Menu

A1.1 Spansk for begyndere

Start
Tuesday April 16
Price
DKK 1,655
Reduced price
DKK 1,495
Lessons
27
Start 16.04.2024
Period 16.04.2024 to 11.06.2024
Lessons 27
Course no.: 4300-24
Teacher cand.mag. Heidi Fechner
 
Location Gothersgade 14, 1. sal
Room 104
Time Tue 17:30 - 20:00
Price DKK 1,655
Reduced price DKK 1,495
Time Tue 17:30 - 20:00

Kom godt i gang med at tale et levende spansk
Kan du slet ikke spansk, og vil du gerne i gang? Så er dette kurset for dig. Vi taler spansk fra dag 1, og inden kurset er slut, kan du føre små samtaler på spansk.
Du lærer at


  • fortælle om dig selv - fx hvad du hedder, og hvad du laver

  • tale om din familie

  • sige, hvad du kan lide og hvorfor

  • stille og svare på spørgsmål

  • forklare, hvorfor du gerne vil lære spansk


Du lærer også en masse gode udtryk og gloser, der er guld værd, hvis du skal rejse til Spanien eller Latinamerika. Bl.a. lærer du at stave dig gennem et ord og at spørge, hvad et ord betyder. Du lærer også tallene op til 100 og navnene på månederne. Selv til en kort samtale er det vigtigt at kunne de rigtige hilsner og at vide, hvornår du skal være dus eller Des, så det øver vi også.

Kom med på virtuel rejse gennem Latinamerika
Det er sjovt at lære spansk, når du taler om dig selv og dit liv - og spørger andre om deres, så det arbejder vi meget med. Det er også sjovt samtidig at lære mere om den spansktalende verden og spændende steder at rejse hen, så vi læser og taler bl.a. om Mexico, Guatemala og ruten Panamericana på langs af det amerikanske kontinent. Du lærer også grammatik, så du taler korrekt fra starten. Bl.a. lærer du at bøje verberne i nutid. Men fokus er primært på det levende, spanske sprog.

Du taler meget spansk i timerne
Det vigtigste er, at du kommer godt i gang med at tale sproget. Derfor har vi fra starten fokus på den spanske udtale og på, at du får talt en masse. Al undervisningen foregår på spansk, medmindre der er en god grund til andet. For hvorfor tale dansk, når vi kan tale spansk? Netop fordi det er så vigtigt, at du taler mest muligt, suppleres klasseundervisningen ofte af gruppearbejde eller arbejde to og to, så du og dine medkursister får ekstra mange muligheder for selv at tale spansk. Det er nemlig sådan, du lærer det bedst.

Lærebøger
Nos vemos hoy 1 Edición para estudiantes ISBN 9788418625169 (grundbog) og
Nos vemos hoy 1 Cuaderno de ejercicios ISBN 9788418625183 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 1-3. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.
Underviseren uddeler 'Den lille spanske grammatikoversigt', som er inkluderet i prisen.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Description in English
Spanish for beginners - speak Spanish from day 1
If you don't speak any Spanish at all and would like to, then this is the course for you. By the end of the course, you will be able to have small conversations in Spanish about yourself and your family. You will also learn numbers, months and greetings in Spanish. And you will learn to spell out words.
We focus on speaking as much Spanish as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. And you can even buy an English version of the textbooks.

Teaching material in English:
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273161 (student's book) and
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273178 (work book) from the publishing company Difusión.
We will study chapters 1-3. You can either buy the books online at academicbooks.dk or at their shop.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Heidi Fechner

Heidi Fechner er cand.mag. i spansk fra Københavns Universitet med speciale i kommenteret oversættelse og med empirisk BA-projekt i sprogtilegnelse. Hun har undervist i spansk siden 1995, heriblandt som årsvikar på Gentofte HF og siden 2006 også på Studieskolen. Hun er tillige ”Voksenunderviser i dansk som andet- og fremmedsprog” og underviser på Danskuddannelse 3 på VUF. 
Derudover er hun kørelærer og eksamineret køreteknisk instruktør og har en uddannelse som guide bag sig. 
Hendes store lidenskab er flamenco, og i fritiden studerer hun flamencosang og synger desuden i en flamencogruppe og en spansk duo. 
I sine ferier færdes hun specielt gerne på De Canariske Øer og Mallorca. 

Heidi anbefaler:

  • Den spanske peña ”El Duende” i København - elduende.dk.
  • Lanzarote med sit vulkanmiljø, Gran Canaria med sine skiftende klimazoner, Tenerife med Spaniens højeste bjerg Teide, og La Gomera som nærmest er Paradisets Have.
  • Sevilla med sine eventyrligt smalle stræder, med sine favnende flamencofolk, med Guadalquivir, La Giralda og meget andet.
  • Bjergkørsel på Mallorca. Småt, godt og tjept.
Show moreShow less

A1.1 Spansk for begyndere

16 April - 11 June

Waiting list