TOEFL iBT®

TOEFL iBT® er en internetbaseret sprogtest, der måler din evne til at bruge og forstå engelsk på universitetsniveau. TOEFL anerkendes mange steder i verden som dokumentation for en kandidats akademiske engelskkundskaber.
Søger du om optagelse på en engelsksproget uddannelsesinstitution eller om udveksling i forbindelse med dit studium, vil en TOEFL-sprogtest ofte være påkrævet. 


Testdatoer

 

 DATOER

STATUS

 9. juni Udsolgt
 5. august Ledige pladser   
 12. august Ledige pladser   
 26. august Ledige pladser   
 22. september Ledige pladser 
 23. september Ledige pladser  
 29. september Ledige pladser  
 30. september Ledige pladser  
 14. oktober Ledige pladser  
 21. oktober Ledige pladser  
 28. oktober  Ledige pladser 
 3. november  Ledige pladser 
 4. november  Ledige pladser 
 17. november  Ledige pladser 
 18. november Ledige pladser  
 2. december Ledige pladser  
 8. december Ledige pladser  
 16. december Ledige pladser  

 

Hvis du ikke kan tilmelde dig på de datoer, hvor vi angiver, at der er ledige pladser, er det, fordi vores pladser ikke er sat til salg hos TOEFL. Vi er i løbende dialog med TOEFL om at sikre, at ledige pladser er sat til salg.


Du kan finde kontaktinformation til udbyderne af TOEFL her.


Testen foregår på Studieskolen, enten i Gothersgade 14 eller Borgergade 14, 1300 København K.

Hvad består testen af?

TOEFL iBT® evaluerer, hvor god du er til at kombinere dine lytte-, læse-, tale- og skrivefærdigheder, når du skal løse en akademisk opgave. Testen består af fire afsnit og varer omkring fire og en halv time:

 

1. Læseforståelse

  • 60-80 min.
  • 36-56 spørgsmål
  • Læs 3-4 akademiske tekstudsnit og besvar spørgsmål.

 

2. Lytteforståelse

  • 60-90 min.
  • 34-51 spørgsmål
  • Lyt til foredrag, diskussioner og samtaler, og besvar spørgsmål. 

 

10 minutters pause

 

3. Mundtlig kommunikation

  • 20 min.
  • 6 opgaver
  • Giv udtryk for din holdning til et velkendt emne. Tal ud fra læse- og lytteopgaver.

 

4. Skriftlig kommunikation

  • 50 min.
  • 2 opgaver
  • Skriv essaysvar ud fra læse- og lytteopgaver. Argumenter skriftligt for en holdning.

 

Har du spørgsmål til TOEFL iBT®?

Her kan du finde svar på de fleste spørgsmål om TOEFL iBT®.

Hvordan tilmelder jeg mig en TOEFL?

Tilmelding til TOEFL foregår online hos ETS, hvor du skal oprette en brugerkonto. Du skal betale for testen ved tilmeldingen.
Læs mere om tilmelding her.

Hvornår kan jeg gå til test?

Du kan se en oversigt over ledige datoer her på hjemmesiden.

Kan jeg ændre eller annullere min tilmelding?

Du kan ændre eller annullere din tilmelding op til tre hele dage før prøven. Eventuelle ændringer i din tilmelding skal ske via din brugerkonto hos ETS. Bemærk venligst, at du vil blive opkrævet et gebyr for at ændre eller annullere din tilmelding.
Du kan finde mere information her.

Hvordan vurderes testen?

Hvornår får jeg mine resultater?

Du kan se dine resultater online cirka ti dage efter testen.

Hvordan får jeg mine resultater?

Du vil modtage en e-mail, når dine resultater er klar. Du kan få adgang til dem ved at logge ind på din brugerkonto hos ETS.
Find ud af, hvordan du får adgang til dine resultater her.

 

Hvordan får universitetet mine resultater?

Når du tilmelder dig til prøven, vælger du, hvilke institutioner der skal modtage dine testresultater.
Læs mere her.

Hvor længe er testen gyldig?

En TOEFL-test er gyldig i to år.

Hvordan forbereder jeg mig til testen?

Alt efter dine behov kan du enten tilmelde dig et eksamensforberedende kursus eller bruge online forberedelsesmateriale.

Hvordan kommer selve dagen til at forløbe?

Inden prøven
Du skal ankomme til testcenteret 30 minutter før den planlagte testtid.
Når du ankommer, vil du blive bedt om at underskrive et fortrolighedsdokument, og vi vil fotografere dig. Vi vil også kontrollere din billedlegitimation.

Du vil blive fulgt hen til din computer, og testen begynder.

Billedlegitimation er det eneste, du må have med i testlokalet. Vær venlig ikke at tage andet med.


Under prøven
Testen varer omkring fire og en halv time, herunder en obligatorisk pause på ti minutter.
Hold øje med tiden, så du kan nå at blive færdig med hver delprøve inden for tidsfristen. Computeren er den officielle tidstager.
Kladdepapir vil blive udleveret og skal afleveres i slutningen af testen.
Hvis du har brug for hjælp, kan du række hånden i vejret.

Hvor meget koster en TOEFL-test?

Priserne for en TOEFL-test og andre relaterede produkter fastsættes af ETS.
Se mere om priser her.

Hvordan søger jeg om dispensationer i forbindelse med testen?

Har du brug for at søge om dispensation i forhold til eksamen, skal du søge om det i god tid, inden du tilmelder dig til testen. Sagsbehandlingen tager cirka 6 uger. Du skal søge hos ETS.