dansk. Der er mange gode råd, du kan gøre brug af.

 

Om at lære dansk

Er det svært at lære dansk for en udlænding? Ja, men det er ikke meget sværere at lære dansk end andre sprog.

 

Dansk har mange vokallyde - en del flere, end vi skriver, og der er mange stumme bogstaver. På dansk er der stor forskel på det vi siger, og det vi skriver. Dvs. at der ikke er særlig stor overensstemmelse mellem lyd og bogstav. På det område repræsenterer dansk - og fransk - nogle af de svære sprog i Europa. Det betyder, at kursisterne skal lære at se et ord, når det er skrevet, og somme tider lære et helt andet lydbillede.

Dansk har også et lidt specielt lydfænomen, nemlig stød, som er ganske svært at tilegne sig. Stødet er det fænomen, der gør dansk særlig karakteristisk i forhold til andre sprog. Udlændinge skal dog ikke nødvendigvis tilegne sig stødet. Der er mange danskere bl.a. i Sønderjylland og på Lolland og Falster, der ikke har stød i deres regionale sprog.

Den danske ordstilling i hoved- og ledsætning kan ofte falde udlændinge svært. Det er helt specielt for de nordiske sprog, tysk og nederlandsk, at man kan have det, der kaldes "omvendt ordstilling", altså verbet før substantivet. Man kan også udtrykke det ved at sige, at verbet altid står på plads nummer to i hovedsætningen.

Mange udlændinge mangler et ord som "please", "bitte" og "por favor" på dansk. Men vi har faktisk høflighedsmarkører indlejret i sproget. Det er blot ikke nær så simpelt på dansk. "Luk venligst vinduet" lyder nemlig ikke altid venligt på dansk. Hvis vi på en venlig måde ønsker os vinduet lukket kunne vi måske sige; "åh, du kunne vel ikke lige lukke vinduet". Her er "vel ikke" sammen med en datidsform af verbet en høflighedsmarkør.

Et meget stort problem for udlændinge i Danmark er, at danskere kun i ca. 30 år har hørt udlændinge forsøge sig på dansk. Vores tolerancetærskel er stadig forholdsvis lav. Sproget skal være korrekt, før vi vil genkende det som dansk. I engelsktalende lande, hvor man er vant til at høre engelsk talt på ejendommelige måder af hele jordens befolkning, er tolerancen meget større. Det bliver den også i Danmark, men det tager tid.

 

Lars Skov, Studieskolens forstander

 

 


 

Kære dansker

Hvis du har en udenlandsk mand, kone, kæreste, nabo, medarbejder, kollega, kunde, klient, patient, klassekammerat, medstuderende, ven eller bekendt, som er ved at lære dansk, spiller du en meget vigtig rolle!

Vi opfordrer vores kursister til at tale dansk uden for klassen, ikke mindst når de er nået ud over de første begyndertrin. Jo mere man bruger sproget i ægte kommunikation, jo bedre og hurtigere lærer man det nemlig.
For en udlænding i Danmark er det altså vigtigt at have nogen at tale dansk med, helst forskellige mennesker og helst i alle mulige sammenhænge. Men man gør det selvfølgelig kun, hvis man føler, at man trygt kan prøve sig frem. Her er et par forslag til, hvordan du kan hjælpe til:

 

  • Svar på dansk, hvis du bliver tiltalt på dansk.
  • Hvis det er dig, der starter en samtale, så prøv først på dansk.
  • Er der forståelsesproblemer, så prøv i første omgang at løse dem på dansk.
  • Hvis du bliver bedt om at gentage noget, du har sagt, så gør det først ordret. Går det stadig ikke, så prøv at formulere det på en anden måde. Vent med at bruge et fremmedsprog til alt andet glipper.
  • Spørg om du skal tale langsommere og tydeligere.
  • Hav lidt tålmodighed. Tænk på, hvordan du selv har det, når du i udlandet forsøger at kommunikere på det lokale sprog, og hvor tilfredsstillende og opmuntrende det er, når det lykkes.

 

For udlændinge og danskere, der bor eller arbejder sammen, kan det være svært at gå over til at tale dansk, når man ellers har brugt et andet fælles sprog. For at lette overgangen kan det være en god ide at have nogle rammer. Her følger nogle forslag fra kursister, som selv har været processen igennem og nogle anbefalinger fra dansklærerne:

 

  • Begynd med hverdagens små spørgsmål og beskeder, og lad det danske brede sig, efterhånden som sproget vokser.
  • Aftal nogle bestemte tidspunkter på dagen eller ugen, hvor I udelukkende taler dansk - i starten måske bare fem minutter, efterhånden længere og længere.
  • Vær støttende, men hold dig i baggrunden, når din partner eller kollega prøver selv at klare en sproglig udfordring.
  • Lav aftaler om, hvor meget, hvornår og hvordan du skal rette. Nogle vil gerne rettes, hver gang de laver en fejl. Nogle vil kun rettes, når det er absolut nødvendigt. Nogle bryder sig ikke om at blive rettet i andres påhør.
  • Tag løbende stilling til, om jeres aftale skal ændres.
  • I en samtale er det som regel bedre at rette indirekte end direkte. Dvs. at du blot gentager det sagte i rettet form. Fx I går jeg snakker med viceværten. Du: I går snakkede du med viceværten. Hvad sagde han? Kom ikke med sproglige forklaringer midt i en samtale, der handler om noget helt andet.
  • Tal som du plejer! Udtal ikke ordene, som de skrives, men som de siges. I almindeligt talesprog siger vi fx ku' og ikke kunne, ik' og ikke ikke, go'e og ikke gode. Vi trækker ordene sammen, så fx jeg er træt lyder jaatræt. Det skal en udlænding også lære.

 

Det er fint at snakke med hinanden om sproget, men det skriftlige hjemmearbejde skal man lave selv. I undervisningen tager vi udgangspunkt i lige netop de sider af sproget, som den enkelte har brug for at arbejde med. Det skriftlige hjemmearbejde viser os, hvor det er vigtigt at tage fat.

 

  • Fejl - mundtligt såvel som skriftligt - er ikke bare noget, der er forkert, men meget lærerige og helt nødvendige trin på vejen til et velfungerende dansk.
  • Det er dejligt at le sammen - også af sproglige misforståelser - men det er ikke sjovt at blive grinet ad, når man gør sit bedste!
  • Den danske humor kan være meget ironisk. Vent lidt med de tvetydige bemærkninger, eller tjek, om du bliver forstået rigtigt.

 

Der er med andre ord meget, du kan bidrage med. Glæd dig undervejs over alt det, du selv får ud af samarbejdet. Det er udfordrende og berigende at møde andre sprog og kulturer og også at få lejlighed til at formidle det, der er dansk. Man kan slet ikke undgå at opdage overraskende træk ved sproget og tankevækkende sider af vores kulturelle og samfundsmæssige normer. Så rigtig god fornøjelse!

Venlig hilsen dansklærerne på Studieskolen.