Menu

A2/B1 Brush-up lytteforståelse på mellemniveau - intensivt i uge 33

Start
mandag 12. august
Pris
kr. 1.495
Nedsat pris
kr. 1.420
Lektioner
12
Start 12.08.2024
Periode 12.08.2024 til 16.08.2024
Lektioner 12
Hold nr.: 5310-24
Underviser Master of Arts Teresa Alcacio
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 110
Tid man 10.00 - 12.10
tir 10.00 - 12.10
ons 10.00 - 12.10
tor 10.00 - 12.10
fre 10.00 - 12.10
Pris kr. 1.495
Nedsat pris kr. 1.420
Tid man 10.00 - 12.10
tir 10.00 - 12.10
ons 10.00 - 12.10
tor 10.00 - 12.10
fre 10.00 - 12.10

Styrk din forståelse af spansk talesprog - på én uge
Du bliver bedre til at forstå detaljer i samtaler på spansk. Det vil fx sige korte beskeder og meddelelser på offentlige steder som banegårde eller lufthavne, podcasts om dagligdags emner og kortfilm på spansk. Det gør dig bedre klædt på til dine rejser i Spanien og Latinamerika, og du får en bedre kulturel oplevelse, når du udvikler din forståelse af mundtligt dagligdags spansk.

Vi lover, at det bliver sjovt og let udfordrende, når du skal øve dig i at lytte til det spanske sprog, som det faktisk bliver talt.

På kurset træner du fx at


  • forstå specifikke og præcise oplysninger i samtaler mellem spansktalende personer

  • kunne afkode korte beskeder og meddelelser på offentlige steder på spansk

  • reagere på det, der bliver sagt på spansk

  • forstå og gengive oplysninger i podcasts om dagligdags emner

  • i detaljer kunne følge og forstå en historie i visuelt format på spansk



Studieskolen - når du vil tale og forstå spansk
Et af kendetegnene ved at lære sprog på Studieskolen er, at vi ofte tiltrækker kursister, der virkelig vil lære sproget, og derfor møder velforberedte op.
Samtidig er fokus på, at du lærer at tale og forstå spansk. Derfor foregår al undervisning på spansk, medmindre der er en god grund til andet. Men fokus er primært på det levende, spanske sprog.
Netop fordi det er så vigtigt, at du hører mange forskellige eksempler på spansk talesprog, suppleres klasseundervisningen af forskellig slags materiale som videoer med almindelige samtaler og podcasts. For at du selv får talt så meget som muligt, arbejder vi også ofte med praktiske øvelser i grupper eller to og to.

Praktiske oplysninger
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen og bliver uddelt første undervisningsgang. Undervisningen foregår hver formiddag i uge 33. Ud over undervisningen skal du beregne en halv til en hel times forberedelse hver dag.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Der er 8-14 kursister på holdet.

Teresa Alcacio

Teresa fortæller: "Jeg hedder Teresa Alcacio og er født i León, der ligger i hjertet af Mexico. Jeg har en kandidatgrad i europæisk litteraturvidenskab, kultur og sprogundervisning som fremmedsprog i både spansk og italiensk.
Jeg boede i Holland i 12 år, hvor jeg uddannede mig til lærer i spansk og italiensk som fremmedsprog. Der arbejdede jeg som spanskunderviser på Groningen Universitet og som italienskunderviser på det tilsvarende hollandske Folkeuniversitet.
I Danmark har jeg arbejdet som sprogunderviser på Københavns Universitet. Desuden har jeg arbejdet inden for det gymnasiale miljø, blandt andet på Gefion Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium, hvor jeg har stået for forskellige klasser, hjulpet eleverne med at forbedre deres mundtlige færdigheder og med at forberede deres afsluttende spansk eksamen.
Jeg er også eksaminator og sprogcoach og har afholdt masterclasses på Zahles Gymnasium i København for elever samt kurser for gymnasielærere forskellige steder i Danmark. Formålet med disse kurser har været at hjælpe lærerne med at anvende mere spansk i deres undervisning.
Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor besluttede jeg mig for at blive spansklærer. Jeg mener også, at man kan lære meget om kultur gennem sproget, og derfor bruger jeg så meget spansk som muligt i min undervisning. Jeg har besøgt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga og mange flere, og jeg kender forskellige aspekter af den spanske kultur. Jeg kender også forskellige aspekter af livet og kulturen i forskellige latinamerikanske lande som Mexico, selvfølgelig, Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador, Argentina og mange flere."

Teresa anbefaler:
Litteratur:
“Doce cuentos peregrinos” (“Tolv vandrehistorier”) af Gabriel García Márquez. Denne bog hjælper med at lære at kende og at starte at læse skønlitteratur på spansk på en meget tilgængelig måde. Det er et værk skrevet af en af de spansktalende Nobelprisvindere, den colombianske Gabriel García Márquez, der i disse korte historier blander og viser de forskellige og rige spansktalende kulturer.

Gastronomi:
I København kan du besøge restauranten “La Neta”, som er mexicansk slang for “sandheden” eller “den ægte”, eller “Pastor”, som er navnet på en af de mest berømte tacos i Mexico. Der kan du nyde ægte tacos, som man plejer at spise i Mexico.

Film, dokumentarer, TV-serier:
Tjek RTVE, som er den spanske pendant til DR. Der er tusindvis af forskellige programmer, som er gratis tilgængelige, og man kan se dem med spanske undertekster. Der er også mulighed for at justere afspilningshastigheden, hvilket vil hjælpe med at forbedre lytteforståelse.
Vis mereVis mindre

A2/B1 Brush-up lytteforståelse på mellemniveau - intensivt i uge 33

12. august - 16. august

Tilmeld