Menu

Dansk - basisniveau - crash course (A2, part 1 and 2)

Start
onsdag 22. maj
Pris
kr. 4.200
Lektioner
68
Start 22.05.2024
Periode 22.05.2024 til 28.06.2024
Lektioner 68
Hold nr.: 04020-24
Underviser cand.mag. Signe Wendt Galster
 
Sted Borgergade 14, 1. sal
Lokale 128
Tid man 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30
Pris kr. 4.200
Tid man 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30

Lær dansk superhurtigt!
Med 12 undervisningstimer om ugen kan du lære det hele på den halve tid. Vi mødes tre gange om ugen, derfor lærer du dansk meget hurtigt. Du kommer ind i en rytme, hvor du beskæftiger dig med dansk hver dag. Du når heller ikke at glemme gloser og udtryk mellem hver undervisningsgang. Så hvis du har tid til at arbejde ekstrameget med dansk, så skal du vælge dette kursus.

På kurset Dansk - basisniveau 1 og 2bliver du bedre og mere flydende på dansk, når du taler med andre. Det kan være samtaler om:


  • hvad du lavede, før du kom til Danmark

  • hvad du laver i Danmark, og hvor længe du skal være her

  • arbejde, uddannelse og jobmuligheder


Du lærer at tale om forskellige emner, det er fx

  • musik

  • bøger

  • film og tv-serier

  • hvad du laver i din fritid, fx hvis du skal til koncert

  • sommerferieplaner og rejser



Du får flere nuancer i ordforråd og grammatik, når du taler om helt almindelige hverdagsting med din familie eller med dine venner.
Vi taler om steder, og du lærer at fortælle, hvor noget ligger henne i forhold til noget andet.
Du lærer at genfortælle handlingen i en bog eller en film og at fortælle om en ferie, du har været på.
Vi taler om krop og humør, så du i detaljer kan fortælle, hvordan du selv og andre har det, og hvorfor du er stresset eller i godt humør. Vi taler lidt om sygdomme, og du får et godt ordforråd til fx at forklare, hvorfor du ikke kommer på arbejde. Du lærer også at beskrive personer med mange forskellige detaljer.
Der kommer lidt flere nuancer på grammatikken nu. Du lærer fx mere om kunne, skulle og ville.
Vi laver selvfølgelig også lytteøvelser og videoøvelser, så du bliver bedre til at forstå dansk.
Udtalen er så vigtig, derfor arbejder vi hver gang med udtale.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet Danish to Go er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger Danish to Go 2, der er en direkte fortsættelse af Danish to Go 1.
Danish to Go 2 består af to bøger, en grundbog og en bog med aktiviteter, som I bruger i klassen, samt et omfattende læringssite med lyd, video, øvelser og resurser med grammatik og ordforråd.
Vi arbejder med kapitel 1-6.

Hvert kapitel består af:

  • en video med fire gennemgående personer, der oplever typiske hverdagssituationer

  • en introduktion til nyt ordforråd med små tekster og lytteøvelser

  • en introduktion til udtale og udtaleøvelser

  • mundtlige øvelser og opgaver, fx samtaleøvelser

  • en række øvelser med ordforråd og grammatik

  • skriveøvelser


Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Dansk - basisniveau 1 og 2 svarer til niveau A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, fx hvis du har taget hele modul 1 på Danskuddannelse 3 eller Studieskolens Dansk for begyndere 1 og 2.
Der er 12 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Signe Wendt Galster

Signe anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg kan ikke finde vej. Min orienteringssans fungerer ikke. Sådan har det altid været.
Derfor har jeg heller ikke yndlingssteder, for jeg ville ikke kunne finde dem igen. Til gengæld er alle steder mine yndlingssteder. I en by som København er det heldigvis også let.
For mig er København både en grøn og en blå by. Uanset hvor man er, kan man næsten altid få øje på noget grønt. Det kan jeg rigtig godt lide. Grønt er godt for øjnene, siger nogen, og det synes jeg er helt rigtigt. Jeg kan også rigtig godt lide, at man altid kan se himlen over byen. Det er nemlig en by uden mange høje bygninger. Når jeg kigger op, er himlen for det meste blå.”

Hvad er din yndlingsmusik?
”Jeg har altid været meget glad for jazz, og jazzen har altid været meget glad for København. Det kan jeg godt lide at tænke på.
København er en jazzby. Det vidner mange gadeskilte og navne på pladser og gravstene om (hvis man ellers kan finde dem!).
Men det jazzede ved København er også mere fundamentalt, synes jeg. Jazz bygger på mange forskellige traditioner og kulturer – det samme kan man sige om København.
Det er nok en grund til, at jeg føler mig så hjemme her i jazzede København, hvor der i alt det grønne og blå altid er plads til improvisation. Plads til det velkendte – og plads til det nye.”

Vis mereVis mindre

Dansk - basisniveau - crash course (A2, part 1 and 2)

22. maj - 28. juni

Tilmeld