Menu

A2 Sommerbrush-up for fransklærere i uge 26 og 27

Start
Tuesday June 25
Price
DKK 1,150
Reduced price
DKK 1,080
Lessons
12
Start 25.06.2024
Period 25.06.2024 to 04.07.2024
Lessons 12
Course no.: 5218-24
Teacher master de français langue étrangère Estelle Le Bonnec
 
Location Borgergade 12, 1. sal
Room 119
Time Tue 14:30 - 17:00
Thu 14:30 - 17:00
Price DKK 1,150
Reduced price DKK 1,080
Time Tue 14:30 - 17:00
Thu 14:30 - 17:00

Styrk dit fransk sammen med andre fransklærere og få inspiration til din egen undervisning
Savner du også at tale fransk med andre end dine elever? Kunne du fristes af 12 timers intensiv undervisning på 4 kursuseftermiddage lige op til sommerferien?

Træn samtale, udtale og grammatik
Al undervisningen er på fransk. Du er mere eller mindre sikker på fransk, men vild med sprog. Måske får du ikke talt ret meget fransk i din hverdag, og du savner at få lidt tid og plads til at øve dig i mere mundtlighed og repetere de grundlæggende grammatiske emner? Kom og del din begejstring for fransk med andre lærere og bliv sammen med dem mere sikre i mundtlig fransk.
Vi taler om dagens Frankrig, nyheder, kultur, samfund og ferie ud fra forskellige tekster. Vi træner både udtalen og forståelse gennem lytteøvelser og videoklip. Vi laver også en masse sjove aktiviteter og lege med fransk grammatik. På den måde bliver du mere sikker i at bruge grammatikken i praksis, og det bliver mere naturligt og nemt for dig.

Vi har fire eftermiddage sammen, hvor vi deler vores begejstring og glæde ved at undervise i sprog. Vi arbejder hele tiden på fransk, og du kommer hjem med en række øvelser på fransk, som du kan bruge i din egen undervisningen.

Aktiviteter, der giver både lærere og elever lyst til at tale målsproget
Vi tager udgangspunkt i øvelser, der er sjove at lave sammen - både på kurset, og når du kommer tilbage i dit eget klasseværelse.
Vi laver øvelser og aktiviteter, der indeholder masser af spil, leg og bevægelse.
Fælles for alle øvelser og aktiviteter er, at de fremmer dine elevers lyst til at tale fransk. De synes simpelthen, at det er sjovt at lave øvelserne - og når det er sjovt, så sidder det, de lærer, bedre fast, og de har lyst til at tale mere på fransk, også i andre situationer.

Øvelser, der virker
På kurset taler vi om, hvorfor øvelserne virker - og vi afprøver dem. Du bliver en slags "elev for en dag", hvor du selv får forståelse for, hvorfor de virker. På den måde bliver du bedre i stand til at udføre øvelserne med jeres elever.
Du får en række skabeloner med hjem både i fysisk form og online, så du kan bruge dem i dine fransktimer efter sommerfeien.

Vi taler på målsproget
Vores erfaring er, at når man tilbringer tid sammen, hvor man griner, mens man arbejder, og hvor det er sjovt at tale fransk, så har man også lyst til at gøre det i undervisningen. Derfor får du inspiration til, hvordan du kan tale meget mere fransk, når du selv underviser. Når du afprøver øvelserne på kurset, udvikler du samtidig dit eget sprog, så du simpelthen selv bliver bedre til at tale fransk.

Undervisningsmateriale
Underviseren skræddersyr materialet til holdet, så du får relevante tekster, øvelser og andet materiale. Materialet er indkluderet i kursusprisen.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Find dit niveau i fransk
Skal du finde det rigtige kursus, der passer lige til dig? Så tag vores online sprogtest i fransk. https://www.studieskolen.dk/da/sprogtest.
6-14 deltagere.

Tøv ikke for længe med at melde dig til vores sommerhold. De plejer at blive hurtigt udsolgt.

Estelle Le Bonnec

Estelle er franskmand og uddannet fransklærer i Frankrig med kandidatgrad i fransk som fremmedsprog. Hun er opvokset i Frankrig, men hun har også rejst og undervist unge og voksne i England og Argentina. Hun elsker at undervise i fransk på alle niveauer.

Estelles råd til dig, som gerne vil blive bedre til fransk:

Jeg foreslår, at du kommer i nærkontakt med den franske kultur, ved at du:

  • Ser franske film eller kortfilm (L’école des Gobelins laver rigtig gode kortfilm, som du kan finde på internettet).
  • Læser korte artikler på 1jour1actu.
  • Lytter til fransk musik.

I København er der også mange gode muligheder for at være i kontakt med den franske kultur - du kan se fransk film i biografen, gå til koncerter med fransk musik, og du kan købe ind hos franskmænd i mange forskellige butikker – og det er særligt nemt at finde franske produkter i Torvehallerne i København.

 

Show moreShow less

A2 Sommerbrush-up for fransklærere i uge 26 og 27

25 June - 4 July

Register