Forud for dette interview har jeg kontaktet Lars Stenius Stæhr per mail. Han svarer prompte, forekommende og afslutter sin mail med "Bedste hilsener". Jeg studser over det lettere altmodische ord "hilsener". Tænker, at det typisk er ældre mænd med lodenfrakke og blød hat, som skriver sådan, selv om "hilsener" strengt taget også kan være udtryk for en æstetisk holdning til sproget:
Det skal hurtigt vise sig, at Lars Stenius Stæhr hverken er altmodisch eller går med blød hat. Han er en mand i sin bedste alder, slank, velklædt, sportstrænet og taler et soigneret sprog, der giver belæg for valget af "hilsener". Desuden indrømmer han gladeligt, at han er "rimelig sprognørdet": "Det startede i folkeskolen med tysk og fortsatte i gymnasiet, hvor jeg havde engelsk, tysk, fransk og latin og interesserede mig meget for grammatik og sproglige strukturer, som jeg kunne se gik igennem i de fleste sprog. I gymnasiet fik jeg så en superdygtig engelsklærer, der åbnede mine øjne for engelsk litteratur. Min nyvakte interesse fik mig til at vælge at studere engelsk på universitetet. Her blev jeg opfordret til at deltage i et forskningsprojekt om danske folkeskoleelevers tilegnelse af engelsk ordforråd. Det fandt jeg enormt interessant, så jeg fortsatte i det spor og skrev speciale om emnet."
Du har også skrevet en ph.d.?
”Ja, også om ordforråd og om forholdet mellem danske fremmedsprogselevers engelskordforråd og deres lytte- og læseforståelse."
Lars Stenius Stæhrs karriere har været en blanding af forskning og undervisning i gymnasiet, på CBS, på Københavns Universitet og de sidste syv år som læringsspecialist og afdelingsleder på Novo Nordisk. Det job har han netop sagt op.
Du er nu formand for bestyrelsen for Fonden Studieskolen, som dansk for udlændinge er en del af. Men hånden på hjertet: Er det egentlig ikke nok med engelsk?
Lars Stenius ler og svarer: "Nej, det er det ikke!"
Du har jo selv været ansat på en virksomhed, hvor koncernsproget er engelsk.
"Det er vigtigt at kunne engelsk, men det er ikke nok. Dét at kunne sprog giver os et internationalt udsyn og adgang til at forstå andre landes kulturer, det er vigtigt, for at vi kan begå os i en global verden og agere professionelt socialt, politisk og menneskeligt, det er en måde at forstå andre kulturer på. Og netop derfor er det vigtigt med en national sprogstrategi.
Fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer er også afgørende for dansk erhvervsliv. Hvis vi skal bedrive international samhandel på et globalt marked, skal vi blive bedre til fremmedsprog som tysk, fransk, spansk, kinesisk. Dansk Industri har i mange år efterspurgt medarbejdere med de såkaldte dobbeltkompetencer, dvs. at man ud over sin fagfaglige kompetence som fx ingeniør erhverver sproglige kompetencer. Ikke i form af en ekstra universitetsuddannelse, men som efteruddannelse. Det er et felt, hvor Studieskolen spiller en helt central rolle."
Apropos erhvervslivet viser en ny undersøgelse, at Danmark ligger i bunden, når det handler om trivsel blandt udlændinge, der flytter til Danmark. Ikke på grund af deres engelskniveau, men på grund af deres manglende danskniveau.
"Det kan jeg godt genkende. På Novo Nordisk for eksempel er vi gode til at tale engelsk i et mødelokale, men når vi står over kaffemaskinen i pausen, taler vi dansk, og det er ekskluderende. Der sker mange ting socialt og professionelt omkring kaffemaskinen. Det handler også om, at vi danskere er bange for at invitere udlændinge hjem til os. Vi burde gøre det mere. Det viser ligeledes, hvor vigtigt det er for integrationsprocessen, at udlændinge og deres eventuelle familier lærer at tale dansk."
Nu har Studieskolen netop fejret 40-års jubilæum, og det er jo, hvis vi skal være lidt selvrosende, en skole med et godt ry og en særligt god stemning. Hvilke visioner har du for Studieskolen i de kommende år?
"I bestyrelsen vil jeg gerne arbejde for, at vi fastholder den høje kvalitet i undervisningen, så vi kan være den foretrukne sproglige samarbejdspartner for virksomheder og organisationer. For at kunne det skal vi være på forkant med de nyeste innovative undervisningsmetoder, for eksempel digital læring.
Studieskolen har mange spændende projekter i gang, bl.a. inden for sprogcoaching og sprogtestning. Vi skal hele tiden se på, hvorvidt vi på denne baggrund kan tilbyde nye, sproglige konsulentydelser til markedet.
Der skal også være fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, dels for at gøre det attraktivt at være på skolen, dels for at opretholde den høje kvalitet. Endelig er det en vision, at Studieskolen som nu deltager aktivt i debatten og sætter fokus på vigtigheden af at lære fremmedsprog og dansk."
Her til sidst: Du har i bogen "Sprogfag i forandring" skrevet om ordforrådstilegnelse. Har du et par fif til at lære dansk eller fremmedsprog?
"Helt grundlæggende skal man arbejde systematisk på at lære de hyppigste ord på fremmedsproget. På engelsk er de første 3000 ord absolut nødvendige for at kunne klare sig. Hvis man kender disse ord, vil man have kendskab til 90-95 % af ordene i en autentisk tekst på fremmedsproget. Derfor skal man arbejde systematisk med netop disse ord på en måde, hvor man kobler form og betydning. Det kan fx gøres via ordkort eller ved at benytte onlineredskaber som Quizlet. Derudover er det vigtigt, at man benytter forskellige strategier, som kan hjælpe en til at forstå et ord, når man møder det første gang, og konsolidere det i hukommelsen."
Af Ulla Gjedde