Menu

Dansk - højere mellemniveau 1 (B2)

Start
onsdag 22. maj
Pris
kr. 1.710
Lektioner
27
Start 22.05.2024
Periode 22.05.2024 til 26.06.2024
Lektioner 27
Hold nr.: 04081-24
Underviser cand.mag. Mikkel Rasmussen
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 122
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35
Pris kr. 1.710
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35

Tal, læs, forstå og skriv dansk!
Vi læser aktuelle tekster, for eksempel avisartikler, og bruger korte tv-programmer som lytteøvelse.
Vi diskuterer forskellige emner fx personlige egenskaber, trafik og cykelkultur, barndom og opdragelse, sprog og globalisering og robotter.
Du får øvelse i at udtrykke dine egne synspunkter og holdninger om almindelige emner.
Vi arbejder både mundtligt og skriftligt med emnerne, og vi har fokus på, at dit sprog bliver korrekt og nuanceret.
Du lærer at holde et kort oplæg om et emne, du kender i forvejen, og du lærer at skrive en personlig e-mail og et essay om danske samfundsforhold.
Vi arbejder også med grammatik og udtale.

Du får øvelse i forskellige talehandlinger:


  • at foreslå noget

  • at beskrive noget

  • at forklare noget

  • at give eksempler på noget

  • at vurdere fordele og ulemper ved noget



Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger en lærebog, som du låner og skal aflevere igen, når kurset af slut. Derudover bruger vi forskelligt andet materiale som aviser og tv-klip. Materialet består af længere læsetekster, tv-klip, skriftlige opgaver og frie skriftlige opgaver, hvor du selv skal skrive e-mail og essays. Der er introduktioner til små præsentationer og korte mundtlige oplæg om aktuelle emner eller emner med relation til dansk kultur.
Bortset fra bogen, som du låner, ligger materialet i vores online læringsmiljø Moodle, som du selvfølgelig får adgang til. Her kan du også finde din undervisningsplan, dine lektier og øvrige online ressourcer. Du kan også kommunikere med læreren og de øvrige kursister via Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Kursets niveau
Dansk - højere mellemniveau 1 er det første ud af fire kurser, der samlet udgør indholdet på højere mellemniveau B2. De fire kurser tilsammen svarer til hele niveau B2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR).
Kurset er for dig, der i forvejen kan dansk på mellemniveau B1. Du kan frit vælge mellem de fire kurser på B2-niveau, det spiller ingen rolle, i hvilken rækkefølge du tager dem.
Hvis du kommer direkte fra et kursus på mellemniveau B1, anbefaler vi dog, at du starter med Dansk - højere mellemniveau 1.
Hvis du skal op til Prøve i Dansk 3, anbefaler vi, at du først tager mindst to kurser på B2-niveau og derefter et kursus, der forbereder til PD3.

Praktiske oplysninger
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger cirka 8 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Mikkel Rasmussen

Mikkel anbefaler:
"Jeg elsker de steder i og omkring byen, hvor naturen får plads, og hvor man kan finde ro.
Amager Strandpark er et af de steder for mig, særligt uden for sommersæsonen og de mange badegæster. En gå- eller løbetur langs vandet blandt marehalm og små klitter på den menneskeskabte ø eller langs den gamle kystlinje og de høje træer og brede græsarealer er noget særligt - uanset vejret.
Der findes også mange unikke steder og øjeblikke i selve byen. Jeg er flere gange blevet overrasket over, hvor mange smukke bygninger og gader der faktisk er.
Prøv at gå en tur i centrum en forårsmorgen uden andet formål end at sætte dig på tre-fire forskellige københavnerbænke og suge omgivelserne ind - gerne med en kop medbragt kaffe. Læg mærke til folks stemmer, byens summen, havnens vand - og se historien i alt fra gadebelægningerne til de arkitektoniske detaljer på husfacaderne. Det er en fed oplevelse."
Vis mereVis mindre

Dansk - højere mellemniveau 1 (B2)

22. maj - 26. juni

Tilmeld