Menu

Islandsk 2

Start
Tuesday February 6
Price
DKK 2,330
Reduced price
DKK 2,150
Lessons
30
Start 06.02.2024
Period 06.02.2024 to 04.06.2024
Lessons 30
Course no.: 3551-24
Teacher cand.mag. Frida Gardarsdottir
 
Location Vognmagergade 8, 1. sal
Room V114
Time Tue 19:15 - 20:55
Price DKK 2,330
Reduced price DKK 2,150
Time Tue 19:15 - 20:55

Brug islandsk aktivt
Hvis du tidligere har lært en lille smule islandsk eller har taget et begynderkursus, er det her kurset, du skal fortsætte på.
Du er så småt ved at have de allermest basale byggeklodser på plads, så nu øver vi meget mere aktiv brug af islandsk, så du bliver endnu bedre til at tale med islændinge.
Du lærer flere ord, så du bliver mere sikker, når du skal købe ind. Vi træner samtaler og typiske situationer, man kan komme i, når man skal rejse eller begive sig rundt i byen og finde vej. Vi taler også om boliger og familieforhold.
Vi supplerer med den nødvendige basisgrammatik - nu også at bøje i kasus.

Hvordan foregår timerne?
Timerne foregår så vidt muligt på islandsk. Vi bruger lege og taleøvelser, sjov lyttetræning, varierede læsetekster og skriveopgaver. Timerne er som altid hyggelige og sjove. Nogle gange arbejder du alene og andre gange i par eller gruppe.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Vi arbejder med undervisningsmaterialet "Íslenska fyrir alla, bog 2", som du finder gratis på tungumalatorg.is/ifa. Underviseren uddeler også andet materiale som fx beskrivelser af hverdagssituationer, enkle digte eller børnehistorier. Det kan også være korte nyhedstekster eller andre tekster om nyheder eller kultur.

Forberedelse: ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-16 kursister på holdet.

Frida Gardarsdottir

Frida er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet og har pædagogikum fra Islands Universitet. Hun har undervist i dansk i Island og i islandsk i Danmark og synes, det er utrolig spændende, hvordan og hvor forskelligt vi alle sammen lærer sprog. 
Ud over undervisningen arbejder Frida med kommunikation og PR, især med fokus på digitale og sociale medier.
Frida er helt igennem islandsk, men er vokset op og har i løbet af sit voksenliv boet på skift i Island og Danmark og kender begge sprog og kulturer godt.

Frida anbefaler:
De lange islandske sommernætter, hvor energiniveauet ikke kan beskrives - det skal bare opleves! Helst ude i den åbne, øde og rå natur.
Nyere islandske film: Siden Friðrik Þór Friðriksson's Naturens børn (1991) blev nomineret til en Oscar, er der kommet en generation af yngre filminstruktører, som tør og gør. Tjek fx Dagur Kári Gunnarsson Rúnar Rúnarsson's Volcano, Benedikt Erlingsson's Of Horses and Men, Grímur Hákonarsson's Rams eller Guðmundur Arnar Guðmundsson's Heartstone.
Ældre islandsk litteratur: Vil du virkelig ind under huden på den islandske folkesjæl, bør du stifte bekendtskab med Bjartur í Sumarhúsum og Salka Valka - hovedkarakterene i henholdsvis Frie Mænd og Salka Valka - romaner af Islands eneste Nobelprismodtager, Halldór Laxness.
Show moreShow less

Islandsk 2

6 February - 4 June

Register