Menu

A1.2 Fransk for næsten begyndere (trin 2 af 4)

Start
Monday April 22
Price
DKK 1,655
Reduced price
DKK 1,495
Lessons
27
Start 22.04.2024
Period 22.04.2024 to 24.06.2024
Lessons 27
Course no.: B3203-24
Teacher
 
Location
Room
Time Mon 10:00 - 12:30
Price DKK 1,655
Reduced price DKK 1,495
Time Mon 10:00 - 12:30

For dig, der har fået smag for fransk
Kurset er for dig, der har lært en lille smule fransk, fx på vores begynderhold A1.1. Nu vil du gerne lære mere, for nu ved du, at du får bedre kontakt med fransktalende, når du kan tale deres sprog, også selvom det foreløbig kun er en lille smule. Du bliver som regel belønnet med et smil, når du kaster dig ud i det franske, for franskmændene er ikke særlig gode til fremmedsprog, så de bliver meget glade, når udlændinge kommer dem i møde på fransk.
Du får fra starten et godt ordforråd, som du kan bruge, når du skal


  • hilse på andre, alt efter om du er dus eller Des med ham eller hende, du taler med

  • præsentere dig selv og din ægtefælle, ven, kæreste eller chef. Herunder hvor gamle I er, hvad I laver, og hvor I kommer fra

  • købe ind på det lokale marked. Eller hvis du skal til bageren efter et baguette

  • bestille noget at spise på en café eller restaurant

  • lave en aftale med en kollega, en ven eller hos lægen



Du lærer også tallene og at bruge dem i konkrete sammenhænge. Blandt andet hvis du vil spørge, hvad klokken er, ligesom du lærer navnene på de forskellige ugedage.

Pardon, monsieur. Ved De hvor ??
Med høflighed kommer man som bekendt langt. Og i Frankrig er det vigtigt at indlede alle samtaler med en høflighedsvending, fx pardon. Det at spørge om vej er en vigtig del af kurset. Dels fordi det er noget, du ofte får brug for, når du er på ferie. Dels fordi det er en nem måde at komme i kontakt med franskmændene.
På Studieskolens franskkurser bliver du hurtigt god til fransk, fordi vi taler sproget så meget som muligt. Derfor er grammatikken noget af det eneste, vi nogle gange gennemgår på dansk. Her på næsten-begynderkurset lærer du udelukkende den nødvendige grammatik, der styrker dine samtaler. Særligt at bøje udsagnsord i nutid.
Udtale og ordforråd er noget af det vigtigste på begynderkurserne, og ofte er den karakteristiske franske melodi med til at løfte stemningen, så vi har det sjovt, mens vi taler fransk.
Netop for at du kan træne sproget mest muligt, bliver klasseundervisningen suppleret med gruppearbejde og opgaver, I skal løse to og to.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 1 - livre de l'élève A1 ISBN 9782015135755.
Inspire 1 - cahier d'activités A1 ISBN 9782015135762.
Du kan købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, www.denfranskebogcafe.dk, hvor Studieskolens kursister får 5 % rabat. Du skal købe bøgerne, inden undervisningen starter.
Underviseren uddeler 'Den lille nøgle til fransk grammatik', som er inkluderet i prisen.

Praktisk
Kurset er for dig, der har deltaget i A1.1 Fransk for begyndere og/eller for dig, der allerede kan tale lidt fransk og nu gerne vil lære mere, eller som gennem et meget kortvarigt ophold i et fransktalende land har fået et lille indblik i sproget.
Dette hold startede som A1.1 Fransk for begyndere. Nu er vi nået til anden del A1.2 Fransk for næsten begyndere, og der er ledige pladser, så kom og vær med.

Forberedelsestid: ca. 2 timer.

Description in English
French for almost beginners
Do you speak a tiny bit of French and would you like to learn more? Perhaps you already took a beginner?s class? Then this is the course for you. You will practise a lot of useful French that you can use on your next trip - to find your way, go shopping at the market or ask for help.
We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish.

A1.2 Fransk for næsten begyndere (trin 2 af 4)

22 April - 24 June

Register