Menu

A2 Sommerspansk samtale - intensivt i uge 27

Start
Monday July 1
Price
DKK 1,450
Reduced price
DKK 1,360
Lessons
15
Start 01.07.2024
Period 01.07.2024 to 05.07.2024
Lessons 15
Course no.: 5309-24
Teacher Master of Arts Silvia Igal Melendo
 
Location Borgergade 12, 1. sal
Room 107
Time Mon 17:00 - 19:30
Tue 17:00 - 19:30
Wed 17:00 - 19:30
Thu 17:00 - 19:30
Fri 17:00 - 19:30
Price DKK 1,450
Reduced price DKK 1,360
Time Mon 17:00 - 19:30
Tue 17:00 - 19:30
Wed 17:00 - 19:30
Thu 17:00 - 19:30
Fri 17:00 - 19:30

Bliv klar til rejsen - lær alle de ord og udtryk, du skal bruge
Glæder du dig, til du skal på rejse til et spansktalende land? Så er du ikke alene. Brug en uge på at forberede dig, så du får en sjovere tur. Det er nemlig meget tilfredsstillende at kunne tale spansk i alle de situationer, du kan komme ud for, når du er på rejse. Selvom du ikke kan en hel masse spansk, men måske bare har taget niveau A1 og A2, så får du det fulde udbytte af dette kursus.

Vi arbejder blandt andet med alle de ord og udtryk, du skal bruge i disse situationer:


  • på vej - når du er i lufthavnen og skal checke ind eller lige bestille noget koldt at drikke

  • på hotellet - hvordan laver du en reservation på spansk, og hvad skal du sige, når du ankommer? Du lærer også at spørge om, hvornår der er morgenmad og meget mere, der hører til dét at bo på hotel

  • andre steder at bo - vi bor ikke altid på hotel, så du lærer også at tale om andre steder at holde ferie, hvordan indretningen er, og hvor det ligger

  • på restaurant - du lærer at bestille både mad og drikke ud fra menukortet

  • på turistinformationen. Måske har du brug for at spørge om seværdigheder og finde ud af, hvordan du kommer derhen



Arbejdsformer og -sprog
Vi har fokus på samtale på spansk. Derfor taler vi en masse spansk i par, grupper og plenum. Du får alle de ord, du skal bruge, i lettere tekster, videoer og lytteøvelser.
Vi bruger også cases og spil om forskellige situationer fra hverdags- og ferielivet, og på den måde får du bedre styr på de ord og vendinger, som du kan bruge.
Hvis du har brug for at få repeteret et særligt grammatisk emne, er der også plads til det.

Praktiske oplysninger
Underviseren uddeler materialet, som er inkluderet i kursusprisen.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Der er 8-14 kursister på holdet.

Silvia Igal Melendo

Silvia kommer fra Zaragoza, hovedstaden i Aragón, der ligger i det nordøstlige Spanien. Zaragoza er kendt for sin store katedral El Pilar fra 1600-tallet, og i byen er der mulighed for at gå på opdagelse i en bygningskultur, der repræsenterer mange forskellige kunstneriske stilarter – bl.a. romansk, mudéjar og barok.

Silvia er uddannet i engelsk lingvistik og litteratur på Universitet af Zaragoza. I tillæg har hun to kandidatgrader - én i lingvistik fra universitetet i Manchester og én i fremmedsprogsundervisning fra universitetet i Valencia. Hun har sidenhen taget adskillige kurser i undervisning i spansk som fremmedsprog, og i tillæg er hun DELE-eksaminator.

Hun startede med at undervise i spansk i Manchester i 2011 og flyttede i sommeren 2020 til København, hvor hun har fortsat sit arbejdsliv. Hun har lang erfaring med at undervise voksne i spansk på sprogskoler og universitetet.

Silvia brænder meget for at undervise i sit modersmål og for at dele ud af sin viden om sin egen kultur og andre aspekter, der knytter sig til det spanske sprog – historie, litteratur, aktuelle nyheder og musik.

Silvia anbefaler:

  • Læsning: ”Jeg anbefaler romaner svarende til dit niveau. Eksempelvis Lola Lago af Lourdes Miquel og Neus Sans fra niveau A1 til B1 og ¡Nadie es perfecto! af Ainoa Polo fra B2+. Har du et højt niveau i spansk, anbefaler Silvia romaner af Dolores Redondo, Eva García Saenz, Isabel Allende, Javier Cercas, Juan Gómez-Jurado og María Oruña.”
  • Lytning: ”Se videoer fra Español en marcha (niveau A1 og A2) og podcasts fra https://podcastfromspain.com/ (alle niveauer).”
  • Tal, tal, tal! ”Grib enhver chance for at tale spansk, også selvom det blot er en kort sætning!”

Silvia har også sin egen blog, som du kan besøge, hvis du ønsker at forbedre andre færdigheder og finde andre ressourcer: Aprende español. Blog de Silvia Igal.

Show moreShow less

A2 Sommerspansk samtale - intensivt i uge 27

1 July - 5 July

Register