Menu

Spansk fjernundervisning


Lær spansk hjemmefra. Ligegyldigt hvor du befinder dig rent fysisk, så kan du lære spansk hos os. Du kan forberede dig, før du skal sidde fx i Madrid og spise tapas.
Se vores kurser og tilmeld dig her.

Hvilke teknologier bruger vi?

Til undervisningen

Vi bruger programmet Zoom. Det er et professionelt videokonferencesystem, der er udviklet til fjernundervisning. Det kan håndtere mange mennesker på én gang. Studieskolen har stor erfaring i at bruge Zoom, og alle vores undervisere kender programmet særdeles godt. Læs om, hvordan vi sikrer god brug af Zoom.

Derudover bruger vi

Læringsplatformen Moodle til mail, materialedeling og aflevering af opgaver. Det er en platform, vi har brugt på alle vores hold i mange år, og vores kursister er fortrolige med Moodle.

Teresa Alcacio

Leder af spanskafdelingen

"Jeg hedder Teresa Alcacio og er født i Leon, midt i Mexico. Jeg flyttede til Holland for 12 år siden og har dér arbejdet som spansklærer på Groningen Universitetet. Nu er jeg flyttet til Danmark, hvor jeg bor sammen med min danske mand. Jeg er MA i Litteraturvidenskab og sprogundervisning.

Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor bestemte jeg mig for at blive spansklærer. Jeg har besøt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga og mange flere, og jeg kender til forskellige aspekter af livet og kulturen i de latinamerikanske lande som Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador og Argentina.

I Holland uddannede jeg mig i spansk og italiensk sprog med fokus på litteraturvidenskab og sprogundervisning og kultur.

Jeg har et ganske godt kendskab til Danmark og dansk kultur, fordi jeg i 2010 fik mulighed for et praktikophold på Den Mexicanske Ambassade i København, og samme år fik jeg et stipendium til at gennemføre et kursus i dansk sprog og kultur, og siden da har jeg været på besøg i Danmark flere gange. Jeg har også arbejdet i Danmark som sproglærer på Københavns Universitet, først som gæstelærer på CIP (Center for Internationalisering og Parallelsproglighed) fra marts til maj 2015, hvor jeg hjalp med at undervise på afdelingen for Spansk og Italiensk (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk) og igen i august, hvor jeg stod for sommerkurset i spansk på CIP."
Vis mereVis mindre